Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 109 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøspredning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa andre Organer, der forbliver i Sammenhæng
med Frugten, efter at denne er løsnet
fra Planten; hos Lind (Fig. 6) er Flyveapparatet
saaledes et Højblad, hos Dipterocarpeer
Bægerblade, hos Paryktræet golde, fjerformet
haarede Blomsterstilke (Fig. 7), o. s. v.

Fig. 7. Del af Frugtstanden af Paryktræet (lidt formindsket).

Fig. 8. Tværsnit af Frøskallen af Duskblomstret Fredløs (forstørret).

F. ved Vandets Hjælp finder især Sted
hos saadanne Planter, der vokser i ell. ved
Vandet, altsaa navnlig Vand- og Sumpplanter;
dog spredes ogsaa ofte andre Planters Frø
ell. Frugter paa denne Maade, saaledes f. Eks.
Kokospalmens Frugter, de store Frø af forsk.
Bælgplanter o. s. v., som af Havstrømme føres
fra den ene Kyst til den anden; ad denne Vej
har mere isoleret liggende Øer, f. Eks.
Gallopagos-Øerne og mange Sydhavsøer, sikkert
faaet en stor Del af deres Planter fra andre
Egne. I disse Tilfælde er der dog oftest ikke
Tale om en bestemt Tilpasning til Spredning
ved Vandets Hjælp, men denne er et mere
tilfældigt Fænomen; Frø og Frugter, der f. Eks.
er tilpassede til Spredning ved Vindens ell.
Dyrenes Hjælp, vil nemlig ofte være lettere end
Vandet og kan tilfældig spredes ved dettes
Hjælp. Hos Vand- og Sumpplanter finder vi
derimod ofte Bygningsforhold, der maa opfattes
som bestemte Tilpasninger til Spredning ved
Vandets Hjælp. Vælger man i Flæng et Antal
Vand- og Sumpplanter og et tilsvarende Tal
Mark- ell. Skovplanter, vil man hos fl. af de
første end af de sidste finde, at Frøene eller
Frugterne kan flyde, og undersøger man
Arterne i en Slægt, som har baade Land- og
Vandplanter, vil man ofte finde, at de sidste
har ganske bestemt udformede Flyde apparater,
medens de første mangler saadanne. For at en
videre F. ved Vandets Hjælp skal kunne finde
Sted, maa Frøene (ell. Frugterne) i det
mindste i nogen Tid kunne flyde. I Alm. beror
Flydeevnen paa, at Frøene (ell. Frugterne) er
udstyrede med let, luftholdigt Flydevæv,
hvorved de bliver lettere end Vandet (Fig. 8);
en fastere Overhud hindrer i kortere ell.
længere Tid Vandet i at trænge ind i Flydevævet;
til sidst trænger Vandet dog ind, og Frøene
bliver da ofte tungere end Vandet og synker til
Bunds, hvis de ikke i Forvejen er drevne ind
til Bredden. I nogle Tilfælde beror Flydeevnen
derpaa, at Frøenes Overflade er fedtet, saa at
de, endskønt de er tungere end Vandet, alligevel
holder sig flydende, saa længe de p. Gr. a.
Fedtlaget ikke vædes. Flydeevnens Varighed er
meget forsk., fra faa Øjeblikke til fl. Maaneder,
og Udsigterne for en videre Spredning ved
Vandets Hjælp derfor meget forsk. hos forsk.
Arter.

F. ved Dyrenes Hjælp. Mange smaa
Frø og Frugter af Vand- og Sumpplanter bliver
ofte førte fra det ene Vandomraade til det
andet ved Hjælp af Vandfugle, ved hvis Fødder
ell. Fjerklædning Frøene, ofte sammen med lidt
Jord ell. Dynd, hænger fast. Men bortset fra
denne mere tilfældige Spredning foregaar F.
ved Dyr især paa to Maader, som staar i nøje
Forbindelse med to forsk. Typer af Frugter,

Fig. 9. Eksempler paa Frøspredning ved Dyrenes Hjælp. A Frugt af Almindelig Agermaane (forstørr.); B Frugt af Burre-Snærre (4 Gange forstørr.); C Frugt af en Skærmplante (Osmoriza; lidt forstørr.); D Frugter af Dunet Steffensurt (2 Gange forstørr.); E Frugt af Nellikerod (2 Gange forstørr.).

nemlig Bær- og Stenfrugter paa den ene og
Nødfrugtsr paa den anden Side. Hos Bær- og
Stenfrugter er i det mindste den yderste Del
af Frøgemmet saftig og kødet; hos Bærret er
Frøgemmet helt igennem af denne
Beskaffenhed og indeslutter i Reglen fl. Frø; hos
Stenfrugten dannes Frøgemmet af et ydre saftigt
og et indre haardt og fast Lag, der i Reglen
kun indeslutter eet Frø. I begge Frugtformer
ser vi en Tilpasning til Spredning ved Hjælp
af Dyr, der fortærer Frugterne; i nogle
Tilfælde fortæres kun Kødet, i andre Tilfælde
tillige Frøene, men disse gaar da i det mindste
ofte ufordøjede gennem Dyrenes Fordøjelseskanal,
ja faar endog ofte større Spiredygtighed
derved. Af Tilpasningsfænomener for Bær- og
Stenfrugter kan her nævnes flg.: saa længe
Frugterne er umodne, er de oftest grønne og
derfor i Afstand vanskelige at skelne fra
Bladene, af hvilke de endog delvis skjules; naar
de derimod modnes, faar de i Reglen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>