- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
187

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrtøj - Fyrværker - Fyrværkeri - Fyrvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Egenskab ved Platinsvampen havde Döbereiner selv
fundet. Apparatet blev meget udbredt; det har
den Mangel, at Platinsvampen let efter nogen
Tids Brug bliver uvirksom. Udglødning i en
Spritflamme gør den i Reglen virksom igen.
— Nogle Aar før Opfindelsen af dette F. var
en egen Art Tændstikker kommet i Brug. En
Træpinds ene Ende dyppedes først i smeltet
Svovl og derpaa i en Blanding af 1 Del Svovl
og 3 Dele klorsurt Kali. Kom Pindens saaledes
præparerede Hoved i Berøring med stærk
Svovlsyre, sønderdeltes det klorsure Kali, og
Blandingen eksploderede, hvorved Svovlet og siden
Træet antændtes. Svovlsyren kunde anbringes
i en Flaske fyldt med Asbest, hvorved man
undgik Fareni for at spilde af den. Disse
Tændstikker og de fleste andre Arter af F. blev
senere fortrængte af fosforholdige
Tændstikker.
K. S. K.

Fyrværker, før Hærloven af 1867 en
Underofficersgrad i det danske Artilleri. F. rangerede
mellem Kommandersergenten og Overfyrværkeren.
Distinktionen var en Ærmedistinktion,
bestaaende af 3 Snore og derover 2 Knapper.
Graden vilde nu svare til en Grad mellem
Oversergenter og Stabssergenter.
H. H.

Fyrværkeri. De alm. Fyrværkerisager
bestaar af forsk. i et Hylster indesluttede
saakaldte Satser ɔ: pulverformede Blandinger
af let brændbare Stoffer og Stoffer, der kan
afgive den til Forbrændingen nødvendige Ilt,
samt oftest Stoffer, der farver Flammen, f. Eks.
ved bengalsk Lys o. l., ell. paa anden Maade
tjener til at forhøje den ved F.’s Forbrænding
frembragte Effekt. Som iltafgivende Stoffer
anvendes oftest Kalisalpeter og Kaliumklorat, og
som brændbare Stoffer Kul og Svovl; til at farve
Flammen anvendes Antimonsulfid (hvid), Soda
(gul), Bariumnitrat (grøn), Bariumklorat og
Kalomel (mørkegrøn), Strontiumnitrat (rød),
Zink (hvidblaa), Kobberforbindelser (blaa), Alun
og Potaske (violet); til at frembringe Gnister,
f. Eks. i den saakaldte Brillantild, anvendes
groft Kulpulver og Metalspaaner, f. Eks. Jern,
Ahiminium, Kobber og Zink. Den ved forsk. F.,
f. Eks. Raketter og Sole, anvendte Bevægelse
foraarsages af Reaktionen fra de af Hylstrene
med stor Kraft udstrømmende
Forbrændingsprodukter.
K. M.

Fyrvæsen indbefatter de Foranstaltninger,
der er trufne for at muliggøre Navigering i
Nærheden af Land og Grunde i Mørke og
taaget Vejr.

For et Skib, der nærmer sig Land, er det af
Vigtighed hurtig at kunne skaffe sig en
Pladsbestemmelse og derefter med Sikkerhed at
kunne sejle den korteste Vej til
Bestemmelsesstedet. Dette gøres om Dagen ved Hjælp af
kendelige Genstande i Land som Kirker,
Møller, Baaker, Taarne samt Sømærker — Vagere.
Om Natten maa Farvandet derimod belyses,
hvilket gøres ved kraftige Lysgivere anbragte
paa Fyr, Fyrskibe og Lystønder. Naar
Taage ell. Tykning gør alt usynligt, vejledes
den Søfarende gennem Øret af Taagesignaler,
der afgives fra de Fyr, Fyrskibe,
Lystønder og Sømærker, hvis Beliggenhed særlig
egner sig dertil.

Fyr anbringes paa selve Kysten saa nær
Vandet som muligt, samt paa Skær og Grunde,
hvor Forholdene tillader at opføre en
Underbygning. Den Del af Kyststrækningen, der
støder op til de store Have, er belyst med de
kraftigste Fyr (Anduvningsfyr); i de mere
lukkede Farvande, hvor Sejlløbenes Forgreninger
og Tilstedeværelsen af Skær og Grunde kræver
fl. Fyr i indbyrdes kortere Afstand, anvendes
mindre kraftige Fyr, og endelig anbringes
Smaafyr til Besejling af Havne. Efter
Lysstyrken inddeles Fyrene sædvanlig i 6—7 Ordener,
hvor 1. Orden betegner de kraftigste Fyr. Efter
Virkemaaden — Karakteren — inddeles Fyrene
i: Fast Fyr, der viser stadigt og uforandret
Lys. Blink fyr, som viser Blink ell. Grupper
af Blink med mellemliggende Mørke, hvilket
gentages med regelmæssige Mellemrum. De
kaldes Blinkfyr med Et-Blink, To-Blink o. s. v.
Lysperioden er altid kortere end den længste
Mørkeperiode. Naar Blinket er meget kort,
kaldes Fyret Lynfyr. — Fast Fyr med
Blus
, der viser fast Lys varieret af Blus af
større Lysstyrke ell. anden Farve end det faste
Lys med en kort Formørkelse før og efter
Blusset. — Fast Fyr med Formørkelse
(norsk: okkulterende Fyr), hvis stadige Lys
med regelmæssige Mellemrum pludselig
afbrydes af een ell. fl. Mørkeperioder, hvorefter det
igen pludselig viser stadigt Lys. Lysperioden
er altid længere end den længste Mørkeperiode.
Endelig kan Lysene være farvede.

Ved at variere de op til hinanden stødende
Fyr paa ovenn. Maader undgaas Faren for
Forveksling. I snævre og grundede Farvande er
det ofte ønskeligt, at Fyret umiddelbart angiver
den Retning, hvori der skal sejles; hertil
anvendes Vinkelfyr og Ledefyr. Vinkelfyr
kaldes de Fyr, der i forsk. Vinkler viser forsk.
Lys. Som Regel oplyses det rene Farvand af
en fast hvid Vinkel ell. hvidt Lys med
Formørkelse, medens farvede ell. blinkende Fyr
(norsk: klippende Fyr) falder ud over de
omliggende Grunde. Ledefyr er to Fyr
stillede bag hinanden og derved angivende en
Fyrlinie, der fører gennem rent Farvand.
Undertiden angives ved Hjælp af Ledefyr 2 Linier,
mellem hvilke Sejladsen kan foregaa. For at
undgaa Forveksling, hvor der er fl. Fyrlinier,
faar Fyrene forsk. Farve ell. Karakter.

Fyrets Konstruktion. Fyret bestaar
af en Underbygning og Lanternen.

Underbygningen kan være et Taarn,
et Hus, en Baake ell. en Pæl. Fyrtaarne
anvendes ved de større Fyr paa Kysten. De
bygges af Mursten, Granit, Jern ell. Beton og
faar en polygonal, cylindrisk ell. konisk Form;
den sidste giver det stabileste Taarn, men er
den kostbareste at bygge. Fyrtaarne paa
Klipper i Søen, der skal modstaa Havets
Paavirkning, bygges af Granit ell. Beton; der gives
dem en konisk Form med et solidt Parti
forneden for at give større Tyngde og lavt
Gravitetscenter. Granitstenene er forbundne
indbyrdes og med Klippen ved svalehaleformede
Indgreb og Bolte, der forhindrer enhver Forskydning.
Beton er anvendt en Del i den senere
Tid, særlig p. Gr. a. Materialets lette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free