Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furealger - Furehætte - Furer - Fure Sø - fure ud - Furfuran eller Furan - Furfurankarbonsyre - Furfurol ell. Furol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Delingen, saaledes at hver Døtrecelle beholder
det gl. Panser over en Del af Legemet og
nydanner det resterende (Ceratium, Dinophysis).
Hvilecyster findes hos adskillige. En
Kopulation menes at være set hos en enkelt
Ferskvandsform (Ceratium hirundinella), men ellers
kendes kønslig Forplantning ikke med
Sikkerhed. Flere mere afvigende Former har
vegetative Stadier, hvor Svingtraadene mangler, og
Cellerne ikke er selvbevægelige; hos nogle er
disse Stadier den sædvanlige Tilstandsform og
Svingtraadsstadiet kun kortvarigt ell.
manglende (Diplodinium, Pyrocystis; herhen kan ogsaa
regnes de i Kopepodæg snyltende Gymnodinier).
F. optræder baade i ferskt og salt Vand,
Hovedmassen hører dog hjemme i Havet, i
hvis Plankton de hører til de vigtigste
Grupper af Producenter af organisk Stof (sammen
med Diatoméerne og Kokkolithoforiderne).
Slægten Ceratium (Fig. 3) er den vigtigste;
den og ogsaa mange andre Slægter er meget
mangeformede i Panserets Udstyr; Kamme,
Forlængelser o. a. Svæveapparater giver ofte
F. et ejendommeligt og smukt Udseende
(Ornithocercus, Fig. 9). Adskillige af de marine
Former er lysende (Ceratium, Pyrocystis
o. a.) og udgør en Hovedbestanddel af den
saakaldte Morild. — Systematik: F. deles i 4
Familier: Prorocentraceæ (Fig. 1),
Panseret bestaar af 2 Skaller, adskilte ved en
Længdesøm, Svingtraade i Forenden, ingen
Tværfure; Peridiniaceæ, Panseret bestaar
af fl. Plader, Tværfure til §tede; to Underfam.
Peridinieæ (Fig. 2-3) uden og Dinophyseæ
(Fig. 9-10) med Længdesøm; hos de sidste
er Tværfuren anbragt nær Forenden og omgivet
af fremspringende Kraver; Gymnodiniaceæ
(Fig. 4, 7, 11), Cellen nøgen, Tværfure til Stede,
ofte stærkt skruesnoet. Fælles for disse 3 Fam.
er de selvbevægelige Celler; dog findes der
Former af Gymnodiniaceæ (Diplodinium,
Cystodinium, Fig. 7, samt parasitiske Gymnodinier,
Fig. 6), hvor blot Sværmecellerrie ed
selvbevægelige og forsynede med Svingtraade, medens
den øvrige Del af Organismens Livscyklus
tilbringes i Form af Cyster, omgivne af en,
oftest celluloseagtig, Membran. Hos Familien
Pyrocystaceæ (Fig. 8) kendes kun,
det ubevægelige Cystestadium, og
Sværmecellestadiet synes at være faldet bort. Til denne
sidste Familie slutter sig maaske en lille
Gruppe ubevægelige Alger (Phytodiniaceæ),
som er ufuldstændig kendte. (Litt.: Se under
Flagellater, S. 210; endvidere G. Klebs,
»Ueber Flagellaten- und Algen-ähnliche
Peridineen«, i »Verh. naturh.-mediz. Vereins«
[Heidelberg 1912]; F. Schutt, »Peridiniales« i
Engler u. Prantl: »Natürl. Pflanzenfam.«, I
[1896]; G. West, Algæ, Bd I [Cambridge
Botanical Handbooks, 1916]).
C. H. O.
Furehætte, se Orthotrichum.
Furer, d. s. s. Fourér.
Fure Sø, i Nordsjælland paa Grænsen af
Kbhvn’s og Frederiksborg Amter, men helt
tilhørende det første (Lyngby, Søllerød og
Værløse Sogne), er c. 950 ha og har en
gennemsnitlig Bredde af 3 km, men imod NØ. danner
den en større Bugt, saa at Bredden der vokser
til c. 6 km; fra N. til S. strækker den sig
henved 4 km, og dens Omfang er c. 15 km.* Dens
Overflade ligger 19,8 m o. H., og den er
Danmarks dybeste Indsø, næsten 38 m. Søen, der
er meget fiskerig, staar i Forbindelse med
Farumv, Søllerød- og Vejle Sø. Dens Afløb til
Øresund er Mølleaå. Søen er bekendt for sin
Skønhed, idet den er omgivet af store Skove,
især mod S. og V., og mange Steder, navnlig
mod V., har stejle Skrænter langs Bredderne.
Besøgte og kendte Punkter er Frederiksdal,
Dronninggaard og Fiskebækshuset, det sidste
mod N. ved Forbindelsen med Farum Sø.
(Litt.: C. Wesenberg-Lund,
»Furesøstudier« [Kbhvn 1917]).
H. W.
fure ud (Søv.), at skubbe ell. forskyde en
Genstand udefter. Kommandoen: Fur ud
anvendtes, naar Læsejlsspirene (se
Læsejl), der i Almindelighed laa indhalede og
surrede langs Ræer n.e, skulde hales ud til
Brug, hvorved de kom til at danne en Slags
Forlængelse af Ræerne.
H. E.
Furfuran eller Furan, C4H4O, en
heterocyklisk Forbindelse med 4 Kulstofatomer og 1
Iltatom i Ringen; findes i den flygtigere Del
af Fyrretræstjære, og fremstilles ved tør
Destillation af Pyroslimsyrens Salte. F. er en
farveløs Vædske, der koger ved 31,6°, har en
ejendommelig Lugt, og Vægtfylden er 0,9644.
Ligesom Pyrrol kan det kondensere sig med
Isatin og give Farvestoffer. Dets kem.
Konstitution angives ved Formelen
HC=CH \
| O (smlg. Pyrrol),
HC=CH /
CH2.CO.CH3 CH:C(CH3)\
| ÷H2O = | O
CH2.CO.CH3 CH:C(CH3)/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
