Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 124 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Duer og Hønsefugle). Gennem et andet Afsnit
af Spiserøret gaar Føden saa ned i
Mavesækken, der i Alm. har sit Leje langt nede
i Bughulen; den er delt i 2 Dele, den blødere
Kirtelmave, hvis Slimhinde indeholder et
Lag store Kirtler, antagelig som hos
Pattedyrene afsondrende Pepsin og Saltsyre, og
Muskelmaven, »Kraasen«:, særlig udviklet
hos F., der lever af haard Føde; hos
Hønsefuglene fremtræder den stærkt, ligesaa hos Gæs.
Slimhinden i Kraasen er tyk og hornagtig,
afstødes let; udvendig bestaar Væggen af 2
adskilte kraftige Muskler, hver med en Sene i
Centrum. Disses Opgave er at knuse Føden,
male den som mellem Møllesten, og for at
forbedre Virkningen sluger F. ofte Smaasten, som
findes i Kraasen. — Fra Mavesækken føres
Føden ud i Tyndtarmen, der først som
Galdetarm har et nedstigende og opstigende Stykke,
mellem hvilke Bugspytkirtlen ligger. Tyndtarmen er
lagt i et forsk. Antal Slynger, gaar, da der ikke
findes nogen særlig Tyktarm, lige over i
Endetarmen, hvilken Overgang ofte kun kendetegnes ved en
Slimhinde fold. Fra den nederste Del af Tyndtarmen
udspringer Blindtarmen, i Form og Størrelse
meget forskellig; den kan mangle helt, der kan være
1 eller 2, ganske korte eller meget lange; er der fuldt
udviklede Blindtarme, opholder Føden sig her, til
den er fuldt fordøjet. Endetarmen gaar over i
det nederste udvidede Tarmafsnit, Kloaken,
ved Slimhindefolder delt i 3
Dele; det øverste Kammer tjener som Beholder
for Fødens ufordøjede Dele, i det midterste
udmunder Urin- og Sædlederne, ell. hos
Hunnen Æglederen; i det nederste Kammer er der
paa Bagsiden Udførselsaabning for en særlig
Kirtel, Bursa Fabricii. Det mellemste og
nederste Kammer er stærkt udvidelige, idet de skal
give Plads for Æggets Gennemgang. Kloaken
ender i Gataabningen, der omgives af en stærk
Snøremuskel. — Er Fødemiderne sønderdelte
i Muskelmaven og komne ned i den øverste
Del af Tarmen, foregaar deres videre
Omdannelse dels ved Tilsætning af Leverens og
Bugspytkirtlens Afsondringer, dels ved Afsondring
fra Tarmens Kirtler. Opsugningen af de
omdannede Fødemidler foregaar ved Tarmtrævler
som hos Pattedyrene, og selve Bygningen af
Tarmen er væsentlig som hos disse. Tarmens
Længde er meget forsk.; kortest er den hos de
frugt- og insektædende F., længst hos dem, der
lever af Græs, Frø, Fisk og Aadsler; ofte
opvejes den egl. Tarms Korthed ved
Blindtarmens forøgede Længde. Forsk. Forhold ved
Tarmen, Antallet af Tyndtarmsslynger, om der
findes fungerende Blindtarme ell. ej o. s. v., hører
med til de stadig brugte Kendetegn ved

Fig. 9. Diagram af Kloaken af en Fugl. R Endetarm. CD., UD., PD. øverste, mellemste og nederste Kloakkammer. v. d. Sædleder. u. Urinleder. BF. bursa Fabricii.

Inddelingen af F. — Leveren er stor, delt i
2 Lapper, af meget forsk. Udvikling; den
ligger fortil i Bryst-Bughulen, delvis dækket af
Brystbenet; den afsondrer Galden, der gennem
Galdegangen udtømmes i Galdetarmen.

Urinorganerne anlægges sammen med
Kønsorganerne hos Fostret som de Wolff’ske
Legemer. Senere skilles de to Sæt Organer, men
beholder deres Plads i umiddelbar Nærhed af
hinanden. Nyrerne er bløde, langstrakte,
ofte delte i 3 Lapper, ligger langs Rygsøjlens
Bækkenparti; undertiden kan de to Nyrer være
forbundne ved en Bro af Nyrevæv. Der er
ingen tydelig Adskillelse mellem Bark- og
Marvsubstans, og et Nyrebækken som hos Pattedyrene
findes ikke, men Urinkanalerne forener sig
paa hver Side til en Urinleder, der gaar
ned forpaa Nyrerne og udmunder i Kloakens
midterste Kammer. Nyrernes Opgave er at
skille Legemet af med en Del Affaldsstoffer;
Urinen er ikke flydende som hos Pattedyrene,
men grødet, og nogen Urinblære er derfor
heller ikke nødvendig.

Hannens Kønsorganer, Sædstokkene,
er rundagtige ell. ovale Smaalegemer,
liggende op til Nyrernes øverste Del, en paa
hver Side. Uden for Parringstiden er de smaa,
hos mindre Fugle kun lige synlige, i
Parringstiden svulmer de betydelig op. Hos en Spurv

Fig. 10. Nyre og Hannens Kønsorganer hos Duen. 1 Lunge. 2 Nyre. 3 Urinleder. 4 Sædstok. 5 Sædleder. 6 Tarm. 7 Gataabning.

er saaledes Sædstokken om Vinteren som et
Knappenaalshoved, om Foraaret som en stor
Ært. Fra Sædstokken fører den snoede
Sædleder ned langs Urinlederen og indmunder tæt
ved den, ved Mundingen omgivet af et lille
fremspringende Parti. Parringen sker ved, at
Kloaken krænges ud og Sæden indføres i
Hunnens Kloak; et særligt Kønslem findes kun hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>