Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 149 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fundering

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1) Det første Middel (Trykfordelingsmetoden)
sker enten ved at forøge Murenes
Dimensioner i Længde og Bredde fra
Jord-(Vand-)linien og nedefter, hvilket i Reglen sker
ved passende Aftrapninger, ell. ved at man
danner et Grundlag, Fundamentlag, under
Bygningsværket af andre Materialer, hvilket
Fundamentlags Dimensioner er saa store, at
en tilstrækkelig stor Bæreflade fremkommer.
Materialet i dette Fundamentlag kan være Træ,
Sten, Sand, Murværk ell. Beton. Træ benyttes

Fig. 1.

kun, hvor Fundamentets Underflade stadig
ligger under Vand, da Træet ellers raadner. Af
Tømmer og Planker dannes det saakaldte
Slyngværk, et sammenhængende Lag af
Tømmer ell. Planker, paa hvilket Bygningen
opføres (Fig. 1); dette, i ældre Tid et meget
hyppig anvendt Fundament, kan p. Gr. a. sin
ringe Stivhed og Sammenhængskraft kun
forøge Bygningsværkets bærende Flade i
forholdsvis ringe Grad og er i den nyere Tid hyppig
afløst af Beton. Under Bygningsværker i

Fig. 2.

Vand anbringes ofte, naar Bunden er blød, i
St f. Slyngværk et Faskinlag (Madras),
Sænkestykke (se Faskiner), der foruden at fordele
Bygningsværkets Vægt over en større Flade af
Grunden tillige beskytter denne mod Angreb
af Strøm e. l. Sten anvendes ved F. paa
Landjorden som de saakaldte Grundsten,
kløvede, naturlige Sten (oftest Granit), der
lægges med den flade Side nedad, medens Lagets
ujævne Overflade udjævnes med mindre Sten,
oftest formurede i Kalk ell. Cementmørtel (Fig.
2); dette Fundament, der i Reglen kun anvendes
ved Husbygninger, er ligeledes i den
senere Tid paa Steder, hvor kløvede Sten ikke
er et meget let tilgængeligt Materiale, fortrængt
af Betonfundamenter (Fig. 3). Som Overgang
til Sandfundamenter kan de sjældnere
benyttede Fundamenter af Skærver, Ral ell. Singels

Fig. 3.

betragtes; disse bestaar i et Lag af ovenn.
Materialier anbragte paa Byggegrubens Bund,
hvorpaa Bygningsværket direkte stilles.
Bygningsværker i Vand stilles ofte paa en
Stenkastning (løst udkastede Sten), som man
giver tilstrækkelig flade Skraaninger under Vandet;
kan disse ikke tilstedes af Hensyn til
Bygningsværkets Anvendelse, kan Stenkastningen
indfattes enten af Vægge af rammede Pæle ell. af
Tømmerkister. Navnlig ved Bølgebrydere og
Havnemoler finder denne Funderingsmetode
meget hyppig Anvendelse.

Sandfundamenter er under visse Forhold
en udmærket og billig Funderingsmetode, der
i de senere Aar har faaet en stedse større
Udbredelse. I deres opr. Skikkelse besfod
Sandfundamenterne kun i et Sandlag af mindre
Mægtighed anbragt under Bygningsværkets Mure,

Fig. 4.

men i den senere Tid er man gaaet langt
videre, idet man navnlig paa blød og slet
Byggegrund, hvor det bløde Lag har stor Mægtighed,
er gaaet over til at fylde saa store Sandmasser
op paa den bløde Grund, at denne enten til
Dels ell. helt fortrænges og erstattes med Sand.
Efter at Sandmassen er kommet i Ro, opfører
man det paagældende Bygningsværk paa den
opfyldte Sandmasse. Denne Fremgangsmaade
er bl. a. anvendt ved F. af en Kajmur ved
Nørresundby (Limfjorden). Murværk
anvendes i Reglen som omvendte Hvælvinger, der
forbinder Bygningsværkets enkelte Mure og
fordeler det fra disse hidrørende Tryk ogsaa
til den mellemliggende Grund (Fig. 4). Beton
er det ubetinget hyppigst anvendte Fundament;
det forener Stivhed og Styrke med Varighed og
let Anbringelse endog under Vand og er i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>