Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Funktion (mat.) - Funktionlligning, Fundamentalligning - Funktionarisme - funktionel Lidelse - funktionere - Funktionsforandring - Funktionslæren - Funktiōnsteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Periode (f. Eks. tg. x = tg [x + pπ] har
Perioden π). De elliptiske F. er
dobbeltperiodiske, ɔ: har to Perioder, af hvilke
den ene er reel, medens den anden er et reelt
Tal multipliceret med i √-1 . Mellem de
eksponentielle og trigonometriske F. bestaar den
identiske Ligning eix = cosæ+isinx, hvor e er
Grundtallet for de naturlige Logaritmer; de to
Arter F. faar altsaa væsentlig de samme
Egenskaber.
Chr. C.
Funktionlligning, Fundamentalligning
(mat.) kaldes en Ligning, der udtrykker en
Egenskab ved nogle Funktioner og derved kan
tjene til disses Bestemmelse. Til F. hører
Differential- og Differensligningerne. Som Eks. kan
nævnes: f(x).f(y) = f(x+y), der tilfredsstilles
af den eksponentielle Funktion f(x) = ax.
Chr. C.
Funktionarisme. Herved forstaas
Dannelsen af en Samfundsklasse af Funktionærer,
denne Klasses Indflydelse paa det øvrige
Samfund og dens Stræben efter at hævde sig
overfor de andre Samfundsklasser.
Funktionærklassen er et Produkt af 1) Statens og
Kommunernes stadig mere omfattende Virksomhed (den
centrale Administration, Skole-, Trafik-,
Belysnings-, Hospitals-, Vejvæsen o. s. v.), hvormed
følger Ansættelsen af et stort Personel i det
Offentliges Tjeneste som Embeds- ell.
Bestillingsmænd af mange forsk. Grader, der alle
sammenfattes i Begrebet Statstjenestemænd ell.
Statsfunktionærer (Kommunefunktionærer), 2)
den kapitalistiske og tekniske Udvikling i
Erhvervslivet, der fører til Dannelsen af
Storbedrifter især inden for Industri og Handel; disse
kræver foruden nogle faa selvstændige Ledere
og et stort Antal Arbejdere tillige en Række
Mellemstillinger, som Smaabedrifterne ikke
kender: Kontor- og Butikspersonale, Agenter,
Ingeniører, Værkmestre, Formænd o. s. v.; paa
denne Del af Erhvervenes Personale anvendes
nu alm. Ordet »Privatfunktionærer«. Til
Illustration af den af disse to Elementer dannede
Funktionærklasses talmæssige Bet. kan anføres,
at der i den danske Stats Tjeneste er fast
ansat (1918) c. 40000 Personer; i Kbhvn’s
Kommune et ikke meget mindre Antal. Industrien
beskæftigede (1916) 15 à 20000, Handelen 50 à
60000 Personer i Funktionærstillinger, og alle
disse Tal er undergaaede en stærk Stigning i
de senere Aar. Funktionærklassen karakteriserer
sig over for Arbejderklassen dels ved Arbejdets
Art og dels ved den fastere Stilling, der giver en
mere betrygget Tilværelse og større Udsigt til
Avancement — en Udsigt, der dog kan være
begrænset nok, da de underordnede Klasser i det
Offentliges Tjeneste vokser langt stærkere i Tal
end de overordnede, og fordi Overgangen til
selvstændig Stilling bliver stadig vanskeligere i
Erhvervslivet; disse Forhold bidrajger til, at
Klassefølelsen er begyndt at gøre sig gældende,
og at Funktionærerne bliver Deltagere i den
sociale Kamp. I Sammenligning med de
selvstændige Næringsdrivende er det Stillingens
Afhængighed af Overordnede, der præger
Funktionærerne; de kommer til at mangle Initiativ
og Driftighed, faar let et Skær af Smaatskaarenhed
og snæver Horisont over sig, fordi det
oftest vil være en snævert afgrænset
Beskæftigelse, som den Enkelte Dag ud og Dag ind er
fast knyttet til. Heraf maa afledes den
Bibetydning, der ofte lægges i Ordet F.: en Stræben
efter »faste Stillinger«, Samfundets
Overfyldning med saadanne og et deraf følgende tungt
arbejdende Embedsmaskineri. Funktionærklassen
har hidtil kun i ringe Grad samlet sig i
særlige Fag-Organisationer, men heri er der
dog i de senere Aar sket et Omslag.
Statsfunktionærer for sig og Privatfunktionærer for sig
følger i saa Henseende nu i Arbejdernes Spor
for Opnaaelse af bedre Lønforhold, Beskyttelse
fra Lovgivningens Side mod Følger af Sygdom,
Alderdom, Arbejdsløshed o. s. v. I Kraft af
Funktionærernes stærkt stigende Antal, tiltagende
Klassefølelse og Organisation er F. saaledes
ved at gøre sig gældende som en stadig
stærkere Strømning i det moderne Samfund.
J. D.
funktionel Lidelse, Betegnelse for
Sygdomme, ved hvilke det ikke er lykkedes at
paavise mikroskopiske ell. kem. Forandringer i det
lidende Organ; man antager da, at kun
Organets Funktion er lidende. Efterhaanden som
Paavisningen af organiske Forandringer er
lykkedes for fl. og fl. Sygdommes Vedk., har man
indskrænket Omraadet for de funktionelle
Lidelser, hvortil man nu væsentlig henregner
Hysteri og Neurasteni.
K. H. K.
funktionere (lat.), se Funktion.
Funktionsforandring betyder en
Forandring af den levende Celles ell. den levende
Organismes Livsytringer.
Funktionslæren, se Funktionsteori.
Funktiōnsteori, Funktionslære (mat.)
gaar ud paa at klassificere Funktionerne og
bevise alm. Sætninger (vedrørende f. Eks.
Udvikling i Række ell. Periodicitet), der gælder for
større Klasser af dem (se Funktion).
Undersøgelsen af en Størrelse, der varierer
afhængig af en anden foranderlig Størrelse,
lededes man. naturligt ind paa i Descartes’
Geometri, hvor Koordinaterne til et bevægeligt
Punkt paa en Kurve netop var et saadant Par
varierende Størrelser. Af Arbejder inden for F.
før 19. Aarh.’s Beg. kan nævnes Sammenknytningen
af de trigonometriske og eksponentielle
Funktioner ved Joh. Bernoulli og Euler,
Angivelse af Metoder til Funktioners Udvikling i
Række af Descartes, Euler, Taylor, Lagrange,
endelig Legendre’s Behandling af de elliptiske
Integraler, hvorved Vejen banedes for
Opdagelsen af de elliptiske og abelske Funktioner,
hvis Teori udvikledes af Abel og Jakobi. Men
da ved 19. Aarh.’s Beg. det komplekse Talsystem
(se komplekse Tal) fik sin geom.
Fremstilling ved en Plans Punkter, i hvilken til
Tallet a + ib svarer det Punkt i Planen, hvis
Koordinater i et fast retvinklet Koordinatsystem er
a og b, begyndte for F. en ny og stærk
Udvikling som Følge af den herved frembragte
Lettelse i Behandlingen af de komplekse Tal, hvis
fuldstændige Optagelse i den af Matematikken
behandlede Talrække giver Teorierne deres
simpleste og naturligste Form. Her maa først
nævnes Gauss og især Cauchy, der kan regnes
foruden moderne F.’s Grundlægger. Støttet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
