Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøhandel - Frøhlich, Abraham Emanuel - Frøhlich, Johannes Frederik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne saakaldte »selvvirkende Kontrol« er
gennemført uden nogen særlig Lov ell. anden
offentlig Foranstaltning alene af Frivillighedens
Vej, idet Frøhandlerne selv har indset
Nødvendigheden af at have en saadan Kontrol til
Værn mod den uheldige Konkurrence med
Forretninger, der uden Grundlag reklamerer med
høje Garantital.
De Firmaer, der har underkastet sig den
»selvvirkende Kontrol«, bliver nævnt i de
aarlige Beretninger fra Statsfrøkontrollen med
Angivelse af Resultaterne af Kontrollen med de
enkelte Firmaers Leveringer.
Frøkontrollen har hidtil ikke paataget sig at
udøve nogen Kontrol med de leverede Varers
Sorts- og Stammeægthed, da denne
ikke kan afgøres efter Frøets Udseende. Der er
imidlertid nedsat et særligt Udvalg, som skal
tage under Overvejelse, om der er Mulighed
for at gennemføre en Kontrol m. H. t. disse
meget vigtige Forhold, idet Frø af Stammer,
der ved Dyrkningsforsøgene paa Statens
Forsøgsstationer har vist at give det største og
sikreste Udbytte, er langt værdifuldere end Frø
af ringe Stamme.
Forlanger man ved Køb at faa Frø af en
bestemt Stamme, kan man i Henhold til
bestaaende Love (bl. a. L. om Straf for urigtig
Varebetegnelse og L. af 6. Apr. 1906 § 43 om
Køb) faa Erstatning for Tab i Marken forvoldt
ved, at Sælgeren paaviseligt har leveret
en anden og ringere Sort ell. Stamme end den,
der er købt. For at kunne paavise saadanne
Fejl vilde det derfor være meget heldigt, om
der kunde iværksættes Undersøgelser i Kontrolmarker
af Afgrøderne af Prøver af det leverede
Frø.
Frøets Avlssted spiller ligeledes ofte en
stor Rolle; medens f. Eks. Rødkløver af nord-,
mellem- og østeuropæisk Herkomst i Reglen
overvintrer godt i Danmark, er dette i langt
ringere Grad Tilfældet med Rødkløver af vest-
og særlig sydeuropæisk Afstamning. Avisstedets
Rigtighed kan vel til Dels kontrolleres ved
Undersøgelser i Frøkontrollen; men det vil ogsaa
her være heldigt, om der kunde iværksættes en
Kontrol1 i Marken.
Forbruget af Markfrø har været stadig
stigende i de sidste 50 Aar. Før den Tid
anvendte Jordbrugerne væsentlig hjemmeavlet
Frø, ofte af daarlig Beskaffenhed. Som anført
fremkom omkr. 1870 Kravet om bedre Frøvarer;
disse kunde i Reglen kun faas fra Udlandet.
Efter de statistiske Oplysninger fra 1877 var
den aarlige Indførsel den Gang omkr. 1 1/2 Mill.
kg af Kløverfrø og Frø af andre
Græsmarksbælgplanter og c. 3/4 Mill. kg Græsfrø.
Overskudsindførslen er indtil 1906 steget nogenlunde
jævnt, for Kløverfrø til %XA Mill. kg og for
Græsfrø til c. 4 Mill. kg aarlig. — Af Græsfrø
avledes indtil 1906 kun mindre Mængder af
det Frø, der brugtes her i Landet.
Som det fremgaar af Slutn. af Artiklen
»Frøavl« er den danske Avl af Frø af Hundegræs,
Ital. Rajgræs, Eng-Svingel, Agerhejre og Alm.
Rapgræs imidlertid nu saa omfattende, at den
ikke alene dækker Forbruget her i Landet, men
muliggør en Udførsel, som navnlig for Hundegræs
er meget betydelig. Af andre Arter som
Alm. Rajgræs, Timothe, Draphavre o. fl.
indføres der vel stadig Frø; men Udførslen af
Græsfrø overstiger dog siden 1912 Indførslen
betydeligt.
For Rodfrugternes Vedk. (Runkelroe, Kaalroe,
Turnips og Gulerod) har den hjemlige Frøavl
allerede fra Aarh.’s Beg., takket være særlig
Forsøgsleder L. Helweg’s energiske Arbejde,
været saa stor, at den kunde dække vort
hjemlige Forbrug, 2 Mill. kg. Ogsaa af Roefrø er
der i de senere Aar udført betydelige Mængder
til store Værdier.
Medens det har været af uberegnelig Værdi
for vort Landbrug, at vi særlig i Krigsaarene
har kunnet forsyne os selv med alt det Roefrø
og Hovedparten af det Græsfrø, vi skulde bruge
til Besaaning af den Halvdel af det dyrkede
Areal, der benyttes til disse Afgrøder, har det
været meget beklageligt, at vi kun avler en
saa ringe Del af det Frø af Græsmarksbælgplanter,
vi anvender, idet vi kun har faaet en
Del af dette Forbrug dækket i disse Aar ved
Tilførsler fra Udlandet, og Vanskelighederne
vil i saa Henseende sikkert ikke blive mindre
i de kommende Aar, saalænge Krigens
Efterdønninger vedvarer.
Ogsaa F. med Havefrø er paa Grundlag af
en udvidet Frøavl tiltaget stærkt i de senere
Aar, ikke mindst med Eksport for Øje.
Den danske Frøhandelsstand har gennemgaaende
paa udmærket Maade forstaaet at
lægge F. til Rette efter den udvidede Frøavl. 1916
har Frøhandlerne organiseret sig i »Dansk
Frøhandlerforening«. (Litt.: »Grosserersocietetets
Handelsberetning«, Art. i »Tidsskr. f. Planteavl«
om Handel med Frø af L. Helweg, G. Hage
og K. Dorph-Petersen, samt i
»Tidsskrift f. Frøavl« m. fl. Fagblade).
K. D.-P.
Frøhlich [’frø.leк], Abraham Emanuel,
schweizisk Digter, (1796—1865), studerede
Teologi i Zürich, blev 1827 Prof. i tysk Litt. ved
Kantonalskolen i Aarau og 1836 Rektor ved den
derværende Distriktsskole. Han har særlig gjort
sit Navn kendt som Fabeldigter (»Fabeln«
[1825]), har desuden udg. »Schweizerlieder«,
»Elegien an Wieg’ und Sarg«, episke Digte som
»Ulrich Zwingli« (1840), »Ulrich von Hutten«
(1845) og »Johann Galvin« (1864). Ogsaa
polemiske, mod Tidens politiske
Omvæltningstendenser rettede Digte som »Der junge
Deutsch-Michel« og »Reimsprüche aus Staat, Kirche,
Schule« foreligger fra hans Haand. Hans
»Gesammelte Schriften« foreligger i 6 Bd
(1853—61).
C. B-s.
Frøhlich [’frø.lik] (Frølich), Johannes
Frederik, dansk Komponist, f. i Kbhvn 21.
Aug. 1806, d. smst. 21. Maj 1860. Faderen, en
indvandret tysk Militærmusiker, havde en stor
Familie at sørge for, saa at der kun var smaa
Kaar i F.’s Hjem. Allerede i sin tidligste
Barndom, kun 6 Aar gl, optraadte han som
Vidunderbarn; Weyse tog sig af ham og skaffede
ham en Velynder i Bang til Nørager. Schall
blev derefter F.’s Lærer i Violin. Han gjorde
hurtig saa betydelige Fremskridt, at han i en
Alder af 15 Aar blev Elev i det kgl. Kapel og
i en Alder af 18 Aar debuterede paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
