Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen - Fysiater - Fysik (Legemsbeskaffenhed) - Fysik (Læren om Naturen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgiver Fyrdirektøren hvert 2. Aar officielt
en »Fortegnelse over norske Fyre,
Taagesignaler og Redningsstationer«; hertil kommer
midlertidige Tillæg i Mellemtiden, dels udgivne
særskilt, dels trykte i det af den geografiske
Opmaaling udgivne Maanedsskrift
»Efterretninger for Søfarende«. I Danmark udgiver
Søkortarkivet »Fortegnelse over Fyr- og
Taagesignal-stationer i Kongeriget Danmark«. Søkortarkivet
lader ligeledes ugentlig udgive »Efterretninger
for Søfarende«, hvori bekendtgøres
Forandringer af Sømærker og Fyr, Oprettelse af ny m.
m. Se endvidere Allard, Les phares [Paris
1889]; Price Edwards, Our seamarks
[London 1884]; Stevenson, Lighthouse
Construction [Lond. 1881]; The modern Ligth-house
Service [Washington 1889]; Bloch,
»Fyrvæsen«, »Tidsskr. for Søvæsen 1898«; Ravn,
»Belysningsmidler og Fyrapparater til Fyr og
Fyrskibe«, »Tidsskr. for Søvæsen 1908«; Secher,
»Det danske Fyrvæsens Historie 1560—1660«,
»Jydsk Historie og Topografi 1899—1900«.).
Kommandør Chr. Bloch.
Fysiater kaldes den Læge, der væsentligst
støtter sig til Naturens helbredende Kraft, vis
medicatrix naturæ, og denne
Naturhelbredelsesmetode kaldes Fysiatri.
G. N.
Fysik (gr.), Legemsbeskaffenhed.
Fysik (gr.) betyder opr. Læren om Naturen
(physis), altsaa Naturvidenskab. Denne
Videnskab blev efterhaanden saa omfangsrig, at den
maatte dele sig i flere Grupper, og som en
naturlig Gruppe udskiltes Læren om de levende
Væsener, altsaa Biologi i Ordets mest
omfattende Betydning. Grænsen mod Biologien
er skarp, idet man ikke kender noget
Eksempel paa, at Liv kan opstaa af livløst Stof.
Tilbage blev da Læren om Tilstande og
Virksomheder i den uorganiske Natur, og naar der
heraf er udskilt Kemi og Astronomi som
særskilte Videnskaber, skyldes dette mest
praktiske Grunde, navnlig den Arbejdsdeling, som
den voksende Stofmængde efterhaanden har
gjort nødvendig. Forholdet til Biologi og
Astronomi er nu nærmest dette, at de to
Videnskaber paa mange Maader benytter Fysikkens
Resultater og Metoder, og at de atter virker
tilbage paa F. ved at stille den ny Opgaver.
Vanskeligst at drage er Grænsen mellem F. og
Kemi, idet begge mere og mere faar et fælles,
bredt Grundlag i Læren om de mindste Dele
(Molekuler, Atomer, Elektroner), hvoraf alt Stof
antages at være opbygget. Der er i nyere Tid
opstaaet en hel Videnskab, fysisk Kemi, der i
langt højere Grad end tidligere drager fysiske
Forhold som Tryk, Temperatur, Massefordeling
og elektriske Virkninger frem som
bestemmende for de kemiske Omsætninger, medens
Fysikeren ikke kan undgaa at beskæftige sig med
kemiske Forhold, naar han f. Eks. arbejder
med galvaniske Elementer, den elektriske
Strøms kemiske Virkninger eller Varmens og
Lysets Frembringelse og Virkning paa de
forskellige Stoffer; Endelig har man i
Spektroskopien en Videnskab, der efter sine Apparater
synes at tilhøre Fysikken, men hvis
Hovedformaal, Udforskningen af Molekulers og Atomers
Natur, nærmest tilhører Kemien. En anden
Vanskelighed ved Afgrænsningen af F.’s
Omraade er dens Forhold til Teknikken. I
Almindelighed vil man ikke behandle tekniske
Opfindelser i en Fremstilling af F. eller af dens
Historie, men visse Opfindelser medtages dog
gerne paa Grund af deres Betydning for F.’s
Udvikling. Kikkerten er et Eksempel. Den blev
opfundet, før man fandt Lysets Brydningslov,
og dens Fremkomst skyldes sikkert ikke fysiske
Studier, men den er blevet et saa vigtigt
Redskab for Fysikeren, at den omtales i enhver
fysisk Lærebog og i enhver Skildring af F.’s
Udvikling. I ældre Tid var Teknikken i det hele
forud for F., og allerede i den forhistoriske Tid
var der gjort Fremskridt, der taaler
Sammenligning med Nutidens største. Kunsten at
frembringe og anvende Ild, Opdagelsen af de
vigtigste Metaller, af Lerbrænding og det brændte
Lers Anvendelse til Bygningsbrug, Kar og
Skrifttavler danner et Grundlag for menneskelig
Kultur, der ikke stilles i Skygge af noget senere
Fremskridt, og Resterne af Oldtidens bedste
Bygningsværker vidner om et stort Kendskab
tiJ Redskaber og deres Anvendelse. Den gl. Tids
værdifulde Sum af Kundskaber og Færdigheder
betragter vi ikke som F., men den blev et
vigtigt Grundlag for den senere Tids Videnskab.
I de sidste 100 Aar har Forholdet forandret sig
saaledes, at F. paa mange Punkter er blevet
vejledende for Teknikken, der til Gengæld har
fremmet F. ved at forsyne den med
Redskaber, interessante Opgaver og økonomiske
Midler. Det største Eksempel paa F. som
Banebryder for Teknikken er Elektricitetslæren, der
gennem 18. og de første Aartier af 19. Aarh.
maatte føres frem til en vis Højde, før
Elektroteknikken kunde begynde. Men naar den nyere
F. saaledes er gaaet i Spidsen for en tekn.
Udvikling, er det i Reglen umuligt at sige, hvor
Fysikerens Arbejde holder op, og hvor
Teknikerens begynder. Et moderne Eksempel
herpaa er den traadløse Telegrafi. — For dog at
faa Grænserne trukne saa skarpt som muligt til
alle Sider, vil vi definere F. som den Videnskab,
der (inden for det Omraade, der ikke overtages
af Kemi og Astronomi) søger at finde de faste
Regler (»Naturlove«), der bestemmer
Begivenhedernes Følge i den uorganiske Natur. Det
bliver Teknikkens, ikke F.’s, Sag at anvende
den herved vundne Kundskab til praktiske
Formaal.
Efter det Stof, F. behandler, kan man dele
den i 6 Hovedafsnit: Mekanik
(Bevægelses- og Ligevægtslære), Akustik (Lydlære),
Optik (Lyslære), Varmelære, Læren om
Magnetisme og Elektricitetslære.
Læren om Stoffernes alm. Egenskaber (Vægt,
Masse, alm. Tiltrækning, Tilstandsformer,
Elasticitet, Gnidningsmodstande, Diffusion,
Vædskers Overfladespænding) behandles som et
særligt Afsnit ell. fordeles mellem Mekanik og
Varmelære. Hertil kommer Energilæren, der
finder Anvendelse paa de forskelligste Punkter
af F., men gerne fremstilles udførligt i
Forbindelse med Mekanik og Varmelære. Det her
givne Skemia er dog i fl. Henseender ret
vilkaarligt. Man behandler Varmestraaler i
Varmelæren, Lysstraaler i Lyslæren, Røntgenstraaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
