- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
133

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugleskydning - Fuglestangen - Fugletunge - Fugleæg - Fugleøjetræ - Fugleøerne - Fuglse - Fuglø - Fuglø - Fugtel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lensmanden Oluf Parsbjerg Skytterne, som
mødte til F., for Vagt og Skat. Mellem
Gevinsterne er i 1635 opført et hoselaken
Klæde til Bukser, fordi Armbrøstens
Behandling sled paa Tøjet. I Kria bestod 1810—69 et
meget besøgt Skydeselskab, »Christian August’s
Venner«. (Litt.: N. P. Nielsen, »Hellig
Trefoldigheds Gilde udi det danske Compagni
o. s. v.« [Kbhvn 1836]; »Maanedsskrift for
Litt.« [XX Bd, S. 83]; »Danske Magazin« [III
Bd, S. 89]; O. Nielsen, »Kbhvn’s
Diplomatorium« VI S. 155; Samme, »Kbhvn’s
Historie indtil Ref. Indf.«, S. 293).
Bernh. O.

Fuglestangen, der ikke maa forveksles med
Skyttegildernes Fugleskydningsstang (se
Fugleskydning), var en Stang, hvorpaa
Falkoneren afrettede Jagtfalke. 1694 stod den ved
Rør-Søen hinsides Jagtvejen, hvor Tagens Hus
nu er bygget, paa en aaben Mark, der benyttedes
til Militærets Vaabenøvelser. Den afsides
Beliggenhed gjorde, at Stedet benyttedes til
Dueller, og det nævnes som Kampplads i fl.
af Holberg’s Komedier. Samme Brug gjordes
der af Ravnsborg paa Nørrebro, af Grønland,
en aaben Plads mellem Kastellet og Nyboder,
samt af Christianshavns Vold. I Epistlerne II
Nr 86 skriver Holberg, at Stedet var forhen
mere bekendt end det store akademiske
Auditorium, men nu »saa reent forglemt, at end
Navnet er fremmed for alle« (Tiden nærmest
efter 1748).
Bernh. O.

Fugletunge, se Fil.

Fugleæg, se Æg.

Fugleøjetræ, amer. Ahornart, som bruges
meget til Finerer, navnlig Fyldinger paa fine
Paneler o. l., og ofte bejdses graa ell. gul.
Idet man skræller en tynd Spaan af Træet,
fremkommer der, da Træet har den
Ejendommelighed at have en stor Mængde Smaakviste,
paa Fineren en Oversaaning med Øjne,
hvorfra Navnet stammer.
F. W.

Fugleøerne se Aves.

Fuglse, Herred midt paa Lolland, Maribo
Amt, omgives mod V. af Nørre Herred og
Rødby Fjord, mod S. af Østersøen, mod Ø. af
Musse Herred, paa hvis Grænse Maribo-, Nørre-
og Søndersø samt Røgbølle Sø ligger, og mod
N. af Smaalandsbugt. Den største Udstrækning
fra Nord- til Sydkysten er c. 28 km, mod S.
er Bredden c. 19, mod N. kun henved 6 km.
Til Herredet hører i Smaalandsbugten Øerne
Fejø, Fænø og Askø med de mindre Øer Skalø,
Vejrø og Lilleø; de langagtige, lave og smalle
Holme ved Sydkysten er nu inddæmmede ved
Digeanlæggene, kun nogle Smaaøer Hyllekrog,
Store- og Lille Ager er endnu tilbage; paa
Sydvestgrænsen hører den største Halvdel af den
nu inddæmmede Rødby Fjord til Herredet.
Herredet er 302 km2 (30208 ha), og det havde
1. Febr 1916 17163 Indb. med Købstaden Rødby,
uden den 15153 (1801: 7627, 1860: 13077, 1880:
14283, 1901: 13783), ɔ: c. 57 paa 1 km2 (med
Rødby). Overfladen er gennemgaaende
lavtliggende og jævn, især mod S.; mod N. findes
enkelte smaa Bakkepartier. Aaløbene er
ubetydelige; der er en Del Skov. De for det meste
lerede Jorder er gennemgaaende frugtbare; der
gaar i Gennemsnit c. 6 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af det samlede Areal var i 1912 c. 15100 ha
besaaede, 7900 Græsgange, Eng og Brak, 2700
Skov og Plantage og 1650 Vandareal, medens
kun c. 400 ha var ubenyttede. Der var i 1917
4692 Heste (1914: 4602), 19403 Stkr Hornkvæg
(20110), 14071 Svin (19815) og 2641 Faar (2474).
Herredet er, foruden Købstaden Rødby, delt i
20 Sogne; det samlede Hartkorn var 1905: 4922
Tdr, og der var 1916 3194 Gaarde og Huse.
I gejstlig Henseende danner det eet Provsti
med Maribo Købstad og Landdistrikt; i verdslig
Henseende hører det til F. Herreds, Maribo
Birks og Fejø Birks Jurisdiktioner. — F.
Herred, i Valdemar’s Jordebog kaldet Fughæls-
og Fuglæhæreth, hørte fra 1660 til
Aalholm Amt, der 1661 forenedes med Halsted
Klosters Amt og 1685 med det gl. Maribo Amt,
indtil det nuv. Maribo Amt oprettedes 1803.
(Litt.: F. Trojel, »Gl. Efterretninger om F.
Herred af utrykte Haandskrifter« [Odense
1811]; H. F. Rørdam, »Efterretninger fra F.
Herred 1574—92«, i »Kirkeh. Saml.«, 4. Rk.,
II Bd).
H. W.

Fuglø (Fugloy), den mindste og nordøstligste
af de 6 Norderøer bl. Færøerne, mod S.
skilt fra. Svinø ved Fugl’ø Fjord, er c. 11 km2
med en Udstrækning af henved 6 km fra V. til
Ø. og fra S. til Nordpynten, Nordborg. Den i
det Indre temmelig jævne Ø hæver sig i
Klubben til c. 620 m; ved Østkysten findes den
45 m høje fritstaaende Klippe Bispen. Øens
Navn skyldes vistnok dens Rigdom paa
Fuglebjerge. Kun henved 3 % af Arealet er
opdyrket. Den danner under Norderø Syssel et
eget Sogn, der 1. Febr 1916 havde 37 Gaarde
og Huse og 186 Indb. (1801: 58, 1901: 146). De
to Bygder Hattervig (Hattarvik) og Kirke
(Kirkja) ligger begge paa Sydkysten.
H. W.

Fuglø er Navnet paa et Utal af Øer langs
den norske Kyst; der er dog kun to, som er
mere alm. bekendte, begge liggende i det
nordlige Norge. Den første ligger S. f. Bodø straks
N. f. Forbjerget Kunna; det er en forholdsvis
liden Ø med en smal, flad Forstrand, over
hvilken hæver sig et højt, tindeformet Fjeld,
766 m, furet af nedgaaende mægtige Stenskred.
Øen ses i lang Afstand fra Kysten og er et
bekendt Sømærke. Udenfor ligger paa
Sydsiden en Række lave Holmer, Fugløvær, en
navnlig under Sildefiskeriet bekendt Fiskeplads.

Den anden F. ligger yderst mod N. i Tromsø
Amt ude i Nordishavet, den hæver sig fra Ø.
mod V. temmelig jævnt til en Højde af over
700 m med næsten lodret Styrtning mod
Havet: den er et godt Fuglevær, hvor utallige
Fugle yngler. Ved sin Højde og Beliggenhed er
den ogsaa et godt Landemærke. (Litt.; J. S.
Schneider
, »Nordfugl’ø, en zool. Skizze« [i
»Tromsø Mus.’s Aarsberetning« 1884]).
(J. F. W. H.). M. H.

Fugtel, tysk Fuchtel ell. Fochtel, var
opr. Navnet paa et Sværd med bred Klinge og
gik derefter over til at betyde et Slag, tildelt
med Fladen. Senere betød F. ethvert Slag, givet
med Stok ell. andre slaaende Instrumenter. Slag
med F. gaves nærmest af Officerer; i de gl.
Hære fugtlede Underbefalingsmændene med en
Hasselstok, der var reglementeret i Længde og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free