Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fulbe - Fulbert - Fulco V - Fulco - Fulda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samt Væveri. I religiøs Henseende er F.
fanatiske Muhammedanere. I 16. Aarh. træffer
vi F. i Fremtrængen Ø. paa. De havde da
allerede antaget Islam, men levede i øvrigt
som Nomader spredt mellem de langt talrigere
Negre og uden at øve nogen politisk
Indflydelse. 1802 udbrød af ukendte Aarsager en
voldsom religiøs-politisk Bevægelse bl. F., idet
Othman Dan Fodio erklærede den hellige Krig
mod de hedenske Hausaer. F. udbredte sig til
Oceanet, undertvang alle Stater mellem. Niger
og Tsad-Søen og stiftede det mægtige Rige
Sokoto, til hvilket alle Haussa-Stater mellem
Sahara og Kamerun maatte betale Tribut. Ved
1850 udbrød en lgn. Bevægelse længere mod V.
bl. de saakaldte Toucouleurs ved nedre
Senegal. El Hadsch Omar omstyrtede
Bambarra-Negrenes Stat og oprettede Rigerne Segu
og Kaarta ved Senegals og Nigers øvre Løb.
Omar’s Fremtrængen mod V. standsedes 1857
af Franskmændene; han vendte sig mod Ø. og
erobrede Massina, men ved hans Død (1863)
opløstes hans store Rige, og der opstod flere
mindre. Alle disse Stater har dog nu mistet
Selvstændigheden, idet de dels er kommet
under fr., dels under eng. Overhøjhed. I nogle
af dem regerer dog endnu en Sultan, der
omgives af et talrigt Hofpersonale af F.r der
holder sig afsondret fra de undertvungne
Negre.
(C. Fr.). H. P. S.
Fulbert, Biskop af Chartres, fr. Teolog og
Lærer, f. c. 950, d. 10. Apr. 1029, var oplært
ved Gerbert’s Skole i Reims og blev Lærer ved
Domskolen i Chartres, som han hævede til stort
Ry. Talrige Disciple søgte til ham, og han
æredes som »Frankernes Sokrates«. Fremmede
Fyrster sendte ham Gaver, fremfor alle Knud
den Store, hvem F. takkede i et smigrende
Brev. Ligesom Knud stod F. det cluniacensiske
Kirkeopsving nær; personlig var han Ven med
den store Abbed Odilo. F. har efterladt sig
138 Breve, der har stor hist. Værdi, endvidere
Prædikener, Afh. og Hymner. Hans Skr er
først udg. af Papire-le-Masson (Paris 1585), men
findes ogsaa i Migne’s Patrologi Bd 141.
H. O.
Fulco V, Greve af Anjou og Maine,
(1092—1142), fulgte 1110 sin Fader i Regeringen og
understøttede sin Lensherre Kong Ludvig VI
af Frankrig saa kraftig mod Englænderne, at
den eng. Konge Henrik I lod sig bevæge til
Fred. Den eng. Tronarving ægtede F.’s Datter,
og 1128 knyttedes de to Slægter atter sammen
ved et nyt Giftermaal, idet Geoffrey Plantagenet,
F.’s ældste Søn, ægtede Henrik’s eneste Datter
Mathilde, der tidligere havde været gift med
Kejser Henrik V, og saaledes blev Stamfader
til den senere eng. Kongeslægt Plantagenet.
Efter at have overgivet sin Søn Regeringen drog
han (1130) paa Kong Balduin af Jerusalems
Opfordring til det hellige Land, hvor han ægtede
Kongens Datter Melisende og 1131 selv besteg
Tronen. Hans Regering her optoges fuldstændig
af idelige Kampe med Grækerne og de
Vantro, i hvilke han vel ikke viste fremragende
Egenskaber, men dog lagde en ret betydelig
Dygtighed for Dagen.
(M. M.). J. L.
Fulco, Præst i Neuilly ved Paris, d. 1201,
berømt Bodsprædikant, søgte at kalde Høje og
Lave til Omvendelse; bl. a. drog han til Richard
Løvehjerte for at bede ham fjerne sine 3
ryggesløse Døtre: Overmod, Begærlighed og
Ødselhed. Fra 1198 virkede han efter Innocentius
III’s Bud ved Korstogsprædiken. Uhyre Skarer
trængte sig om ham, og naar han med sin
Stok maatte bane sig Vej iblandt dem, kyssede
man de Steder, hvor hans Stok havde ramt.
200000 Mennesker skal han have givet
Korsfarermærket; men selv oplevede han ikke, at
Toget kom i Stand, og undgik saaledes en
Ydmygelse (Kræmmerkorstoget).
H. O.
Fulda, 1) en Kildeflod til Weser, for største
Delen i Hessen-Nassau, udspringer paa
Wasserkuppe (950 m) i Rhöngebirge og flyder med
nordlig Hovedretning gennem en frugtbar Dal
forbi Byerne Gersfeld, F., Hersfeld og Kassel.
Ved Beiseförth bliver Dalen indsnævret, saa at
Jernbanen maa føres gennem en Tunnel. Efter
at have taget en nordøstlig Retning forener F.
sig i en Højde af 120 m ved Münden med den
langt stærkere Werra til Weser. F. har en
Længde af 180 km og modtager foruden mange
Smaafloder og Bække Lüder, Schlitz og Eder,
der falder i venstre Bred, og Haun i højre.
F. er kanaliseret fra Münden til Kassel og er
sejlbar omtr. til Hersfeld, men Sejladsen er
ubetydelig.
2) By i preuss. Prov. Hessen-Nassau i
Regeringsdistriktet Kassel, ligger i den smukke
Dal mellem Rhön og Vogelsberg ved højre
Bred af Floden F., 256 m o. H., og er et
Knudepunkt paa Jernbanen Frankfurt a. M.—
Bebra. (1910) 22487 Indb., hvoraf 16365
rom.-kat. Byen er uregelmæssig bygget, men har
fl. store Pladser, af hvilke en er prydet med
en Statue af Skt Bonifacius. Domkirken, den
tidligere Klosterkirke, er bygget 1704—12 i
Barokstil (af Dientzenhofer), men har en gammel
Krypt med Skt Bonifacius’ Grav; den første
Klosterkirke blev fuldført 819, men nedbrændte
allerede 937. Over for Domkirken ligger den
lille runde Skt Michaelskirke, opført 822 som
en Efterligning af den hellige Grav,
restaureret 1854; den er nu biskoppelig Hovedkirke,
og i Forbindelse med den staar den
biskoppelige Residens, tidligere Skt Michael-Klostret.
Det tidligere fyrstebiskoppelige Slot, opført i
Beg. af 18. Aarh., er fra 1900 Sæde for Byens
Øvrighed; dets store Have rummer et smukt
Orangeri fra 1730. Det tidligere
Benediktiner-Nonnekloster, grundet 1625, anvendes nu som
Seminarium. Det 1777 grundede Landsbibliotek
har over 52000 Bd og mange værdifulde
Manuskripter. F. er Sæde for en Biskop, et
Domkapitel og et Generalvikariat. Der findes et
Gymnasium, et kat. Lærerseminarium o. fl. a.
Undervisningsanstalter, et i 13. Aarh. grundet
Hospital og en Artilleri-Kaserne. F. har en ret
livlig Industri, som især omfatter Tekstiler; der
findes ogsaa store Jernbaneværksteder.
Handelen er betydelig og støttes ved en Filial af
Rigsbanken; der afholdes i F. store Kvæg- og
Hestemarkeder. I Byens nordlige Udkant hæver
sig det basaltiske Frauenberg (331 m) med et
i 9. Aarh. grundet Kloster, som siden 1623 har
tilhørt Franciskanerne. Ø. f. F. rager
Vulkankeglen Petersberg (400 m) med sin gl., i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
