Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fylke - Fylke - Fylking - Fylla - Fyllis - Fyllit - Fyllo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsvars-, Rets- og Religionsøjemed forenede
Herederne, medens disse i den daglige Praksis
udgjorde de egl. Styrelsesenheder. I Henseende
til Retsvæsenet har Fylkestinget nærmest virket
som afgørende Appelinstans over Heredstingene;
i Henseende til Forsvarsvæsenet har det haft
at organisere en effektiv Fællesoptræden. I
Tilknytning til Fylkestingets Afholdelse er der
antageligvis ogsaa blevet fejret en Offerfest i
F.’s fælles Tempel. Derimod har et fælles
Kongedømme ikke hørt bl. F.’s væsentlige
Institutioner, men har i større ell. mindre
Magtfylde udviklet sig jævnsides med ell. kun i
overfladisk og tilfældig Forbindelse med disse.
Ordet fulkir, som man har anført som Vidnesbyrd
om et fælles Høvdingskab i det ældste F., kan
ikke paaberaabes, da det er dannet af Verbet
fylkja og altsaa betegner enhver, som ved et
givet Tilfælde opstiller Hæren og fører den
an. »Kongen« synes dog efterhaanden at have
tilegnet sig en saadan Førerstilling i Krig samt
i Fred (som »Gode«) Forsædet ved Ofringerne,
maaske ogsaa enkelte andre, mere materielle
Rettigheder; men det fremskimter af
Beretningerne om Kong Harald’s »Samling af F.«, at
Fylkeskongernes Myndighed i det store har
været lidet grundfæstet; de har snarere været
Konger i end over F. I visse Dele af Landet
havde F. for øvrigt allerede før Harald’s Tid
indgaaet Foreninger med fælles »Lagting«, der
som øverste Appelinstans stod over
Fylkestinget, og hvis aarlige Afholdelse ligeledes
forbandtes med Offerfester. Særlig Fasthed og
derfor vel tillige højest Ælde synes den ovenn.
Forening af de thrønderske F. at have haft;
Fællestinget var her Øreting (s. d.).
Vestenfjelds dannede de 3 F. Hordaland, Sogn og
Firdafylke en lgn. Forening om Gulating
(s. d.), og søndenfjelds samledes Befolkningen
i de 3 til Mjøsen stødende oplandske F.
Hedemarken, Romerike og Hadafylke paa
Eidsivating (s. d.); det sidste siges at være »sat«,
men er vistnok blot omorganiseret af Harald
Haarfagers Fader, den over de fleste
søndenfjeldske F. herskende Halvdan Svarte. Ved
Harald’s Ordning af Landsstyrelsen kom F.
naturlig til at danne den vigtigste administrative
Inddeling; over hvert F. sattes en Jarl, senere til
Dels ogsaa en Underkonge ell. anden højbaaren
Høvding. Imidlertid forenedes ofte fl. F. paa
samme Haand, og da de omvendt ogsaa til
Dels blev delte, er der søndenfjelds, hvor
Underkongernes Linie holdt sig længst og de
administrative Forhold derfor var løsest, opstaaet
nogen Vildrede om de opr. F.’s Antal og
Afgrænsning. De ældre Fylkesforeninger blev af
Landskongerne udvidede ved Optagelse af fl.
F., hvortil maaske allerede Halvdan Svarte
havde givet Eksemplet ved Eidsivating. Haakon
den Gode stiftede Frostatingslagen,
hvori foruden »Thrøndelagen«’s 8 F. de
nærmeste Kystfylker op’toges; samtidig lagde han
hele den sydvestlige Del af Landet til og med
Kystfylket Agder ind under Gulating. Endelig
fuldstændiggjorde Olaf den Hellige Ordningen
ved en (ny?) Udvidelse af Eidsivatingets
Omraade samt ved at oprette Borgarting (s.
d.) for F. i Viken. Ved Kristendommens
Indførelse lagdes Fylkesinddelingen ogsaa til Grund
for den første kirkelige Inddeling (»F.’s«-,
»Halv«-, »Trediedels«-, »Fjerdedelsfylkeskirker«);
men ligesom efterhaanden Præstegældet
og Bispedømmet i denne Anvendelse forringede
F.’s Bet., saaledes trængtes det samtidig ogsaa
i den verdslige Administration til Side for den
fra Beg. af 11. Aarh. fremtrædende Fordeling
af Distrikterne i »Sysler«. I Landsloven af 1274
spiller F. allerede en meget underordnet Rolle,
men i Praksis forekommer »Fylkestingene«
gennem hele Sen-Middelalderen og den nyere Tid
indtil Christian V’s N. L. I 17. Aarh.’s
Retsprotokoller viser det sig, at Fylkestingene ikke
er »Almannating«, som Herreds- og
Skibredetingene, men »Repræsentationsting«, hvor hvert
Herred ell. Skibrede inden for Fylket er
repræsenteret af Lensmanden og 6—12 Lagrettemænd.
De ældre Fylkesting var derimod Alting
(Allsherjarþing, Almannaþing). Ogsaa Øretinget var
et Alting (se F. I 4). Det samme har sikkert
ogsaa Eidsivatinget og Gulatinget været før
Haakon den Godes Tid. (Litt.: Historia
Norvegiae, i G. Storm’s Monumenta, S. 76—82; Odd
Munk, Munch’s Udgave Kapitel 33 jfr Side
98; Munch, »Beskrivelse af Norge i
Middelalderen«, Side 5—8 og flere Steder; Samme,
»Norske Folks Historie«, I, 1, Side 93 ff., 2
Side 634; Keyser, »Norges Stats- og
Retsforf.«, Side 13 ff.; Aschehoug, »Statsforf.
indtil 1814«, S: 1 ff.; Sars, »Udsigt over den
norske Hist.«, S. 106 ff.; K. Maurer, Artiklen
»Gulaþing«, i Ersch. u. Gruber’s Encykl., Sect.
1, Bd XCVI; Samme, »Nordgerm. Retskilder«,
S. 13—14; E. Hertzberg, »Gamle norske
Proces«, S. 111—48; Samme, »Nord. Retsencykl.«,
I, S. 28—30; Samme i »German. Studien, K.
Maurer dargebracht«, S. 285 ff.; Fr. Brandt,
i Lange’s Tidsskr., V, S. 101 ff.; Samme,
»Retshistorie«, II, S. 161 ff.; G. Storm,
(Norsk) »Hist. Tidsskr.«, IV, S. 478—84; K.
Lehmann, »D. Königsfriede d. Nordgerm.«,
S. 167 ff.; »Abhandlungen«, S. 197 ff.).
(E. H.). Abs. T.
Fylke er ifølge L. 14. Aug. 1918 fra 1. Jan.
1919 i Norge optaget som Inddelingsnavn i St.
for »Amt«, og Fylkesmand træder samtidig
i St. for Embedstitlen »Amtmand«.
K. O.
Fylking, se Fylke.
Fylla, d. s. s. Fulla.
Fyllis, Datter af Kong Sithon i Thrakien,
forelskede sig i Demofon, Theseus’ Søn, der
besøgte hendes Fader paa Hjemvejen fra Ilion.
Han lovede at komme tilbage til hende; da han
udeblev, hængte hun sig af Sorg. F.’s Klage
har Ovid benyttet som Motiv til et af sine Digte
(2. Epist.).
C. B.
Fyllit (Lerglimmerskifer) er en
Lerskifer, i hvilken der er udkrystalliseret talrige,
ganske smaa Glimmerblade, hvorved den
kommer til at danne en Overgang til Glimmerskifer.
Ligner i Egenskaber og Anvendelse anden
Lerskifer, fra hvilken den kun kendes ved
stærkere Glans paa Kløvningsfladerne. F. optræder
særlig i Dannelserne fra de ældre Jordperioder.
O. B. B.
Fyllo-, i Sammensætninger (særlig bot.) er
gr. φυλλον, Løv, Blad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
