Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugleklo - Fuglekonge - Fuglekæmper - Fuglekøjer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgrøde, efter at Rugen er høstet. I Danmark
saas den hyppigst uden Dækfrugt og da enten
i Renudsæd ell. blandet med Spergel, Boghvede,
Gul Sennep e. l., der da først afhugges sammen
med lidt af den mere langsomt voksende F.,
som derefter vokser op. blandet med lidt af de
andre nævnte Planter. I Renudsæd saas
sædvanlig c. 40 kg »Frø« pr ha. Den afhugges i
Blomstringstiden, anvendes sædvanlig som
Staldfoder i grøn Tilstand og afgiver et meget
godt Foder. Paa Jorder som de ovf. antydede
kan den give 15—25000 kg Grønfoder pr ha.
Dens Frø modnes vanskelig i Danmark,
hvorfor det indføres fra sydlige Lande. Saaet om
Efteraaret fryser den altid bort om Vinteren.
Trods denne Plantes betydelige Værdi har den
i Danmark kun vundet ringe Udbredelse. I
Norge er den ganske uden Bet. Afhugget i
Blomstringstiden har den omtr. flg. kem.
Sammensætning: 82 % Vand, 3 % kvælstofholdige
Sloffer, 1 % fedtagtige Stoffer, 7 % opløselige,
kvælstoffri Stoffer, 5,5 % Cellestof og 1,5 %
Askebestanddele. Paa samme Udviklingstrin
bortføres med en Afgrøde paa 20000 kg
Grønfoder fra 1 ha c. 100 kg Kvælstof, 150 kg Kali
og 50 kg Fosforsyre. Den stiller herefter store
Krav til Kaligødning, hvorimod den ligesom
andre Bælgplanter ikke behøver kvælstofholdig
Gødning, idet den forsyner sig med Kvælstof
fra Luften, forsaavidt Jorden indeholder dens
særlige Knoldbakterier; er dette ikke Tilfældet,
maa Bakterier tilføres med Podejord (s. d.).
(Litt.: »Tidsskr. f. Landøkonomi« [1855]; C. E.
von König, »Die Serradella, der Klee des
Sandes« [Berl., 5. Opl. 1891]; Werner, »Handb.
des Futterbaues« [Berl., 2. Opl., 1889]).
K. H-n.
Fuglekonge (Rēgulus) kaldes en Slægt af
smaa Sangfugle med faa Arter, delte i talrige
Racer, udbredte i Europa, Asien og Nordamerika.
I Bygning slutter F. sig nærmest til Sangerne,
viser i Ydre ret stor Overensstemmelse
med Løvsangerne, med enkelte Arter af
hvilke de har en forbavsende Lighed; i Levevis
ligner de mest Mejserne, i Nærheden af hvilke
adskillige Systematikere anbringer dem. I
Europa findes 2 Arter. F. (Alm. F., Gultoppet
F.) (Regulus cristatus Koch) er Europas
mindste Fugl, kun 100 mm lang. Paa Ryggen er den
grønlig, paa Undersiden graagul; 2 lyse
Tværbaand giver Vingen et broget Udseende.
Kongenavnet har den af »Kronen« paa Hovedet, en
orangefarvet, hos Hunnen gul Længdestribe paa
Issen af let forlængede Fjer, der kan rejses;
paa hver Side af Midtstriben gaar et mørkere
Baand. Hovedets Sider er graalige. Næbbet er
graasort, Fødderne graabrune. Svingfjerene er
mørke med grønlige Kanter. De unge Fugle
mangler Striberne paa Hovedet; Vinterdragten
ligner Sommerdragten. (Illustr., se farvetrykt
Tavle »Sangfugle« Fig. 17).
F. lever i det meste af Europa, særlig dettes
nordligere og østligere Egne, forekommer
talrigt paa den skandinaviske Halvø, i Norge op
til Tromsø, i England, Nordtyskland og
Rusland. I Asien, hvor den er vidt udbredt mod V.,
afløses den Ø. paa af nærstaaende Former. I
Danmark yngler F. ikke sjældent, synes i de
senere Aar at være tiltaget i Hyppighed som
Ynglefugl. Fra nordligere Egne kommer hvert
Efteraar Skarer paa Gennemrejse, for igen paa
Tilbagevejen om Foraaret at opholde sig her
nogen Tid; en Del overvintrer ogsaa i
Danmark. Naaleskove er væsentlig F.’s Hjem; den
hopper ustandselig om paa Grenene, er kun
sjældent i Ro; sky er den ikke, lader sig
betragte i umiddelbar Nærhed. Føden bestaar af
allehaande smaa Insekter, deres Æg og Larver;
den er kun lidet frøædende. Hvor den findes,
Regulus ignicapillus). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>