- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
191

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et elektrisk Fyr gøres betydelig mindre end ved
et Oliefyr. Elektriske Glødelamper finder ofte
Anvendelse i mindre Fyr.

Gaslamper. Alm. Kulgas har kun fundet
ringe Anvendelse i større Fyr. Grunden hertil
er de store Omkostninger til Anlæg af Gasværk
og til Pasningen. Kun i Irland har Kulgas været
anvendt i større Udstrækning. Lampen til disse
Fyr er forsynet med et stort Antal alm.
Gasbrændere fordelte i Grupper; den midterste
Gruppe er stadig brændende, medens de
øvrige Grupper kan tilsættes, naar Atmosfærens
Tilstand kræver et kraftigere Lys. Gasfyr kan
indrettes som »Blinkfyr« og »fast Fyr med
Formørkelse« ved Aabning og Lukning for Gassen
og Anvendelse af et fast Fyrs Linseapparat.
Endvidere har Kulgas fundet Anvendelse i
Havnefyr med Ledning fra Byens Gasværk. Først
ved Fremkomsten af komprimeret Gas og
Gasglødenet fik Gassen større og større Anvendelse
i Fyr belysningen. Sammentrykkeligheden
gjorde, at Gassen kunde forsendes i forholdsvis
smaa Beholdere, saa det ikke var nødvendigt
at oprette særlige Gasværker ved hvert Fyr,
men disse kunde forsynes fra enkelte større
Værker, hvorfra Gasbeholderne kunde
transporteres til Søs ell. til Lands til Brugsstedet.
Endvidere kunde man anvende Gastrykket som
Bevægkraft til Aabning og Lukning for Gassen,
hvorved man automatisk kunde give Fyrene
Karakter, idet Lys- og Mørkeperioderne kunde
varieres paa forsk. Maade, ligesom der kunde
økonomiseres med Gasforbruget og stadigt
Tilsyn undgaas. Endvidere kunde Gassen anvendes
til automatisk Udførelse af andre Funktioner
saasom Taagesignaler. De anvendte Gasarter er
Fedtgas, Blaugas og Acetylen, nævnt
i den Rækkefølge hvori de fremkom, men i
omvendt Orden for deres Bet. i Fyrbelysningen.

Fedtgas fremstilles ved tør Destillation af
Mineralolie. Dens Sammentrykkelighed er ikke
saa stor som de øvrige nedennævnte Gasarters,
saa der fordres ret store Beholdere saavel ved
Fyrene som til Transporten, hvilket
indskrænker dens Anvendelse.

Blaugas, opkaldt efter dens Opfinder
Blau, er en Art Fedtgas, der ved Sammentrykning
gaar over i flydende Tilstand, men atter
bliver luftformig, naar Trykket formindskes.
Den transporteres og magasineres paa
Brugsstedet i flydende Tilstand i Beholdere som de
velkendte Kulsyreflasker. I Transporttilstand
optager Blaugas kun 1/25 af det Rumfang,
Fedtgassen kræver.

Acetylenlyset er p: Gr. a. sin Klarhed
særlig egnet til Fyrbelysning. Acetylen i ren
Tilstand kan imidlertid ikke anvendes, da den
eksploderer ved Sammentrykning, men denne
Egenskab forsvinder, naar den absorberes i et
med Vædsken Azeton gennemfugtet porøst Stof.
Man kan give Beholderne den for Anvendelsen
mest passende Størrelse, de kan ved 15
Atmosfærers Tryk optage 120 Gange deres eget
Rumfang Acetylen.

Lamperne til automatisk virkende Gasfyr
med sammentrykkelig Gas er konstruerede
efter nærlig samme Princip. Da Blinkmekanismen,
der aabner og lukker for Gassen, fordrer
et konstant lavt Tryk, medens Trykket i
Beholderne er varierende, maa der indskydes en
Reduktionsventil paa Rørledningen mellem
Beholderen og Lampen. Denne Ventil bestaar af et
skaalformet Rum fast forbundet til den
nederste Del af Lanternen, Rummet er foroven
gastæt lukket med en Lædermembran, der ved en
Vægtstangsarm staar saaledes i Forbindelse med
Ventilen paa Tilgangsrøret for Gassen, at jo
mere Membranen løftes af Gassens Tryk, des
mere lukker den for Tilgangen og omvendt. En
Fjeder, der virker paa Vægtstangsarmen
modsat Membranen, er spændt saaledes, at
Membranen først overvinder Fjederens Modstand,
naar Trykket i Skaalen har naaet den Størrelse,
Lampen fordrer. Fra Reduktionsventilen føres
Gassen op til Lampen, hvis Konstruktion retter
sig efter den Karakter, Lystønden skal vise.
Skal Lyset være fast, føres Gassen direkte til
een ell. fl. almindelige Brændere, der altsaa
lyser med en konstant Styrke. P. Gr. a. det
store Gasforbrug og Lysets Lighed med
Skibslanterners anvendes sjældent fast Fyr; men de
indrettes til at blinke. I saa Tilfælde føres
Gassen fra Reduktionsventilen dels til en lille
Brænder (Tændflammen), der stadig brænder, og
dels gennem Blinkmekanismen til fl. uden om
Tændflammen siddende Brændere, der
afvekslende tændes og slukkes. Blinkmekanismen, er
indesluttet i et Rum, der foroven er lukket med
en Membran, over hvilken der er anbragt en
Spiralfjeder. Membranen er ved en
Vægtstangsforbindelse forbundet med saavel Tilgangs- som
Afgangsventilen paa en saadan Maade, at naar
den ene er lukket, er den anden aaben. Naar
Gassen strømmer ind gennem Tilgangsventilen,
løftes Membranen i Vejret og sammentrykker
Spiralfjederen, og naar den har naaet en
bestemt Højde, lukker den for Tilgangen og
aabner for Afgangen. Gassen presses nu med et
jævnt Tryk af Spiralfjederen til Brænderen, og
Lysperioden indtræfler; naar Membranen er
gaaet tilstrækkelig ned, skifter den Ventilerne,
Afgangen lukkes, og Tilgangen aabnes, hvorved
Mørkeperioden indtræder. Lysperioden og
dermed Karakteren kan særlig i Acetylenfyrene
varieres meget betydeligt. Blinkene er som
Regel bestemte saaledes, at Lysperioden pr. Min.
er 6 Sek., der er et meget økonomisk Forbrug.
Økonomien kan yderligere forøges ved
Anvendelse af en saakaldet Solventil, der automatisk
lukker for Gassen om Morgenen og atter
aabner for den om Aftenen. Dens Virksomhed
beror paa Dagslysets forsk. Indvirkning uden
Hensyn til Temperaturen paa matte og
blanke Jernstængers Længde, hvilket benyttes til at
sætte en Vægtstangsforbindelse i Bevægelse,
hvorved der aabnes og lukkes for Gassen.
Ventilen indsættes mellem Reduktionsventilen og
Blinkmekanismen.

Linsen til Gasfyr med automatisk Blinkmekanisme
i Lampen er som ved »fast Fyr«. I
Landfyr anvendes dog undertiden roterende
Linser, der med samme Lysgiver giver et
kraftigere Lys; men til Gengæld skal Lyset brænde
konstant, hvorved Gasforbruget forøges.

Rotationsværket. Linsens omdrejende
Bevægelse sker som Regel ved Hjælp af et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free