Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøstol - Frøstreng - Frøstrup - Frøstørrelse - Frøsvulst - Frösön - Frøtræer - Frøudsæd - Frøuld - Frøundersøgelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frøstol (bot.) kaldes det Sted i Frugten,
hvor Frøene er befæstede. I den ubefrugtede
Frugtknude kaldes det Ægstol. F. dannes af
de sammenvoksne Frugtbladrande og sidder hos
nogle, f. Eks. Lillier, Oranger, Æbler, midt i
Frugten, hos andre, saasom Korsblomstrede,
Viol, Soldug, Ribs, Pil, ude paa dens Væg
(midtstillet og vægstillet F.).
V. A. P.
Frøstreng, se Frø.
Frøstrup, opvoksende Stationsby i det
nordlige Jylland, Tømmerby Sogn, Vester Han
Herred, Thisted Amt, c. 22 km NØ. f. Thisted,
havde 1. Febr 1916 47 Gaarde og Huse og 192
Indb., Hjælpeapotek, Markedsplads, Sparekasse
for Tømmerby—Lil Sogne, Uldspinderi m. m.
samt Station paa Thisted—Fjerritslev-Banen.
H. W.
Frøstørrelse bestemmes som anført under
»Frøundersøgelse« ved at veje 1000 Frø af den
paagældende Frøart (ell. et vist Antal 100 Frø
og beregne Vægten af 1000 Frø). F. kan være
yderst forsk. En Kokosnød er som et
Barnehoved og kan veje op mod 1 kg; af Orkidéfrø
gaar der fl. Mill. paa 1 g. Af vore alm.
Kulturplanters Frø skal anføres, at Kornvægten (af
1000 Frø) af vore Kornarter er fra 25 til 50 g,
af de vigtigste Kløver- og Græsarter fra 1 til 3
g, medens den for mange Urte- og
Blomsterfrøarters Vedk. er væsentlig mindre.
K. D.-P.
Frøsvulst (lig Rānula), en Sæksvulst (Cyste),
som har sit Sæde under Tungens forreste Del
paa een ell. begge Sider af Tungebaandet. Man
har forklaret den dels som en Ophobning af
Vædske bag en Tillukning af Udførselsgangen
fra en af de her liggende Spytkirtler ell. en
af de smaa Slimkirtler. Andre har tænkt sig
F. opstaaet ved Udvidning af en lille Slimsæk
paa dette Sted. F. kan opnaa enorme Størrelser
og foraarsager ofte Besvær, hvorfor man maa
fjerne den ved Operation.
E. A. T.
Frösön [’frø.s-ø.n], lille Ø i det nordlige
Sverige, Jämtland, ligger i den østlige Del af
Storsjön, lige over for Byen Östersund, med
hvilken F. er forbundet ved en 432 m lang
Jernbro. F. er 43 km2 og for største Delen
opdyrket. Fra Toppen af Östberget (427 m) er
der en vid Udsigt over Jämtland. Før
Östersund blev anlagt, var F. Landskabets
administrative Midtpunkt. Øvrigheden residerede i
Forberg, i den saakaldte Kongsgaard; i
Nærheden heraf laa Frösö Skanse, anlagt af
Svenskerne efter Jämtlands Erobring, indtaget af
Nordmændene under Jørgen Bjelke 1657.
G. Ht.
Frøtræer kaldes i Skovbruget de Træer, som
man ved Foryngelseshugst i en Bevoksning
lader blive staaende, for at de skal sprede Frø
over Afdelingens Areal. Til F. bør man kun
vælge kraftige, velformede Træer med en stor
Krone, bl. a. af Hensyn til de arvelige
Egenskaber.
C. V. P.
Frøudsæd. Har Frøet svag Spireevne, kan
det være heldigt at udbløde det inden
Saaningen. Efter at have ligget i lunkent Vand en
12—24 Timer, hænger man Frøposerne paa et
lunt Sted 1—2 Dage. Skal udblødt Frø saas
med Maskine, maa det spredes ud i et tyndt
Lag og halvtørres, da det vanskeligt gaar
gennem Maskinen, naar det er fugtigt. For at Frøet
skal kunne spire, fordres Varme, en vis
passende Fugtighed samt, at Luften har Adgang.
Den Varme, der hører til, for at Spiringen skal
kunne foregaa, er højst forsk.; der er adskillige
Ukrudsplanter, hvis Frø spirer ved en
Jordvarme af c. 1/2—1°; Ærter spirer ved 2°;
Havebønner ved 7°. Agurker ved 11°, Melon
ved 14°, Ricinus ved 15°. Ved en saa lav
Varmegrad sker Spiringen dog kun langsomt og noget
usikkert, og man sørger derfor for at skaffe Frøet
en betydelig højere Varmegrad end den
Minimumsvarme, ved hvilken Spiring er mulig.
Foruden Varmen er Luftens Ilt nødvendig for
Spiringen, idet den er uundværlig ved
Omdannelsen af det i Frøet som Reservenæringsstof
ophobede, uopløselige Melstof til forsk. i Vand
opløselige Sukker- og Gummiarter. Endelig maa
der være en vis Fugtighed i Jorden, idet det
Vand, som trænger ind gennem Frøskallen, skal
bruges til deri at opløse de nysnævnte Sukker-
og Gummiarter.
Ved Frøets Udsæd maa det paases, at man ikke
saar for tykt, da de opkomne Planter let bliver
forsatte i Væksten, naar de staar for tæt, men
paa den anden Side bør man heller ikke saa
for tyndt, da man derved udsætter sig for ikke
at faa Planter nok til at udfylde det
paagældende Jordstykke. Frøet kan enten bredsaas ell.
radsaas; naar det er Hensigten at prikle de
unge Planter, anvendes Bredsaaning; men naar
Saaningen udføres paa Blivestedet, og den
passende indbyrdes Afstand skal opnaas ved
Udtynding af de opkomne Planter, foretrækkes
som oftest Radsaaning. For at Jorden kan
komme til at slutte tæt om Frøet, tromles ell.
klappes Jorden med en Skovl, efter at Saaningen er
udført. Hvor dybt Frøet skal bringes ned i
Jorden ved Saaningen, er afhængigt af Frøets
Størrelse; jo større Frøet er, desto tykkere
Jorddække kan det taale, og meget fint Frø som af
Begonia dækkes slet ikke, men trykkes kun fast
ned i Jordoverfladen; ved at lægge en Glasskive
over Frøskaalen sikrer man i saa Fald Frøet
den for Spiringen nødvendige Fugtighed.
L. H.
Frøuld (bot.) kaldes den Behaaring, som hos
visse Planter er anbragt paa Frøene for ved
deres Modenhed at lette Spredningen. Disse
Haar kan enten udgaa fra hele Frøoverfladen
(Bomuldsplanten), fra Kernefoden (Dueurt), fra
Ægmunden (Svalerod, Nerium) ell. fra
Frøstrengen (Pil, Poppel).
V. A. P.
Frøundersøgelse (Frøanalyse)
foretages for at bestemme, om en Frøvare har de
Egenskaber, der betinger dens Værdi særlig
som Sædevare. F. foretages efter bestemte
Regler (se Frøkontrolstation). Man
skelner mellem fuldstændige og partielle F. Ifølge
de for de skandinaviske Frøkontrolanstalter
fastsatte Regler omfatter en fuldstændig F.
Bestemmelse af Ægthed, Renhed, Vægt og
Spireevne; en partiel F. kan omfatte en enkelt ell.
fl. af de nævnte Bestemmelser. Ved
Bestemmelse af Frøets Ægthed skal det afgøres, om
den foreliggende Prøve svarer til det, den
udgives for m. H. t. Art, Sort og Avlssted. Ved
Hjælp af foreliggende Mønstersamlinger,
Beskrivelser og Afb. af Frø kan Arten i Reglen
afgøres ved Besigtigelse af Frøet med det blotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
