- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
161

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furealger - Furehætte - Furer - Fure Sø - fure ud - Furfuran eller Furan - Furfurankarbonsyre - Furfurol ell. Furol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Delingen, saaledes at hver Døtrecelle beholder
det gl. Panser over en Del af Legemet og
nydanner det resterende (Ceratium, Dinophysis).
Hvilecyster findes hos adskillige. En
Kopulation menes at være set hos en enkelt
Ferskvandsform (Ceratium hirundinella), men ellers
kendes kønslig Forplantning ikke med
Sikkerhed. Flere mere afvigende Former har
vegetative Stadier, hvor Svingtraadene mangler, og
Cellerne ikke er selvbevægelige; hos nogle er
disse Stadier den sædvanlige Tilstandsform og
Svingtraadsstadiet kun kortvarigt ell.
manglende (Diplodinium, Pyrocystis; herhen kan ogsaa
regnes de i Kopepodæg snyltende Gymnodinier).
F. optræder baade i ferskt og salt Vand,
Hovedmassen hører dog hjemme i Havet, i
hvis Plankton de hører til de vigtigste
Grupper af Producenter af organisk Stof (sammen
med Diatoméerne og Kokkolithoforiderne).
Slægten Ceratium (Fig. 3) er den vigtigste;
den og ogsaa mange andre Slægter er meget
mangeformede i Panserets Udstyr; Kamme,
Forlængelser o. a. Svæveapparater giver ofte
F. et ejendommeligt og smukt Udseende
(Ornithocercus, Fig. 9). Adskillige af de marine
Former er lysende (Ceratium, Pyrocystis
o. a.) og udgør en Hovedbestanddel af den
saakaldte Morild. — Systematik: F. deles i 4
Familier: Prorocentraceæ (Fig. 1),
Panseret bestaar af 2 Skaller, adskilte ved en
Længdesøm, Svingtraade i Forenden, ingen
Tværfure; Peridiniaceæ, Panseret bestaar
af fl. Plader, Tværfure til §tede; to Underfam.
Peridinieæ (Fig. 2-3) uden og Dinophyseæ
(Fig. 9-10) med Længdesøm; hos de sidste
er Tværfuren anbragt nær Forenden og omgivet
af fremspringende Kraver; Gymnodiniaceæ
(Fig. 4, 7, 11), Cellen nøgen, Tværfure til Stede,
ofte stærkt skruesnoet. Fælles for disse 3 Fam.
er de selvbevægelige Celler; dog findes der
Former af Gymnodiniaceæ (Diplodinium,
Cystodinium, Fig. 7, samt parasitiske Gymnodinier,
Fig. 6), hvor blot Sværmecellerrie ed
selvbevægelige og forsynede med Svingtraade, medens
den øvrige Del af Organismens Livscyklus
tilbringes i Form af Cyster, omgivne af en,
oftest celluloseagtig, Membran. Hos Familien
Pyrocystaceæ (Fig. 8) kendes kun,
det ubevægelige Cystestadium, og
Sværmecellestadiet synes at være faldet bort. Til denne
sidste Familie slutter sig maaske en lille
Gruppe ubevægelige Alger (Phytodiniaceæ),
som er ufuldstændig kendte. (Litt.: Se under
Flagellater, S. 210; endvidere G. Klebs,
»Ueber Flagellaten- und Algen-ähnliche
Peridineen«, i »Verh. naturh.-mediz. Vereins«
[Heidelberg 1912]; F. Schutt, »Peridiniales« i
Engler u. Prantl: »Natürl. Pflanzenfam.«, I
[1896]; G. West, Algæ, Bd I [Cambridge
Botanical Handbooks
, 1916]).
C. H. O.

Furehætte, se Orthotrichum.

Furer, d. s. s. Fourér.

Fure Sø, i Nordsjælland paa Grænsen af
Kbhvn’s og Frederiksborg Amter, men helt
tilhørende det første (Lyngby, Søllerød og
Værløse Sogne), er c. 950 ha og har en
gennemsnitlig Bredde af 3 km, men imod NØ. danner
den en større Bugt, saa at Bredden der vokser
til c. 6 km; fra N. til S. strækker den sig
henved 4 km, og dens Omfang er c. 15 km.* Dens
Overflade ligger 19,8 m o. H., og den er
Danmarks dybeste Indsø, næsten 38 m. Søen, der
er meget fiskerig, staar i Forbindelse med
Farumv, Søllerød- og Vejle Sø. Dens Afløb til
Øresund er Mølleaå. Søen er bekendt for sin
Skønhed, idet den er omgivet af store Skove,
især mod S. og V., og mange Steder, navnlig
mod V., har stejle Skrænter langs Bredderne.
Besøgte og kendte Punkter er Frederiksdal,
Dronninggaard og Fiskebækshuset, det sidste
mod N. ved Forbindelsen med Farum Sø.
(Litt.: C. Wesenberg-Lund,
»Furesøstudier« [Kbhvn 1917]).
H. W.

fure ud (Søv.), at skubbe ell. forskyde en
Genstand udefter. Kommandoen: Fur ud
anvendtes, naar Læsejlsspirene (se
Læsejl), der i Almindelighed laa indhalede og
surrede langs Ræer n.e, skulde hales ud til
Brug, hvorved de kom til at danne en Slags
Forlængelse af Ræerne.
H. E.

Furfuran eller Furan, C4H4O, en
heterocyklisk Forbindelse med 4 Kulstofatomer og 1
Iltatom i Ringen; findes i den flygtigere Del
af Fyrretræstjære, og fremstilles ved tør
Destillation af Pyroslimsyrens Salte. F. er en
farveløs Vædske, der koger ved 31,6°, har en
ejendommelig Lugt, og Vægtfylden er 0,9644.
Ligesom Pyrrol kan det kondensere sig med
Isatin og give Farvestoffer. Dets kem.
Konstitution angives ved Formelen

        HC=CH \
        |                 O (smlg. Pyrrol),
        HC=CH /


Erstattes de to Brintatomer, der ligger
Iltatomet nærmest, med andre Radikaler, opstaar
α-Furfuranderivater, ellers β-Derivater.
Furfuranderivater kan faas syntetisk ved
Fraspaltning af Vand fra Diketonerne; saaledes giver
Acetonylaceton ved Fraspaltning af Vand
α-Dimetylfurfuran efter Ligningen:

        CH2.CO.CH3                CH:C(CH3)\
        |                 ÷H2O =         |                O
        CH2.CO.CH3                CH:C(CH3)/


Omvendt kan Furfuranderivaterne ved
Opvarmning med fortyndede Syrer atter give
γ-Diketoner; F.’s vigtigste Derivater er
Furfurol og Pyroslimsyre (s. d.). En med
Saltsyre befugtet Fyrrespaan bliver i Berøring
med Furfurandampe grøn.
(O. C.). R. K.

Furfurankarbonsyre, se Pyroslimsyre.

Furfurol ell. Furol, C4H3O.CHO, er
Pyroslimsyrens Aldehyd og afledes af Furfuran
(s. d.) ved at erstatte et Brintatom i
α-Stillingen med Aldehydgruppen CHO. Det dannes ved
Ophedning af de fleste Kulhydrater med
middelstærk Saltsyre, særlig af Pentoserne, f. Eks.
Arabinose. Bedst fremstilles F. ved Destillation
af Klid med Svovlsyre. Det er en farveløs,
aromatisk lugtende Vædske, der koger ved 161,5°
og har Vægtfylde 1,164; ved 13° er det
opløseligt i 12 Dele Vand. I Luften antager det en
brun Farve. Ved Iltning giver F. Pyroslimsyre,
ved Brintning Furfurylalkohol, og det viser i
det hele taget de for Aldehyderne
karakteristiske Egenskaber, særlig de samme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free