Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtel - Fugtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tykkelse og altid bares under Eksercits. Denne
F. er endnu ikke forsvundet fra den eng. Hær.
— Paa Tysk bet. at fugtle ogsaa at fægte.
Bernh. O.
Fugtighed. Et fast Legeme siges at
indeholde F., naar det i sine Porer indeholder
flydende Dele af et andet Legeme (i Reglen Vand);
paa tilsvarende Maade kaldes en Luftart for
fugtig, naar den mellem sine Molekuler
indeholder Dampe af et andet Stof (ligeledes i
Reglen Vand). For at skelne mellem forsk.
Grader af F. skelner man for de faste
Legemers Vedk. mellem vaadt, lufttørt og tørt,
hvorved forstaas, at Legemet p. Gr. a.
Fordampningen henh. vil tabe i Vægt, bevare sin
Vægt uforandret, ell. tiltage i Vægt ved at
henligge i Luften.
Luftens Indhold af Vanddamp angives i
Meteorologien paa en af flg. Maader:
1) Den absolutte F. Herved forstaas
Vægten af Vanddamp i g pr m3. (I en Sky er
Vægten af alt det tilstedeværende Vand altsaa
større end den absolutte F.).
2) Den specifikke F., det er Vægten af
Vanddamp i g pr kg fugtig Luft (benyttes ofte
ved teoretiske Undersøgelser).
3) Damptrykket. Damptrykket af den
forhaandenværende Vanddamp angives som
Regel, ligesom Lufttrykket i mm Kvægsølv, men
i den nyere Tid dog ogsaa i Millibar.
Damptrykket i mm betegnes som oftest ved e er
Luften mættet med Vanddamp, betegnes
Damptrykket som Regel med E.
4) Den relative F. ell.
Fugtighedsgraden betegner Forholdet mellem det
tilstedeværende Damptryk (e) og Damptrykket E
af mættet Vanddamp ved den forhaandenværende
Luft temperatur. Den relative F.
angives som Regel i %.
5) Den ækvivalente F., d. v. s.
Forholdet mellem det i Luften tilstedeværende
Damptryk (e) og det Damptryk, der svarer
til, at Dampen vilde være mættet ved et givet
Legemes Overflade (altsaa ved dette Legemes
Temp., Overfladeform og Beskaffenhed).
6) Mætningsrest (tysk Sättigungsdefizit),
d. e. Differencen mellem E og e, og
Mætningsresten angiver altsaa, hvor stort et Damptryk
der mangler i, at Luften er mættet med
Vanddamp. Mætningsresten betragtes alm. som et
Udtryk for den Hastighed, hvormed en
Fordampning vil foregaa. Det skal dog bemærkes,
at denne Hastighed rigtigere lod sig bestemme
af Differencen mellem Damptrykket i
Vandoverfladen og e (d. v. s. den ækvivalente
Mætningsrest). Mellem nogle af disse Størrelser findes
flg. Relationer:
Specifik F. E.
Temp. absol. F. Lufttryk
760 600 400
1) 1) 1) 1) 1) 2)
-25° C. 0.71 0.41 0.52 0.78 0.61 0.48
-10 - 2.38 1.64 2.08 3.11 2.16 1.97
0 - 4.85 3.77 4.78 7.19 4.58 4.58
10 - 9.39 7.53 9.53 14.35 9.21
20 - 17.33 14.35 18.64 27.48 17.54
30 - 30.66 26.23 - - 31.83
1) mættet Damp over Vand.
2) - - - Is.
Det ses, at den absolutte F. og Damptrykket
angives omtr. med samme Tal, og de to
Angivelser benyttes da ogsaa meget ofte i Flæng.
De mættede Dampes Tryk afhænger af en
eventuelt tilstedeværende Vandoverflades Form
(p. Gr. a. Overfladespændingen). Endvidere er
de mættede Dampes Tryk lavere over Is end
over Vand. Man vil derfor i Skyer af smaa
Vanddraaber finde et abnormt højt Danmtryk
(er Temp. 0° og Draabediameteren 5.10—5mm,
vil den relative F. være 105 %) og i Skyer af
Ispartikler vil man — navnlig ved meget lave
Temp. — Finde et abnormt lavt Damptryk (er
Temp. -50° C, vil den relative F. være 61 %).
Da Vanddamp har en Vægtfylde paa c. 5/8
af den atmosfæriske Luft, er fugtig Luft lettere
end tør Luft. Vægtforskellen mellem en m3 tør
Luft og dampmættet Luft er ved 760 mm Tryk:
ved 0 10 20° C.
3 6 11 g
Selv en ringe Opvarmning af Luften gør
altsaa denne lige saa let, som om Luften mættes
med Vanddamp.
I Naturen er den atmosfæriske Luft intet
Sted absolut tør, men dens Indhold af F. er
meget forsk. Den absolutte F. kan variere fra
Brøkdele af 1 g til henved 50 g pr m3 Luft,
og den relative F. kan variere fra faa % til
over 100 %.
I det store og hele er Luftens Indhold af F.
større i de Egne og paa de Aarstider, hvor
Temp. er høj, end hvor Temp. er lav.
Fordelingen over Jorden af Luftens F. er i store
Træk udtrykt i flg. Tabel:
Nordlige Halvkugle
Bredde ... 70—60 40—30 10—Ækvator
Temp. .. -7.0 15.3 25.5 °C.
absolut F. 3.1 9.7 18.9 gr/m3
relativ F. 82 70 79 %
Svdlige Halvkugle
Bredde........... 20 — 30 50 — 60
Temp............. 19.7 2.1 °C.
absolut F........ 13.2 4.5 gr/m3
relativ F........ 77. 81 %
Der er herefter Minima i den relative F. paa
c. 30°, saavel nordlig som sydlig Bredde.
F. aftager gennemsnitlig i Højden i et
stærkere Forhold end Temp. Kaldes Dampspændingen
ved Jordoverfladen lo og Dampspændingen
i h m Højde over Jorden for eh vil Formlerne
eh =
lo*10-h/6300
og
eh =
lo*10-h/5000
tilnærmelsesvis gælde henh. for Luften i
Bjergene og for den fri Atmosfære.
Som Regel er der saavel en daglig som en
aarlig Gang i Luftens F., men Gangen er forsk.
i de forsk. Klimaer. Den absolutte F. har over
Havene som Regel Maksimum og Minimum
samtidigt med Temp.; over Kontinenterne
fremkommer derimod ofte to Maksima, nemlig
Morgen og Aften, medens Hovedminimum
indtræffer paa den varmeste Tid af Døgnet, idet
Vertikalbevægelserne i Atmosfæren da bringer
meget forholdsvis tør Luft ned til Jorden. Den
relative F. er som Regel mindst paa den
varmeste Tid af Dagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
