- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøkappe - Frøken - Frøkenklostre - Frøklængning - Frøkontrolanstalt - Frøkontrolkommission - Frøkontrolstation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilkommen Æghinde, eller den kan endelig fra
Egnen mellem Frøets to nævnte Poler udbrede sig
mod begge disse, f. Eks. Benved. En særdeles
stor, i levende Tilstand mørkerød, ved Tørring
orangegul, aromatisk F. udmærker Frøet af
Muskat (»Muskatblomme«); en ganske lille, egl.
kun en Fortykkelse af Ægmunden, der som en
lille Hætte dækker Frøets ene Ende, er
karakteristisk for mange Planter af
Vortemælksfamilien, f. Eks. tydelig hos Frøene af den amer.
Olieplante. Det i F. af Bixa indeholdte røde
Farvestof anvendes som Smørfarve (Orléans).
F.’s biol. Bet. er den at tjene som Lokkemiddel
for Dyr, der skal hjælpe ved Frøspredningen;
saaledes spredes (i Danmark) Taksen mest af
Vipstjerten, Benved, der oven i Købet har
pragtfuldt røde Frugter, hvori Frøene længe
hænger, særlig af Rødkælken.
V. A. P.

Frøken, gammelt Dansk Frøjken,
Frøveken
, af de plattyske Diminutiver Vroiken,
Vrouweken
, var i Danmark før Enevældens
Indførelse legitime Kongedøtres Titel, og den Skat,
som udskreves til deres Brudeudstyr, hed
Prøkenskat. Huitfelt skriver
Adelsfrøjken. Iflg. Kong Christian V’s
Adelsprivilegier af 25. Maj 1671 fik Grevers Døtre
alene Ret til at kaldes F., medens andre
Adelspersoners kun maatte kaldes Jomfru, og derfor
hedder de adelige Stiftelser officielt endnu
Jomfruk1ostre. Ved denne Tid begyndte
Mademoiselle at bruges til borgerlige Piger.
Holberg raillerer over, at de lader sig kalde F.,
og i sine Komedier titulerer han Borgerdøtrene
Jomfru, naar deres Forældre ikke har Rang.
Frue- og Frøkentitlen blev indført ved det kgl.
Teater 1. Septbr 1870. I den flg. Tid har den
strakt sig til Tjenestepiger i alt Fald uden paa
de Breve, de modtager, og er altsaa naaet
noget videre end Fruetitlen, om end ikke saa vidt
som i Sydsverige, hvor alle ugifte Kvinder nu
tiltales med F. (se Dame, Frue, Jomfru).
Bernh. O.

Frøkenklostre, se Jomfruklostre.

Frøklængning er Udvinding af det Frø,
som findes i Naaletræernes Kogler; disse
aabner sig hos adskillige Arter først i Løbet af
Vinteren ell. Foraaret, saa Frøet falder ud
efterhaanden. Vil man udvinde Frøet, maa man
derfor bringe Koglerne, liggende paa en Slags
Rist, ind i en Varme af indtil 40° C. Ved denne
Udtørring bøjer Kogleskællene sig udad, saa
Frøet kan falde ud, naar man ryster Koglerne;
Frøet falder igennem Risten og føres straks ud
af Varmerummet. Opvarmningen sker ved
Forbrænding af de tomme Kogler. Har man Tid at
vente et Aar, kan Frøet udklænges ved
Solvarme om Sommeren; Koglerne lægges da i et
tyndt Lag paa store Presenninger og røres
hyppigt med en Trærive.
C. V. P.

Frøkontrolanstalt, se Frøkontrolstation.

Frøkontrolkommission, se Frøkontrolstation.

Frøkontrolstation (Frøkontrolanstalt,
Frøkontrol) er en Anstalt for Undersøgelse
af Frø (Sædekorn, Mark-, Have- og Skovfrø),
særlig m. H. t. dettes Værdi som Sædevare.
Den første F. oprettedes 1869 af Geheimerat
F. Nobbe i Tharand, den næste af
E. Møller Holst i Kbhvn; de to Mænd synes omtr.
samtidig at have faaet Ideen til Oprettelse af
en F. Da F. i Tharand ikke eksisterer længere,
er Statsfrøkontrollen (der opr.
benævnedes Dansk Markfrøkontrol, derefter Dansk
Frøkontrol, indtil Lønningslov af 17. Apr. 1916)
i Kbhvn den ældste af de talrige (c. 150) F.,
der nu findes spredt Verden over. De mest
kendte europ. af disse er F. i Zürich (oprettet af
Dr. F. G. Stebler), Wageningen, Hamburg,
Wien, München, Paris, Lund, Örebro og Kria.
I Tyskland findes c. 40, i Sverige 18, i Norge
3, i Danmark kun 1 officiel F., men fl. af de
større Frøforretninger har egen F. til
Udførelse af vejledende Undersøgelser.

Til Møller Holst’s Død 1887 ledede han sin
F. som Privatinstitution. Han indførte
udmærkede Arbejdsmetoder og uddannede Medhjælpere,
der udførte Analyserne med den største
Nøjagtighed og Omhu, saaledes at Dansk F.
baade den Gang og nu, efter at Staten 1891
har overtaget dens Drift, — med Arbejdet i
det væsentlige fortsat efter de af Møller Holst
udarbejdede Metoder — overalt har et
anerkendt Navn.

Arbejdet gaar ud paa at skaffe Frøhandlere,
Landmænd og Frøavlere Oplysninger om
Beskaffenheden af det Frø, de har, ell. det, de
vil købe ell. sælge (se Frøundersøgelse).
Tillige udøver F. Kontrol med en stor Del af
det Frø, som omsættes (se under Art.
Frøhandel, »selvvirkende Kontrol«); endelig
udfører F. en Del videnskabelige Undersøgelser,
dels til Støtte af Analysearbejdet og dels for
at klare Spørgsmaal1 som Spireevnen af forsk.
vildtvoksende Planters Frø, Vandindholdets
Indflydelse paa Spireevnens Bevarelse o. s. v.

Der er af Statsfrøkontrollen fastsat visse
Regler for Erstatning, som Sælgerne
af Frø i Danmark oftest underkaster sig, hvis
en Efterundersøgelse af en nøjagtig
Gennemsnitsprøve af det leverede Frø skulde vise, at
dette ikke svarede til de garanterede Tal for
Renhed, Spireevne o. s. v. Erstatningspligten
indtræder dog først, naar de fundne Tal er
mere end et i de nævnte Regler fastsat
Spillerum (Latitude) lavere end de garanterede Tal.

Statsfrøkontrollen har Arbejdsregler
fælles med de norske og sv. F.; 1906 og 1910
har der i Tyskland og Holland været afholdt
internationale Frøkontrolkongresser, hvor de
forsk. Analysemetoder drøftedes, uden at der
dog endelig blev vedtaget fælles Arbejdsregler.

For Undersøgelser ved Statsfrøkontrollen er
der af Landbrugsministeriet fastsat Takster fra
1—8 Kr pr Analyse; for at fremme Benyttelsen
af F. er disse Takster sat noget lavere end de
Udgifter, som de paagældende Analyser
gennemgaaende medfører. Staten giver derfor et
Tilskud til Driften; Størrelsen af dette har
været noget varierende efter Udgifterne til
Personel og Materiel, i 1911—12 var det kun 1320
Kr, d. v. s. 11 Øre pr udført Analyse, i
1916—17 13416 Kr, 75 Øre pr Analyse; imidlertid
var Tilskudet 1901—02 — 8325 Kr — forholdsvis
størst, da der var saa faa Analyser, at det
svarede til over 5 Kr pr Analyse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free