Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyn - Fyndykly - Fyne - Fünfkirchen - fynske Alper - fynsk Hvede - fynsk Kvæg - Fyns Stiftstidende - Fyns Tidende - Fyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jordebog Feonia og Fionia; den ældste
danske Form er Fjun (Phiune), den
norsk-isl. Fjón; om Afledningen kan intet bestemt
siges.
H. W.
Fyndykly, se Konstantinopel.
Fyne [fa^in], Bugt paa Skotlands Vestkyst,
Argyllshire, strækker sig fra Sound of Bute
mod N. og NNØ. til Inverary, er 64 km lang,
indtil 8 km bred, indtil 140 m dyb og er
særdeles rig paa Fisk (Sild). En vestlig Gren af
F., Loch-Gilp, fører til Crinan-Kanalen.
G. Ht.
Fünfkirchen [’fønfkerən] (ung. Pécs), kgl.
Fristad og Hovedstad i det ung. Komitat
Baranya, ligger ved Foden af Mecsek-Bjergene
og er Knudepunkt paa Jernbanen Budapest
-F., 240 km SV. f. Budapest. (1910) 43564
magyariske og tyske Indb., som Kommune 49822
Indb. Omkr. den indre, gl. By ligger 4
Forstæder. F. er Sæde for. en rom.-kat. Biskop.
Domkirken, bygget i romansk Stil i 11. Aarh.,
restaureret 1881—91, er en af de smukkeste
Bygninger i Ungarn. Bl. de øvrige Kirker har
fl. i den tyrk. Tid været Moskeer. Et
underjordisk Gravkapel,. maaske fra 4. Aarh., er
fundet under Torvet ved Domkirken. F. har 5
Klostre, et biskoppeligt Seminarium, et
biskoppeligt Retsakademi og fl. højere
Læreanstalter, fl. Biblioteker, et Museum, fl.
Hospitaler og Vaisenhuse. Industrien er betydelig og
omfatter især Uld, Porcelæn, Læder og Papir;
der drives en livlig Handel med Tobak og Vin.
Højene omkr. F. er dækkede med Vinhaver,
som leverer fortrinlig Vin. I Omegnen findes
store Stenkulsgruber, som siden 1858 er blevne
udnyttede af Donau-Dampskibsselskabet. — F.
skal allerede have eksisteret i Romertiden
under Navnet Sopianæ, og kaldtes i den frankiske
Tid Quinque Ecclesiæ. Bispesædet grundedes
1009. Ludvig I oprettede her et Univ. 1367, som
bestod til 1526. Tyrkerne havde Byen 1543—
1686.
G. Ht.
fynske Alper, se Alper, de fynske.
fynsk Hvede, Benævnelse for alm. Boghvede.
fynsk Kvæg, se Kvægracer.
Fyns Stiftstidende er Danmarks
næstældste Provinsavis. Som de fleste af Datidens
Aviser var den i sin første Skikkelse hovedsagelig
Meddelelser fra et Adresse-Kontor og bar ved
sin Fremkomst 1772 derfor ogsaa Titlen: »Kgl.
allern. privilig. Odense-Adresse-Contoirs
Efterretn.«. Startet af J. C. Biering skiftede den fl.
Gange Ejer, og havde en ret haard Konkurrent
i »Fyens (ell. Iversens) Avis«, der bød et rigere
Læsestof, og til hvilken ikke faa af Datidens
litterære Navne sendte Bidrag. Da den dygtige
Odense-Boghandler Søren Hempel 1797
erhvervede »Adressecomptoirets Aviser«, kom der
mere Fart i Foretagendet. Han fik Privilegium
paa Navnet »Fyens Stifts-Tidende« (fra 1798) og
naaede dermed ligesom en Slags
moralsk Eneret paa at være Øens officielle
Underretningsblad. Selv redigerede Søren Hempel Bladet i
mange Aar, overlod derefter Redaktionen i syv
Aar (1839- 46) til Digteren Carl Bagger,
der nu og da offentliggjorde et og andet Digt
i Bladet, men iøvrigt næppe besad udprægede
redaktionelle Anlæg. Efter Bagger’s Død gik
Redaktionen over til Hempel’s Søn; men 1852
gik F. S. over til en ny Ejer, J. Chr. Dreyer,
og til dennes Slægt er Bladets Udgivelse
fremdeles knyttet. F. S. har altid haft en stor
Udbredelse og under en dygtig Ledelse
repræsenteret de konservative Interesser.
J. Cl.
Fyns Tidende stiftedes 1872 som Organ for
den politiske Venstrebevægelse, og Bladet har
siden været knyttet til højre Fløj af denne. Det
første Aar af sin Tilværelse udgaves og
redigeredes det af C. A. Willemoes, men siden 1873
er dets Udgivelse og Redaktion i første Række
knyttet til Politikeren Jørgen Pedersen’s
Navn, der med Bistand af forsk. Redaktører
(hvoraf særlig kan nævnes F. Kjær og H.
Bøgedal) har varetaget Bladets Interesser som et af
Danmarks toneangivende politiske Organer.
J. Cl.
Fyr (norsk Furu ell. Fure, gammeldansk
Fur) (Pinus L.), Slægt af Granfamilien, Træer
ell. Buske med knippestillede (2—5),naaleformede,
fleraarige Blade fra Spidsen af smaa
Dværggrene, som allerede i Knoppen danner
sig i Hjørnerne af Langskuddenes hindeagtige
Blade. Enbo, Hanblomsterne i Aks ved Grunden
af Aarsskuddet (Fig. 1), Hunblomsterne i
Kogler, som sidder enkeltvis ell. fl. sammen i
Spidsen af det nydannede Skud (Fig. 2 og 4);
Kogleskællene oftest større end de affaldende
Dækskæl og tykkere ud mod Spidsen end inde ved
Aksen; yderst har de et kantet, haardt Skjold,
som igen bærer en Bule. Slægten omfatter over
80 Arter, af hvilke 11 er hjemmehørende i
Europa, men kun 1 i Skandinavien, nemlig
Skovfyrren ( P. silvestris L.); foruden den har
dog de to mellemeuropæiske Arter Bjergfyrren
(P. montana Mill., P. Pumilio Hanke)
og Østerrigsk F. (P. Laricio v. austriaca
Endl.) samt den nordamerikanske
Weymouthsfyr (P. Strobus L.) fundet en ret
udbredt Brug i Danmarks Skove. Især de to
førstnævnte Arter kan variere stærkt m. H. t. de
sædvanlige Skelnemærker, hvorfor der ogsaa
jævnlig har hersket Usikkerhed i F.’s
Systematik.
Skovfyrren (se Fig. 9) hører til den
Afdeling af F., som har 2 Naale i hvert Knippe
og en Bule midt paa Kogleskællets Skjold
(Fig.-7, b); Hanblomsterne er kortstilkede (Fig.
3), Støvbladene svovlgule ligesom selve Støvet;
Koglerne i hele første Aar smaa, rødlige paa
en i Beg. opret, men efter Bestøvningen
nedadkrummet Stilk (Fig. 4); samtidig lukker
Skællene sig tæt til, men først i andet Foraar
begynder Koglen at vokse kendelig, medens den
bliver grøn i Beg., senere brungraa; nogen Tid
efter Modningen aabner Kogleskællene sig, først
og mest i Spidsen (Fig. 5 og 6). Frøene, 2 i
hvert Kogleskæl, er forsynede med en c. 3
Gange saa lang, skævt halvrund Vinge, som,
dog kun omslutter Frøet med en Rand; denne
omgiver derfor et Hul i Vingen, naar Frøet
udtages (Fig. 8). Frøet indeholder Frøhvide og:
spirer med i Reglen 5 (4—7) Kimblade; disse
ligner sædvanlige Naale, men sidder
enkeltvis ligesom de flg. Blade i første Aar, som
imidlertid er bredere og savtakkede; de øvrige,
knippe stillede Naale er halvrunde, 4—7 cm
lange, ofte lidt snoede og med en lidt blaagraa.
Tone. Knopperne er ægformede, tilspidsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
