Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 182 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrrespinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bølgelinie og Frynser. Forreste Tværstribe buet,
ofte dobbelt, indesluttende en hvid Plet,
Bølgelinien ved 2. og 5. Aare ofte opløst i Pletter
ell. i alt Fald stærkt tandet. Den inderste Del
af Forvingerne, Bagvingerne og Bagkroppen
rødbrune; Æggene blaagrønne, senere graa, saa
store som Hampekorn. Vingefang 55—60 mm.

Fyrrespinder (Gastropacha pini). a Han, b Larve.

Den udvoksne Larves Grundfarve fra askegraa
gennem brun til sortebrun. Paa
Bagkropsringene mørkere Pletter med lysere inderste Parti,
Underside og Bugfødder rød- ell. grønlige.
Behaaring: lange, børsteformede Haar tættest paa
Legemets Sider; paa 2. og 3. Ring to staalblaa
Tværbaand; disse mangler paa den spæde
Larve. Larvens Længde indtil 8 cm.
Larveekskrementerne meget store, tykke, i frisk Tilstand
mørkegrønne; Kokon vatlignende, aflang
tilspidset i begge Ender, talrige indspundne
Larvehaar, Længde 4—6 mm. Udbredelse fra
Lapland til Korsika, fra England til Altai.

F. flyver normalt i Juli, er et trægt,
sendrægtigt Dyr, der mest flyver i Skumringen og
tilbringer Dagen siddende paa Fyrretræernes
nederste Del. Hunnen afsætter 100—200 Æg i
Hobe paa c. 50, spredte paa Bark, Naale og
Grene. Efter 2—3 Ugers Forløb kommer
Larverne frem og begynder det første Angreb paa
Naalene; dette varer til Frostens Beg.; da
søger de halvvoksne Larver ned i Jorden og
overvintrer i Træets umiddelbare Nærhed som
Larve; denne vækkes i Apr. atter af Dvalen.
Der paabegyndes da det andet, langt farligere
Angreb. Ved 6. Hudskifte, omtr. i Juli, gaar
Larven over i Puppestadiet; Kokonen
ophænges paa Grenene, som oftest i ringe Højde,
og Puppestadiet varer c. 3 Uger. Insektet er
nøje knyttet til den alm. Fyr og tager kun
nødig til Takke selv med andre Fyrrearter;
den holder særlig til i store sammenhængende
ældre Fyrreskove paa tør Jordbund og særlig i
Randene af Skoven. Under store Angreb er
Jorden dækket med Larveekskrementer,
Sommerfuglene sværmer overalt, og alt er besat med
de stcre Kokoner. Som oftest strækker
Larvernes Angreb sig over fl. Aar; da sætter Mangel
paa Næring (naar alt er opædt), Snyltehvepse
o. a. Fjender en Grænse for Angrebet. Det er i
Larvestadiet, der næsten strækker sig over 9
Maaneder, at man maa gribe ind for at standse
Insektet. Dels kan da Larverne samles i
Vinterlejet ved Opgravning af Jorden, dels i
Foraaret paa Træerne; men den bedste og i den
nyere Tid mest anvendte Metode er
Anbringelsen af Limringe i Brysthøjde paa Træerne.
Ved disse Ringe hindres Larverne i at naa
Kronerne. Ligeledes har man med Held anlagt
Larvegrave.
C. W.-L.

fyrretyve Marks Bøder
er en i dansk middelalderlig
Ret hyppig anvendt Bødesats,
der særlig fandt Anvendelse
ved forsk. grove Fredsbrud,
saasom Drab ell. Vold
forbundet med Krænkelse af en
forhøjet Fred (se Fred),
Hærværk, Voldtægt,
Frihedsberøvelse, Brandstiftelse o. fl.
F. M. B. staar aabenbart i
et vist Forhold til
Fredløsheden. Mange af de nævnte
Forbrydelser straffes snart
med den ene, snart med den
anden af disse Straffe, eller
Loven afgør ikke selv
Spørgsmaalet om, hvilken
der skal anvendes, men lader det bero paa
Kongen og den Forurettede, om Forbryderen
skal slippe for Fredløshed mod at betale f.
M. B. Hvor f. M. B. er den principale Straf,
staar Fredløsheden derhos altid i Baggrunden
som en Trusel mod den, der ikke udreder
Boden. Forholdet mellem de to Straffe er vist
hist. set det, at f. M. B. er den yngre, der
er traadt i St f. Fredløsheden paa en Tid, hvor
Tendensen i Udviklingen gik i Retning af
mildere Straffe og navnlig sigtede mod en
Indskrænkning af Dødsstraffen. Allerede i 13. Aarh.
spores dog igen en Tilbøjelighed til større
Strenghed, og i det hele synes man m. H. t.
mange Forbrydelser at have vaklet frem og
tilbage mellem Fredløshed og Bødestraf. Da
f. M. B. var den Pris, hvorfor man. undgik
Fredløshed, ell., om man vil, hvorfor man
købte sit Liv, laa det nær at antage, at den
var identisk med Mandeboden, der jo ellers
udtrykte, hvad et Menneskeliv i Lovens Øjne
var værd, og Saxo har da ogsaa en
Efterretning om, at Mandeboden en Gang har andraget
40 Mark. Hvor megen Vægt der kan lægges
herpaa, er dog tvivlsomt, da Mandeboden efter
Landskabslovene havde en anden Størrelse, og
f. M. B. passer daarlig ind i det danske
Bødesystem, der ellers kun gør Brug af 3 Marks
Bøder og Brøkdele ell. Multipla af denne Sats.
Maaske skyldes f. M. B. da Paavirkning fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>