Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fulda - Fulda, Ludwig - fuldbaaret - Fuldblodighed - Fuldblodshest - Fuldbyrdelsesfrist - fulde Sejl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
17. Aarh. delvis ombyggede Kirke. — F.’s
Tilblivelse skyldes det berømte Abbedi F., der
blev stiftet 744 af Bonifacius ved hans Elev
Sturmius, og som ved sin lærde Skole blev et
Udgangspunkt for Lærdom og Kultur og vandt
saa stor Anseelse, at det 968 fik Primatet over
alle Abbedier i Tyskland. I 10. Aarh. var det
nødvendigt at indkalde skotske Munke for at
hæve Disciplinen. I Tidens Løb mistede
Abbediet meget af sit rige Jordegods og maatte
1487 pantsætte næsten hele sit Omraade til
Mainz og Hessen. Det lykkedes Abbederne
under Reformationen at bevare deres kirkelige
og verdslige Anseelse, skønt Abbediet 1631—34
holdtes besat af Landgreven af Hessen. F. blev
Bispedømme 1752, og Indehaveren fik Titlen
Fyrstebiskop. Bispedømmet ophævedes 1802, og
dets Landomraade (18 Stæder og Flækker og
20 Amter) tilfaldt Prinsen af Oranien, stod
1806—10 under fr. Forvaltning og kom derefter
under Storhertugdømmet Frankfurt. Preussen,
som erobrede F. 1815, afstod det flg. Aar
største Delen til Kurhessen, som 1866 tilfaldt
Preussen. Et nyt Bispedømme oprettedes i F. 1829.
Byen F. fik Købstadret 1208. I Middelalderen
var der hyppige Stridigheder mellem Byen og
Abbeden, hvis befæstede Borg 1320 blev ødelagt
af F.’s Borgere. Under Bondekrigen blev F.
erobret af Oprørerne, og i Syvaarskrigen af
Hannoverarierne. 1734 fik F. et Univ., der dog
1804 omdannedes til et Gymnasium. I nyere Tid
har Tysklands kat. Biskopper fl. Gange holdt
Møde i F. (Litt.: Hartmann,
»Zeitgeschichte von F.« [F. 1895]; Gegenbaur,
»Das Kloster F. im Karolinger Zeitalter« [F.
1871—74]).
G. Ht.
Fulda, Ludwig, tysk Forf., f. i Frankfurt
a. M. 15. Juli 1862. Han tog 1883 den filos.
Doktorgrad i Heidelberg med en Afh. om Chr.
Weise, levede derefter en Tid i München, hvor
Paul Heise baade personligt og litterært havde
Indflydelse paa ham, og bosatte sig saa i
Berlin. Her sluttede han sig til de moderne
Realister, uden dog at tilhøre deres
yderliggaaende Fløj, og blev snart en meget produktiv
Dramatiker, der i sine Verslystspil udfoldede
stor formel Evne. Hans mest kendte Arbejder
er »Unter vier Augen« (opført paa
Dagmarteatret i Kbhvn), »Die Sclavin«, »Die
Kameraden«, »Robinsons Eiland« (opført paa
Kasino), »Die Zwillingsschwester«, hvori Kainz
paa Burgteatret havde en af sine Glansroller,
»Maskerade« (opført paa Dagmarteatret), »Der
Talisman«, der 1893 skaffede ham Schillerprisen,
men Juryens Bestemmelse underkendtes
af Kejser Vilhelm II, og »Schlaraffenland«.
Hans næstsidste Skuespil »Der Lebenskünstler«
(1916) fører lige ind i Tilstanden i Tyskland
ved Verdenskrigens Udbrud. Som Oversætter
af Molière og Rostand har F. vist en overlegen
Evne for Gendigtning. Han er en smagfuld og
i formel Henseende ypperlig Forf., men han
bevæger sig kun paa Overfladen og savner
plastisk skabende Evne, ligesom han let har ladet
sig paavirke af litterære Modestrømninger
(Ibsen f. Eks.).
C. B-s.
fuldbaaret kaldes et Foster, der er født ved
Svangerskabstidens normale Ende. Det kan ofte,
særlig af Hensyn til Paavisning af Paterniteten,
være af Bet. at afgøre, om et Foster er
f. ell. ej (ufuldbaaret), og man har til
Tider opstillet forsk. Kendetegn herpaa; men det
har vist sig, at ikke eet eneste af disse saakaldte
Fuldbaarethedstegn er absolut sikkert.
— Et f. Foster vejer i Reglen 3—5 kg, har en
Legemslængde af c. 50 cm (47—57). Hovedet
er ikke særlig stort i Forhold til Kroppen,
Hovedbenene faste. Huden er lyserød, ell. oftest
dækket af et hvidligt Fedtlag, er ikke længer
laadden (undtagen ofte paa Skuldrene og ikke
sjælden paa Hofterne) og ikke rynket. Ørene
er bruskede og staar frit ud fra Hovedet, og
Neglene paa Fingrene rager frit frem og er
hornede at føle paa. Hos Drenge er Testiklerne
oftest nedstegne i Pungen; hos Pigebørn
slutter de store Læber tæt sammen og dækker
Kønsdelene, medens hos ufuldbaarne de smaa
Læber rager frem. Stemmen er kraftig, ikke
pibende som hos ufuldbaarne, og Barnet kan
patte og bevæge Lemmerne med Kraft. Ikke
et eneste af disse Tegn kan dog i og for sig
vise, om et Foster er f. ell. ej, og man kan
kun faa et begrundet Skøn herom ved at
sammenholde dem alle, af hvilke der maaske maa
tillægges Legemslængden størst Vægt. Og selv
om alle Tegn paa Fuldbaarethed findes
forenede, kan Barnet dog godt være født 8—14
Dage for tidlig, ja mere; og omvendt kan
Fostret være f., selv om alle nævnte Tegn
mangler. Har der været abnorme Forhold under
Svangerskabet, saaledes Sygdomme hos
Moderen, og end mere ved Flerfoldssvangerskabet,
har Fuldbaarethedstegnene endnu mindre Bet.,
idet da fl. af dem ell. de alle kan mangle hos
f. Børn.
Lp. M.
Fuldblodighed (Plethōra), der viser sig
ved robust Udseende, rødt Ansigt, i det hele
kraftig Farvning af Huden, Hjertebanken,
Kortaandethed, fuld, spændt Puls, skyldes en
stærkere Fyldning af de i Reglen noget udvidede
Puls- og Blodaarer. Hos fuldblodige Mennesker
er Hjertet i Reglen forstørret, og de er
tilbøjelige til Hovedpine, Svimmelhed
(Hjernekongestion) og Kortaandethed (Kongestion til
Lungerne), til Blødninger (fra Næsen, fra
Hæmorroider), til Korpulence og maaske ogsaa noget
mere udsatte for apoplektiske Anfald. At der
er en virkelig F. til Stede, det vil sige en
Forøgelse af Blodmassen, lader sig vanskelig
bevise, men er sandsynliggjort ved Forsøg,
hvorved der paa Dyr er indsprøjtet Blod fra
samme Art og derved fremkaldt Symptomer som de
beskrevne. En Forøgelse af røde Blodlegemer
kan give Anledning til særlig Sygdom,
Polycythæmia (s. d.).
(A. F.). H. I. B.
Fuldblodshest kaldes i daglig Tale en Hest,
tilhørende en særegen eng. Race, udviklet til
Brug ved Væddeløb i Galop. I udvidet Forstand
benyttes Betegnelsen imidlertid ogsaa om
enkelte af de højest kultiverede orientalske Racer,
først og fremmest den arab., se Heste.
G. S.
Fuldbyrdelsesfrist, se
Eksekutionsfrist.
fulde Sejl (Søv.), Sejl med Vinden ind paa
disses Agterkant, under saa stor en Vinkel (for
Raasejls Vedk. c. 3 1/2 Streg ɔ: 40°), at de poser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
