Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 122 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fremspring, jævnlig ogsaa ved en Benvæg
adskilte Render, hvori Senerne glider, f. Eks.
paa Bagsiden af Løbets øverste Del.
Betydningsfuldest for F.’s Hovedbevægelse, Flugten,
er de 3, undertiden 4, store Brystmuskler, der
udspringer fra Brystbensfladen og Kammen,
Ravnenæbs- og Gaffelbenet og en Bindevævsplade
mellem disse; de fæster sig paa
Overarmsknoglen og frembringer dens Bevægelser,

Fig. 6. Syrinx af Ravn, set fra Siden og forfra. 1—6 Sangmuskler. B.1I—B.IV Bronchialhalvringe.

Hovedsagen i Flugten; deres Masse overgaar
langt Massen af alle en Fugls øvrige Muskler.
Bl. Baglemmets talrige Muskler har en, M.
ambiens, som mangler hos Pattedyrene,
opnaaet særlig Berømmelse ved. at Garrod
har brugt Forekomsten ell. Manglen af den til
Inddeling af F. i Homologonatæ
(Normaltknæede) og Anomalogonatæ (Abnormtknæede).
Musklen udspringer paa Hoftebenskammen, gaar
hen over Knæet ned langs hele Baglemmet, for
sluttelig at forbinde sig med Senen af Tæernes
Bøjemuskel. Den skal bevirke, at naar F.
sætter sig, f. Eks. paa en Gren, krummes Tæerne
automatisk om denne, skal derfor særlig findes
hos F., der færdes i Træer; i mange Tilfælde
passer det, men den mangler rigtignok hos alle
Spurvefugle. — Hudmuskler findes i stor
Udstrækning, bl. a. er hver af Dækfjerene
forsynet med en Muskel, som kan rejse den.

Blodomløbet og Aaresystemet.
F. er som Pattedyrene varmblodige, endog i
højere Grad end disse, idet Blodets Temp.
ligger omkr. 50°. Blodets Sammensætning er
omtrent som hos Pattedyrene, der findes hvide og
røde Blodlegemer, men disse er kerneholdige,
ovale og af forholdsvis betydelig Størrelse. —
Hjertet ligger omtr. midt i Brysthulen,
delvis dækket af Leverlapperne; det er delt i en
højre og venstre Halvdel med Forgaard og
Hjertekammer i hver Halvdel. Fra venstre
Kammer udspringer den store Pulsaare, Aorta,
bøjer sig til højre (modsat hos Pattedyrene),
afgiver saa en Gren, Anonyma, til hver Side til
Forsyning af Hoved og Overkrop, og bøjer
derpaa ned langs Hvirvelsøjlen for at forsyne
Bagkroppen. Fra Anonyma udgaar bl. a. den store
Halspulsaare, Carotis, hvis’ Udspring og Forløb
kan være forsk.; normalt er der en paa hver
Side, men den ene kan mangle, i saa Tilfælde
næsten altid den højre. Disse Forskelligheder
er benyttede ved Klassifikation af F., hvortil
de, sammenholdt med andre Skelnemærker, er
velegnede. Forløbet af Pulsaaregrenene, deres
Opløsning i Haarkarnet og Blodets
Tilbagevenden til højre Hjertehalvdel gennem
Blodaarerne, ligeledes Lungekredsløbet er ganske som
hos Pattedyrene. Blodet fra Tarmen samler sig
til en Portaare og gennemstrømmer Leveren,
før det gaar ind i de store Blodaarer og
derfra til Hjertet. — Lymfeaaresystemet
ligner Pattedyrenes. Fra Tarmen suges
Næringsstofferne op af Chylusaarerne, der
forener sig til 2 Stammer (hos Pattedyr kun 1),
Ductus thoracicus, der udtømmer sig i Halsens
store Blodaarer og saaledes tilfører Blodet den
nødvendige Næring.

Aandedrætsorganerne er hos F.
højt udviklede og byggede paa ganske
ejendommelig Maade. Bag Tungen aabner sig
Strubespalten, omgivet af nogle Bruskstykker og
undertiden forsynet med et lille Strubelaag.

Fig. 7. Lunger og Luftsække af Due. 1 Luftrør. 2 Luftsæk, der sender Udbugtning ind i Overarmsknoglen (3) og mellem Brystmusklen (4). 5 og 6 Brystluftsække. 7 Underlivsluftsæk.

Stemmebaand findes ikke, og Strubespalten har intet
med Stemmedannelsen at gøre; den fører ned i
Luftrøret, der som hos Pattedyrene er bygget
af Bruskringe med mellemliggende blødt Væv.
Oftest er Luftrøret lige, men undertiden dannes
der Udvidninger paa det (hos nogle Ænder),
ell. det bugter sig paa forsk. Maade; hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>