Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furfurol ell. Furol - Furiant - Furier - Furini, Francesco - furioso - Furka - Furlong - Furneaux Øerne - furnere - Furnes (By) - Furnes (Herred) - Furness - Furness, Christopher, Sir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kondensationsfænomener som Benzaldehyd
(Bittermandelolie). I fortyndet eddikesur
Anilinopløsning giver F. en rød Farvning og med
Fenylhydrazin et næsten uopløseligt Fenylhydrazon.
(O. C.). R. K.
Furiant, en hurtig bøhm. Dans med skarpe
Accenter og vekslende Taktart.
S. L.
Furier (lat. Fūriæ, beslægtet med fūro,
raser), onde Aander i Kvindeskikkelse, der efter
Romernes Forestillinger huserede i Mørket og
hørte hjemme i Dødningeriget. Hvilken Rolle
Folketroen i Italien opr. har tillagt F., vides
ikke, idet de under den gr. Kulturs Paavirkning
tidlig identificeredes med de gr. Erinyer;
i rom. Litt. og Kunst fremstilles disse Væsener
ens, og Navnene anvendes i Flæng. Cicero
definerer derfor F. som »Gudinder, der opsporer
og straffer Misgerninger og Forbrydelser«.
Overført anvendtes Ordet F. allerede i
Oldtiden som Betegnelse for en rasende Kvinde.
Se Erinyer.
C. B.
Furini, Francesco, ital. Maler, f. c. 1600
i Firenze, d. c. 1649 smst. F. virkede især i
Firenze og Rom, var Elev af. M. Rosselli, men
stærkt paavirket af Chr. Allori; en kort Tid
levede han tilbagetrukket som Præst. F.’s
Speciale i den florentinske Skole er den raffineret
bløde Modelering af det nøgne Kvindelegeme;
de nøgne, tidt føleriske Skønheder kaldte han
gerne »Bodfærdig Magdalena« e. l. I Pal. Pitti
Firenze ses »Evas Skabelse«, andre Arbejder I
i Pal. Corsini m. m. Wiens Hofmus. ejer to
Magdalena’er, Münchens Pinakotek »Rinaldo«,
Dresdens Gal. »Ghismonda« (Martyrinde), der
i sin Tid, højt skattet, gik under Correggio’s Navn.
A. Hk.
furioso (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
rasende, heftig, lidenskabelig.
S. L.
Furka, Pas i Alperne i Schweiz mellem
Kantonerne Uri og Wallis i Vandskellet
mel1-lem Rheuss.og Rhône. Postvejen, som aabnedes
1866, udgaar fra Gotthard-Vejen ved Hospenthal
(1484 m) og gaar langs med Reuss i den
ensformige Urseren-Dal over Realp og naar
højt op over Reuss til en Pashøjde paa 2430
m, hvorfra der er en udmærket Udsigt, og
hvor der findes et stort Hotel. Fra dette Højdepunkt
skraaner Vejen nedad og gaar i store
Slyngninger langs Rhône-Gletscherne til Hotel
Gletsch, hvor den støder til Hovedvejen gennem
Wallis. En Jernbane er under Bygning fra
Andermatt gennem den øvre Reuss-Dal over F.
til Rhône-Dalen og gennem denne til Brig.
G. Ht.
Furlong [’fə^£åŋ] (egl. a furrow long, en
Fures Længde), eng. Markmaal à 40 Rods =
660 Feet = 201,1662 m, i de forenede Stater =
201,176 m, indtil 1825 i Skotland 240 Ells =
226,769 m og i Irland 280 Yards = 256,027 m.
(N. J. B). Th. O.
Furneaux Øerne [fr. ^fyr^no-, eng. fə’nou-],
d. s. s. Fourneaux Øerne.
furnere (af fr. fournir), forsyne, levere,
anskaffe.
Furnes [fyrn] (flamsk Veurne), By i den
belg. Prov. Vestflandern, ligger i Klitterne nær
ved Kysten, 40 km SV. f. Brügge, er
Jernbaneknudepunkt og ved Kanaler forbundet med
Nieuport, Dunkerque, Bergues o. fl. Byer, og
er saaledes Centrum for en Del af
Vestflanderns Marskegne. (1911) 6593 Indb. F. er
grundet af Grev Balduin af Flandern c. 870. Under
Verdenskrigen var F. et vigtigt strategisk Punkt
p. Gr. a. sin Beliggenhed bag de Allieredes
Front i Flandern, og Byen blev ødelagt ved
Tyskernes Beskydning.
G. Ht.
Furnes, Herred, Hedemarkens Fogderi,
Hedemarken Amt, (1910) 3863 Indb., svarer til
F. Præstegæld og Sogn; det ligger V. f. den
i Akersviken ved Hamar faldende Flakstadelv
samt den mod N. opgaaende Arm af Mjøsen,
Furnesfjorden; mod S. grænsende til
Hamar By strækker det sig som en lang smal
Kile op mellem de Fjelde, som skiller Østerdalen
fra Gudbrandsdalen. Herredet bestaar i
den nordlige Del af et Fjeldplateau, opfyldt af
mindre Vande og store Myrstrækninger, der er
fælles Bygdealmenninger for F. og Vang
Herreder, i alt 194,4 km2; begge Grænseelvene,
Brumunddalselven mod V. og
Flakstadelven mod Ø., har her deres Udspring
og rinder mod S. ud i Furnesfjorden og Akersviken.
den nordligste Del gaar Skovaaserne
i Raufjeldet op i 966 m Højde, i den sydlige
Del ligger Høstbjørkampen, 576 m. Medens i
den nordlige Del Sætre er den eneste
Bebyggelse, ligger Gaardene i den søndre Del
forholdsvis tæt, højt oppe paa Skraaningerne,
navnlig paa Høstbjørkampens Afsænkning mod
Brumunddalen, hvor der drives adskillig
Fabrikdrift, Mølleri, Brænderi, Høvleri, Savbrug,
Maskinfabrik, Frørenseri, Ben- og Barkmølle,
Garveri, Mejeri, Kartoffelmelsfabrik,
Vadmelsstampe o. s. v. Nede i denne ligger endog en
liden bymæssig Ansamling af Huse. Jordbunden
er god og godt dyrket, og der findes i F.
Herred mange store Gaarde; Skov af Gran og Fyr
er i den midterste Del temmelig betydelig,
N. f. optræder Græsgange, S. i. omkr. Gaardene
kun Løvskov. Den bredsporede
Hamar—Lillehammer-Jernbane fører gennem F. Herred
langs Furnesfjordens Strand med Stationer ved
Jesnes og Brumunddalen. Hovedvej gaar Nord
over til Lillehammer forbi Kirken, og andre
Veje forbinder alle Dele af Bygden. Et højt
udviklet Agerbrug og Fædrift, begunstiget af
de gode Græsgange, er Hovednæringen.
Antagen Indtægt 1910: 829620 Kr, Formue 3323050
Kr. Herredets Areal er omtr. 218,3 km2, hvoraf
henimod 10 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Furness [’fə.nis], Halvø i England,
Lancashire, strækker sig mod S. ned i Morecambe
Bay. Den nordlige Del af F. er opfyldt af
Udløbere fra Cumbrian Mountains (Old Man i
Coniston Fells naar 803 m), og her ligger
de skønne Bjergsøer Coniston Water og
Windermere. Kysten mod S. er lav og flad. Der
brydes Kobber- og Jernmalm, som udføres over
Havnen Barrow in F. N. f. denne By ligger
Ruiner af F.-Abbediet.
G. Ht.
Furness [fə-nis], Christopher, Sir, eng.
Skibsreder og Politiker, f. 23. Apr. 1852, d. 10.
Novbr 1912. Han blev 1883 Chef for Firmaet
F. Withy & Co., Indehaver af et af Englands
største Skibsværfter; desuden var han indtil
1909 Hovedejer og Reder for det mægtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
