Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 131 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuglekøjer - Fuglelim - Fuglelus - Fuglemider - Fuglemælk - Fuglenæs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de tilbage til Dammen, ledsagede af en Del
vilde Ænder, der følger Lokkeænderne op i
Kanalerne for at ende i Rusen, hvor de dræbes.
Det er hovedsagelig Spidsænder (Anas
acuta) og Krikænder (Anas crecca) der

Grundrids af Fuglekøje. 4 Dam. B—C Kanaler. F Buskads (inderste Rand).

fanges. I F. paa Fanø fanges et Tal, der veksler
stærkt i de enkelte Aar, men i gode Aar kan
gaa op i mange Tusinder. (Litt.: Rambusch,
»F. paa Fanø« [»Naturen og Mennesket«, 1896]).
O. H.

Fuglelim faas af de modne Bær og de
grønne Stængler og Blade af Misteltenen, idet disse
presses, hvorpaa man tilsætter Vand til Saften;
herved udfældes det klæbende, i Vand
uopløselige Viscin, der kan benyttes, som det er. I
Luften tørrer det ind til en haard Masse, der
dog atter kan bringes til at bulne ud ved
Tilsætning af Vand. I St f. dette egl. F. kan ogsaa
anvendes en Blanding af Lim og Klorzink, der
har den Fordel, at den let kan vaskes af de
fangne Fugles Fjer med Vand.
K. M.

Fuglelus, se Mallophaga.

Fuglemider. Ved F. forstaar man alle de
forsk. paa Fugle optrædende Mider; da disse
er af meget forsk. Udseende og tilhører vidt
forsk. Familier, er Begrebet ingenlunde zool.,
men kun praktisk og for saa vidt berettiget,
som F. kun undtagelsesvis optræder som
Snyltere paa andre Dyr end netop Fugle.
Fuglesnyltere optræder i flg. Midefamilier:
Gamasidæ (s. d.) med Slægterne Gamasus og
Dermanyssus, Ixodidæ (se Blodmide), særlig
med Slægten Argas, Trombidiidæ (se
Jordmide) med Cheyletus, Harpirhyncus og Picobia
samt Sarcoptidæ, af hvilken to Underfamilier
Plumicolæ og Cysticolæ samt fl. ægte
Sarcoptes-Former er Fuglesnyltere.

Sarcoptidæ plumicolæ har et højst forsk.
Udseende og udmærker sig snart ved en
ualmindelig stærk Udvikling af et enkelt Benpar, snart
ved ejendommelige Bagkropsvedhæng etc.
Huden er i Alm. furet af symmetriske Striber og
hærdnet til Skjolde, der særlig er tydelige paa
Rygsiden. 3. Benpar er hos Hannen ofte
særdeles stærkt udviklet, og Bagkropsspidsen er
i St f. at være afrundet ofte mere ell. mindre
dybt indskaaret, særlig hos Hannerne.
Sugeskaale, der tjener disse til at fastholde Hunnen
under Parringen, mangler sjælden. Det er for
Fuglene ganske uskadelige Dyr, der lever af de
naturlige Udsvedninger fra Legemet; de findes
ofte i talrige Mængder paa Fjerene, paa levende
Fugle ganske særlig paa Vingefjerene; efter
Døden breder de sig ud over hele Legemet.
Naar de er til Stede i større Antal, træffes Æg
og Larvehude som graalige Plader omtr. midt
paa Fjerene. De er ikke særlig knyttede til en
bestemt Art af Fugle; samme Art kan saaledes
træffes paa de fleste Natrovfugle, en
anden paa mange forsk. Spurvefugle etc.
Hovedslægterne er: Dermaglyphus, Pterolichus,
Analges, Dermaleichus. Larverne lever
i Alm. smst. som Kønsdyrene; hos en enkelt
Form, Pterolichus falciger (se Fig.),
optræder et Hypopus-Stadium (se Mider), der
vandrer ind i Luftsækkene eller subcutane
Bindevæv og atter efter nogen Tids Forløb gaar ud.

Smst. lever ogsaa Medlemmerne af Underfamilien Sarcoptidæ
cysticolæ; der hører hertil, særlig to Mider,
Laminosioptes gallinarum og Cytoleichus
sarcoptoides. Ikke sjælden
træffer man i Hønsefuglenes Luftsække eller i det
bløde Bindevæv under Huden smaa hvide
Kalkkonkretioner, som dannes uden om førstnævnte
Mide, naar den dør; andet Tegn paa dens
Nærværelse ses ikke, og den Skade, den forvolder,
er vistnok yderst ringe. Den sidstnævnte Mide
træffes ligeledes i Hønsefugles Luftsække; tit
sidder denne Art som talrige hvide Korn paa
disses Inderside; de kan være til Stede i saa
stort Antal, at Bronkierne tillukkes. Om
Fuglenes Sarcoptes-Arter, se Fnatmider.
(Litt.: Mégnin, Les parasites et les maladies
parasitaires [1880]; Robin et Mégnin, Mémoire
sur les Sarcoptides plumicoles. Journ. de l’anat.
et de la physiologie, 13. Aarg. [1877]).
C. W.-L.

Plerolichus falciger ♂.

Fuglemælk, se Ornithogalum.

Fuglenæs kaldes den lave Halvø, som i
vestlig Retning stikker ud fra Kvaløen og
danner Nordstranden af Hammerfest Havn. Den
staar ved Vej i Forbindelse med Byen og er
bebygget til Dels paa Havnesiden; mest
bekendt er den dog for den her opførte
Meridianstøtte. Denne betegner det nordlige
Endepunkt for den herfra og til Ismaila ved
Donaus Munding i det sorte Hav gennem Norge,
Sverige og Rusland maalte Meridianbue og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>