Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Funktiōnsteori - Funktionær - Funt - fuoco - Fur - Furage - Furan - furca - Furcellaria - Fure - Furealger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den geom. Fremstilling af den komplekse
Talrække gav Riemann ved de saakaldte
Riemannske Flader en særdeles anskuelig
Fremstilling af Maaden, hvorpaa de til samme
Værdi af den uafhængig Variable svarende
Værdier af en flertydig Funktion gaar over i
hinanden, naar x varierer. Et Hovedemne for den
moderne F. er de analytiske
Funktioner. En Funktion af en kompleks Variabel x,
der for x liggende indenfor et vist Omraade i
Planen kan fremstilles ved en konvergent
Potensrække, siges at være analytisk i det
nævnte Omraade. Disse Funktioners Teori
er væsentlig udviklet af Cauchy, Riemann
og Weierstrass. Ved Siden deraf
beskæftiger F. sig med de reelle Funktioner
af reelle Variable, hvor Funktion
tages i den mest udstrakte Betydning.
Fremstillinger paa Dansk haves i Jul. Petersen’s
»Forelæsninger over Funktionsteori« (Kbhvn
1895) og N. Nielsens »Lærebog i elementær
Funktionsteori« (1908—09).
Chr. C.
Funktionær (lat.), se Funktion.
Funt (Flert. Funtov), russisk Handels- og
Møntpund = 409,51156 g, Vægten af 25
Kubiktommer Vand ved 16 2/3°, inddelt i 96 Solotnik
à 96 Doli.
Th. O.
fuoco [’fuåko] (ital.), Ild; con f. ell. fuocóso,
mus. Foredragsbetegnelse: ildfuldt, fyrigt. S. L.
Fur ell. Furland (i Valdemar’s Jordebog:
Fuur), lille Ø i Livø Bredning i Limfjorden
N. f. Salling, hvorfra den skilles ved det
bugtede Fursund, der er c. 5—15 m dybt og
paa sit smalleste Sted mellem Færgestederne
c. 510 m bredt; det langt bredere Farvand, der
mod N. skiller F. fra Livø, kaldes Favnedyb.
Øen er c. 22 km2 (2223 ha) og strækker sig
omtr. 8 km fra Knudshoved mod V. til de to
østlige Pynter Færkerodde og Engelstodde,
medens der fra Sydspidsen Degen- ell.
Harvarpodde til Nordkysten er 6—7 km. I den nordlige
Del er der flere høje, lyngklædte Bakker, hvis
højeste Punkt er den for sin prægtige Udsigt
kendte Lille Jenses Høj, 76 m, og som ved
Kysten falder af med temmelig bratte Skrænter;
i Bakkerne fremtræder Moleret og Rødsten, et
jernholdigt Sandstenskonglomerat, der fl. St.
rager frem som smaa Klipper, saaledes ved
Kysten og i en lille Dal, som strækker sig ud
til Fjorden, og hvori den kendte, over 4 m
høje »Rødsten« ligger; her findes ved Stranden
i Moleret en indtil c. 60 m dyb Hule, der ved
Hjælp af sv. Krigsfanger er gravet 1809 under
Forsøget paa at finde Kul. I Øens Kirke er der
ved Siden af Kamp anvendt Rødsten som
Bygningsmateriale. Den sydlige Del er lavere og
helt jævn med gode sandmuldede Jorder. F.
danner et eget Sogn i Harre Herred, Viborg
Amt, og havde 1. Febr 1916: 360 Gaarde og
Huse og 1619 Indb. (1801: 398, 1860: 1061, 1901:
1550). Der er saa godt som ingen Skov, men
tidligere har Øen været skovbevokset (Navnet
skal komme af Fyr); den er ganske frugtbar i
den sydlige Del; der gaar i alt c. 11 ha paa 1
Td. Hartkorn; c. 820 ha er besaaet, 600 Eng,
Græsgange og Brak, og 720 er udyrkede.
Foruden Agerbrug og Kvægavl driver Beboerne et
ret betydeligt Fiskeri; paa Sydvestkysten ligger
F. Fiskerihavn, indtil 1,6 m dyb. (Litt.: R. H.
Kruse, »Beskrivelse over Øen F.«, i Saml. til
jysk Historie og Topografi, 1. Rk., I; H.
Kyrre, »Furboerne, dansk Fiskerliv«, i »Danske
Folkeminder« Nr 9 [Kolding 1912]).
H. W.
Furage [-’ra.sjə], d. s. s. Fourage.
Furan, se Furfuran.
furca (lat.), togrenet Gaffel, Navnet paa et
Strafferedskab i Form af et V, der lagdes om
Nakken, medens Hænderne blev bundne til
Grenene, f., ofte i Forbindelse med Piskeslag,
anvendtes hos Romerne især mod Slaver, dog
ogsaa mod Fri, i Tilfælde af Landsforræderi
(perduellio).
H. H. R.
Furcellaria, se Alger, S. 497.
Fure betegner den Jordstrimmel, som Ploven
for hvert Træk behandler og vender. Denne
Jordstrimmel er i Tværsnit en Rektangel, hvis
ene Side er bestemt ved F.’s Dybde, den anden
ved F.’s Bredde. Nutidens Plove pløjer i
Reglen en F., som er 15—20 cm dyb og 20—30 cm
bred. Den Rende, som fremkommer, naar
Jordstrimlen lægges til Side af Ploven, kaldes
ogsaa F.
Vand-F. er en Rende ell. stor Rille, der
trækkes med en Plov i Vintersædmarkernes
Lavninger, og som tjener til at aflede
Overfladevand.
Tidligere var Vand-F. meget anvendte, men
efter at Dræning er blevet alm., er de ikke
saa nødvendige, og da Mejemaskinerne
vanskelig kan anvendes, hvor der er trukket
Vand-F., er disse nu næsten gaaet af Brug.
A. C-n.
Furealger (Peridiniāles, Dinoflagellāta), og
saa kaldt Bæltealger, er en Afdeling af
Planteflagellater (se Flagellater, S. 207),
som er beslægtede med Cryptomonadinæ. I
deres typiske Form er F. fritsvømmende
encellede (sjældent kolonidannende: Polykrikos,
Fig. 4) Organismer, hvis Legeme er
dorsiventralt og usymmetrisk; de er forsynede med to
Svingtraade, der begge udgaar fra Bugsiden
nær hinanden; den ene ligger i en mere ell.
mindre skrue snoet Fordybning paa tværs af
Legemet (Tværfuren), den anden er rettet
bagud, og dens inderste Del har gerne Plads i en
Længdefure. Tværfurens Svingtraad er et Baand,,
som udfører undulerende Bevægelser, medens
Længdesvingtraaden bevæger sig som en
Piskesnært; ved Hjælp af disse to Syingtraade
svømmer F., idet Legemet føres fremad, samtidig
med, at det roterer om sin Akse. Hos de fleste
F. er Legemet beklædt med et af fl. Stykker
sammensat Panser (dannet af en
Cellulose-Modifikation), som oftest er stærkt skulpteret;
men der kendes ogsaa nøgne F. I Cellen findes
hos mange F. gule ell. brunlige (sjældent
grønlige) Kromatoforer, hos andre røde
Oliedraaber (Oplagsnæring), enkelte har Nældekapsler,
andre en rød ell. sort Pigmentplet, til hvilken
hos nogle slutter sig et lysbrydende Legeme,
en Linse, saaledes at det hele Apparat maa
antages at virke som en Slags Øje (Pouchetia,
Erythropsis, Fig. 11). Alle F. har en stor og
kompliceret bygget Cellekerne; endvidere
findes særegne Saftrum (Pusuler). der staar i
Forbindelse med Omverdenen ved en smal
Udførselsgang, oftest udmundende i Tværfuren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
