- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
112

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøundersøgelse - Frøvin - F. S. - Ftah

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Øje ell. i en Lup, der forstørrer 4—5 Gange;
Rapgræsarterne kan dog kun adskilles ved
mikroskopisk Undersøgelse, og af enkelte Arter
af de Korsblomstrede kan de enkelte Frø af
disse ikke adskilles ved F. De forsk. Sorter kan
kun sjældent og Stammer saa godt som aldrig
bestemmes alene ved F.; for at drage Skel
paa disse Omraader maa Frøet udsaas i
Kontrolmarker (se under Frøhandel).
Avlsstedet kan i en Del Tilfælde erkendes ved i
større Prøve af paagældende Parti at frasortere
alle fremmede Frø og Bestanddele; visse
saakaldte Karakterfrø ell. Bestanddele kan
da give ret sikre Fingerpeg i Retning af, hvor
paagældende Frøvare — ell. ofte en iblandet
Del af den — er avlet.

Frøets Renhed undersøges derved, at en
nøjagtig Gennemsnitsprøve af den indsendte
Prøve deles i 1) ægte rent Frø (Renhed)
af den Art, som Prøven er opgivet at være,
2) Affald, alle øjensynlig døde Ting i
Prøven, ituslaaede Frø. Jord, Sten, Straa o. l., 3)
Fremmede Kulturfrø og 4) Ukrudsfrø;
de forsk. Dele vejes paa en fin Vægt og
beregnes i Procent. Er det en Garantianalyse,
undersøges der 2 Gennemsnitsprøver paa c. 1000
Frø for Renhed, og det opgivne Resultat er
Middeltallet af de ved de to Undersøgelser
fundne Tal.

Af det rene Frø aftælles 6 eller 3 X 100 Frø
(efter som det er en Garanti- ell. en
Vejledningsanalyse, der ønskes), der vejes, hvorefter
Kornvægten (Friskvægten), d. v. s. Vægten
af 1000 Frø i g beregnes.

De aftalte Frø lægges i Portioner paa 100
til Spiring paa særlige Apparater (Kløver-,
Græs- og lignende smaa Frø paa fugtigt
Filtrerpapir paa det Jacobsen’ske Spireapparat
ved 18—25 C, højest midt paa Dagen;
Kornarterne, Ærter o. l. lægges i fugtigt Sand i
Lerskaale ved c. 17 C; Runkelroefrø i Pakker
af fugtigt Filtrerpapir i Glas ved 20—28° C).
Princippet ved Spiringsundersøgelserne er for
hver Frøart at skabe saa vidt muligt de
gunstigste Spiringsforhold m. H. t. Temp.,
Fugtighed og Iltadgang, saaledes at man inden for en
vis fastsat Tidsgrænse kan naa den højeste
Spiringsprocent (Spireevne for vedk. Frøvare).
Kemikalier ell. ardre Pirringsmidler maa ikke
anvendes. Under de Forhold, hvor Frøet saas i
Praksis, vil Spiringsforholdene vel i Reglen
være langt mindre gunstige, men den fundne
Spireovne i Frøkontrollen vil dog i Reglen staa
i ligefremt Forhold til Spireevnen i Marken.

Efter et for hver Frøsort fastsat Tidsrum
bestemmes Spirehastigheden og efter
omtrent 3 Gange saa lang Tid Spireevnen,
som Gennemsnit af spirede Korn i de 3, resp.
6 Serier à 100 Frø. Eksempelvis skal anføres,
at SpiringsunderSøgelsen af Turnips varer 8
Dage, for Rødkløver og Byg 10 Dage, for
Rajgræs 14 Dage, for Hundegræs 18 Dage o. s. v.
De i nævnte Tidsrum ikke spirede Korn regnes
for »døde«; hos de fleste Bælgplantefrø findes
dog en Del friske, ikke udbulnede Frø, de
saakaldte »haarde« Korn, der spirer senere; de
angives derfor for sig paa Analyseblanketten.
Ved mek. Ridsning kan de bringes til at
udbulne og spire (se Frøpræparation). Til
fleraarige Græsmarker kan de antagelig have en
Del Værdi. Frøets Indhold af rent spiredygtigt
Frø
(der med et uheldigt Udtryk
kaldes »Brugsværdi«) udregnes ved at
multiplicere Renhed med Spireevne og dividere
med 100.

Frøets Vandindhold bestemmes ved
Tørring i 5 Timer ved c. 98° C. af en
Gennemsnitsprøve. Prøver til denne Bestemmelse maa
indsendes i lufttæt, lukket Beholder (Flaske
ell. Blikhylstre), for at der ikke under
Forsendelsen skal afgives ell. optages Vand.

For at F. skal have retslig Gyldighed, f. Eks.
over for et Erstatningsspørgsmaal, maa den
være udført ved en autoriseret
Frøkontrolstation og Prøven være udtaget efter
Frøkontrollens Forskrifter som en nøjagtig
Gennemsnitsprøve af det paagældende Parti. 2 Vidner skal
bekræfte Udtagningens Rigtighed med deres
Underskrift. (Litt.: F. Nobbe, »Handbuch der
Samenkunde«; C. O. Hartz, »Landwirtschaftliche
Samenkunde«; Stebler & Volkart,
»Die besten Futterpflanzen«, 1—3; O.
Rostrup
, »Dansk Frøkontrol 1871—96«; K.
Dorph-Petersen
, »Ukrudsfrøets
Forekomst og Levedygtighed« m. fl.).
K. D.-P.

Frøvin er i Uffesagnet Kong Vermund’s Jarl
i Sønderland; hans Død hævnes paa Kong Adisl
af hans Sønner Kæte og Vige. Efter ældre,
angelsachsisk Overlevering er »Freavine« og
hans Søn »Vig« bl. de vestsaksiske Kongers
Forfædre i Tiden før Saksernes Udvandring til
England.
A. O.

F. S. (faire suivre) ell. Eftersendes,
telegrafisk Forkortelse for Forlangende om at faa
et Telegram eftersendt til Adressaten.
M. G.

Ftah (gr. φθα), Grækernes og Romernes Navn
paa en af Ægypternes mest ansete Guddomme,
der særlig dyrkedes i den gl. Hovedstad
Memfis. De gl. Ægyptere har
rimeligvis udtalt Navnet
omtr. ligesom Grækerne;
i nyere Værker skrives
Navnet nu gerne Ptah. I
Memfis var F. Hovedgud;
ved Siden af ham tilbades
hans »store Elskede«,
Gudinden Sekhet eller
Sekhmet ɔ: »den
Mægtige« (der fremstilledes
med Løvehoved) og
Sønnerne Nofreturn (»det
gode Væsen«) og Imhotep
(»den med Fred og
Forsoning kommende«). I
Memfis bragtes F. i nær
Forbindelse med Guden
Sokar og med Osiris, i
Indskrifterne tales der
ofte om F.-Sokar-Osiris.
Paa Grund af denne
Forbindelse med Osiris
fremstilledes han paa
lignende Maade som denne med Benene
indviklede i Mumiebind; han fremstilles
staaende med Scepter. Han staar gerne paa en
Alen, Retfærdighedens Symbol; paa Hovedet har

Guden Ftah.
Guden Ftah.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free