Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 125 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogle Grupper, f. Eks. Struds- og Andefugle.
Sædfimene ligner Krybdyrenes, er meget lange
med et langstrakt, ofte spiralsnoet, Hoved og
en ligeledes spiralsnoet Hale, der formaar at
sætte Sædfimen i livlig Bevægelse.

Hunnens Kønsorganer er kun
udviklede paa venstre Side; findes de ogsaa paa højre
Side, er de her næppe funktionsdygtige.
Ægstokken sidder forpaa Nyrens øverste Del,
ligner en Drueklase. I Parringstiden svulmer den
op, og et Æg ad Gangen løsnes og optages af

Fig. 11. Hunnens Kønsorganer hos Duen. 1 Ægstok. 2 Ægleder. 3 Urinleder. 4 Bursa Fabricii. 5 dennes Munding i Kloaken.

Æglederens udvidede Munding. Øverst i denne
foregaar Sædfimens Indtrængen i Ægget,
Befrugtningen. Hos unge Fugle er Æglederen lige
og ret kort; i Yngletiden forlænges den
betydeligt og synker nedad i Bækkenet, en
Tilstand, der delvis holder sig, og hvorpaa man
kan kende den Fugl, der en Gang har ynglet.
Det befrugtede Æg faar paa sin Vej gennem
Æglederen sine forsk. bløde og faste Hinder
og gaar gennem Æglederen ud i Kloakens
midterste Kammer.

F.’s Nervesystem ligner i de fleste
Henseender Pattedyrenes; som hos disse findes den
store og lille Hjerne samt den forlængede Marv,
men Hjernebroen mangler. Der findes 12 Par
Hjernenerver, væsentligst forsynende Hovedet,
medens den øvrige Del af Legemet forsynes
fra Rygmarvsnerverne, der udspringer i
Mellemrummet mellem Hvirvlerne og indeholder
Sanse- og Bevægetraade. Desuden findes et
sympatisk Nervesystem, der forsyner de indvendige
Organer med Nerver.

Sanseorganerne. Af Fuglenes Sanser
er Syn og Hørelse særdeles højt udviklede,
Lugt og Smag mindre, Følelsen udviklet paa
ganske særlig Maade. — Højest udviklet er uden
Tvivl Synet. Fuglen faar Øje paa sit Bytte
i Afstande, hvor det menneskelige Øje intet
vilde kunne skelne. Ørnen ser et Dyr paa
Jorden, selv svævende saa højt, at den næppe er
synlig, Taarnfalken ser, hængende paa
Vingerne højt oppe, en Mus, der løber i Græsset,
Smaafugle snapper i ustandselig Bevægelse med
aldrig svigtende Sikkerhed Smaadyr ell. deres
Æg, usynlige for det menneskelige Øje. Et Krav,
som p. Gr. a. F.’s hastige Bevægelser maa stilles
til dens Syn i ganske anden Grad, end det
kræves hos Pattedyrene, er Evnen til hurtig at
kunne akkommodere, at forandre Øjets Indstilling
til Syn paa kort Afstand til Indstilling for
Syn paa lang Afstand og omvendt; man tænke
blot paa den Fart, hvormed Rovfuglen fra
betydelig Højde slaar ned paa sit Bytte, som den
stadig maa kunne se lige skarpt. — Da Øjnene
er anbragte paa hver sin Side af Hovedet, kan
der ikke være Tale om noget Samsyn, binoculært
Syn, undtagen maaske hos Uglerne, hvis
Øjne er fremadrettede. — Øjet er meget stort,
ligger i Øjehulen, som dannes af en Benvæg,
der skiller Øjnene fuldstændigt, og Bendele,
der hvælver sig om det paa alle Sider,
undtagen nedad. Af Øjelaag findes et øvre lille,
et nedre, der er det største, og holdes i Ro ved
en særlig Muskelvirksomhed; dør Fuglen, gaar

Fig. 12. Horisontalt Snit gennem Øjet af en Fugl (Rovfugl). A. ch. Øjets forreste Kammer. C Hornhinde. Ch. Aarehinde. c. m. Kransmuskelens forreste Parti (Crampton’s Muskel). Co Bindehinde i Regnbuehinde. L Linse. N. O. Synsnerve. P »Viften«. P. ch. Øjets bageste Kammer. R Nethinde. Sc. Senehinde med indlejret Benring.

det op for Øjet; desuden findes et tredie
Øjelaag, Blinkhinden. Selve Øjeæblet er langt
større, end man kan formode, naar man ser
Øjet hos den levende F.; dets Form er ikke
regelmæssig rund, ligner mere en større og
mindre Halvkugle, sat sammen. En Bindehinde,
Conjunctiva, gaar fra Øjelaaget over paa den
fri Del af Øjet, holdes fugtig ved Afsondring
fra 2—3 Taarekirtler. En fast Senehinde,
Sclera, omgiver hele Øjet, gaar fortil over i den
gennemsigtige Hornhinde, Cornea. Paa
Grænsen mellem dem findes en for Krybdyr og Fugle
ejendommelige Dannelse, Scleraringen,
bestaaende af talrige smaa, forbenede Plader, en
Dannelse, der tjener til at vedligeholde Øjets
ejendommelige Form. Indvendig er Senehinden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>