Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 127 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugleedderkopper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fugleedderkop.

deles i 3 Fam.: Liphisliidæ, Aviculariidæ og
Atypidæ. Til den første af disse hører en enkelt
Sl’ægt Liphistius, som afviger fra alle andre
Edderkopper ved flg. ganske enestaaende
Forhold: tydelig Segmentation af Bagkroppen, 8
Spindevorter, liggende midt paa Bugsiden
langt fra Gattet. Den store Hovedmasse af
Formerne hører til Fam. Aviculariidæ, der tæller
c. 450 Arter. Familien deles i et større Antal
Underfamilier med talrige Slægter, af hvilke
som Eksempler her særlig to Slægter: Mygale
og Cteniza skal nævnes. Den første af disse
med Mygale avicularia indbefatter med i øvrigt
talrige nærstaaende Slægter store, stærkt
haarede tropiske Former, hvis ualmindelige
Størrelse, mørke Farver, natlige Færd og
glimrende Hurtighed har fremkaldt saa mange mere
ell. mindre troværdige Historier. De herhen
hørende Former graver sig sjælden deres
Huler selv, men benytter som oftest tilfældige Huller
i Jorden ell. under Sten, andre opholder sig
i Busketter, Boliger, Træstammer, bag hvis
Bark ell. i Ly af hvis Grene de har deres
Huler. Disse er som oftest betrukne af et tæt,
stærkt Traadnet. Fangnet spændes enten ikke
ell. er i alt Fald af en meget simpel
Konstruktion. Det er hovedsagelig Natdyr, der om
Dagen holder sig skjulte, men som kommer
frem i Skumringen og med ualmindelig Kraft
og Hurtighed jager hen over Jorden ell. op og
ned ad Træstammer. Føden bestaar efter de
nyere og bedste Forf.’s Iagttagelser hovedsagelig
af store Biller o. a. Insekter; de talrige
Meddelelser, der allerede fra Madem. Merian’s
Dage og ned til den nyeste Tid (Bates) er
komne til Europa om de sydamerikanske F.’s
glubende Adfærd over for Smaafugle (særlig
Kolibrier), hører vistnok for største Delen til
Fablernes Verden. Absolut at forkaste alle de
Iagttagelser, som i Tidens Løb er blevne
anstillede heroverfor af forsk. paalidelige Folk,
gaar vistnok ikke an, men gennemgaaende kan
det sikkert siges, at F.’s Hovedføde søges
mellem de hvirvelløse Dyr. Faren for at blive
stukket af de meget kraftige Giftkroge er yderst
ringe, da de kun kan bevæges i Retning fra oven
nedad; derimod skal deres stive, lange brune
Haar, naar man faar dem mellem Fingre ell.
Tæer, foraarsage en ulidelig Kløe. Vi ved kun
lidet om disse Dyrs Parrings- og Forplantnings-forhold.
Palpen har hos Hannen en lgn. ejendommelig
Bygning som hos de øvrige Edderkoppehanner.
Æggene indhylles i en stor
hvidgraa Kokon, som nogle Arter hænger op nær
deres Bolig og vogter Omhyggelig; andre bærer
den, til Æggene er udklækkede, i Klosaksene.
Det er mellem Mygalerne og nærstaaende
Slægter, at de største af alle Edderkopper findes;
enkelte siges endog at kunne opnaa en
Størrelse af 9 cm maalt fra Cephalothorax’ Forrand
til Bagkropsspidsen. Deres værste Fjender har
de mellem Insekterne, dels mellem Myrerne,
som æder en Masse Æg og Unger, dels mellem
Hvepsene, som ved at indgyde Gift i
Bagkroppens store Nervecentra lammer dem og
anvender dem til Føde for Larverne. Af Menge’s
Iagttagelser ved vi, at de i meget lang Tid,
over ½ Aar, kan leve uden at tage Føde til sig.

Slægten Cteniza og et betydeligt Antal
nærstaaende Slægter udmærker sig i Modsætning
til de foregaaende ved at føre en mere ell.
mindre gravende Levevis og ved at anlægge deres
meget ofte særdeles kunstfærdige Reder i
Jorden. Et Fællestræk for dem alle er, at
Kindbakkerne paa deres Spids er udstyrede med
een ell. fl. Rækker meget haarde, stærke
Tænder, som hjælper til under Udgravningsarbejdet;
ligeledes er bageste Benpar i samme
Øjemed som oftest udstyret med een eller flere
Rækker kraftige Torne. Rederne bestaar i Alm.
af et Rør, der gaar ned i Jorden, ofte i en
betydelig Længde, og lukkes udadtil ved et Laag;
Røret, hvis Vægge er glat polerede, er beklædt
med et meget tæt, hvidt Silkevæv, der ligger
vævet saa nøje til Væggen, at det ikke kan
trækkes af; inde i dette ligger undertiden et
andet løst, der i Modsætning til det yderste
kan krænges ud som en Handsketut. Laaget
bestaar i sin mest fuldkomne Skikkelse af
skiftende (indtil 30) Lag af findelt Jord og Spind;
det er glat paa Indersiden, men navnlig paa
Kanterne, der paa det nøjeste slutter til
Aabninger Indersiden er beklædt med et fint Spind,
og dette forlænger sig i Laagets øverste Del op
i det Spind, der beklæder Gangens Loft,
saaledes at der dannes et Hængsel, hvorved Laaget
er ophængt; det klapper i ved sin egen Vægt.
Ydersiden har Omgivelsernes Natur og er ofte
dækket med Planter, der vokser i Laaget og
synes plantede af Edderkoppen. Forneden er
Laaget paa sin Inderside udstyret med en De!
Huller ell. med en enkelt stærk Traad: et
Lukkeapparat, der anvendes af Edderkoppen,
naar en Fjende vil ind i Reden; den hager
nemlig ved Hjælp af Benene Laaget fast i
Indgangen. Gangen er ofte udstyret med een ell.
fl. Sidegange, der ogsaa kan ende ude i
Jordoverfladen med Laag. Nu og da, er Gangen
kun en Vej ind til een ell. fl. store Huler, alle
tapetserede paa det omhyggeligste med hvide
Silkespind, og adskilte fra hverandre ved Laag;
en enkelt bruges ofte som Oplagssted for
udsuget Bytte. — Ctenizerne er Natdyr, der
Dagen over sidder i deres Huler med Laaget
paa Klem; om Natten gaar de ud paa Rov i
Redens umiddelbare Nærhed ell. lurer med
halvaaben Dør i Redens Munding. Gaar de ud,
spindes Laaget fast til et Græsstraa, ell. de
lægger en Sten mellem Laag og Rørets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>