Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysik (Læren om Naturen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den traadløse Telegrafis Bølger i
Elektricitetslæren, skønt alle disse Straaler danner
en sammenhængende Række, hvis enkelte Led
skelnes fra hinanden ved deres forsk.
Bølgelængde. Men vi iagttager Varmestraaler ved
Følelsen, Lysstraaler ved Synet, medens de to
andre Straalearter frembringes og til Dels
iagttages ved elektriske Redskaber, og herved er
Straalernes Plads i Fremstillingen foreløbig
blevet bestemt. — En uangribelig, rationel
Inddeling af F., grundet paa virkelige
Naturforhold, kan ikke gives, dels fordi vort Kendskab
til Naturen ikke er tilstrækkeligt, dels fordi
den naturlige Inddeling let vilde blive mindre
praktisk end den hist. tilvante. Som en
Inddeling, der nogenlunde vilde svare til Nutidens
Standpunkt, kan nævnes: 1) Rationel Mekanik,
der kun omfatter de for alle Legemer fælles
Love for Bevægelse og Hvile; 2) Molekular fysik,
der behandler Legemernes Varmeindhold,
Temperatur, Tilstandsformer og Elasticitetsforhold,
deres magnetiske og elektriske Forhold (men
ikke magnetiske og elektriske Virkninger uden
for Legemerne), Gnidning, Diffusion o. l.
Emner, der ligger paa Grænsen mellem F. og
Kemi; 3) Straalingsfysik og 4) Læren om alle
Afstandsvirkninger (elektriske og magnetiske
Felter, den alm. Tiltrækning). Lydlæren og
Læren om al anden materiel Bølgebevægelse
maatte gaa ind under Gruppe 1 ell. 3. —
Geofysik, der behandler Jordens, Havets og
Luftens fys. Forhold, og kosmisk F., der
beskæftiger sig med alt, hvad der findes i
Himmelrummet, er udskilte af særlige Grunde, der
ikke vedkommer de nævnte Skemaer. — Efter
den Maade, hvorpaa F. behandler sit Stof,
skelner man mellem Eksperimental-F.,
hvor Beskrivelsen af Forsøg og deres
Resultater træder i Forgrunden, og teoretisk
F., der især giver sig af med Fremstillingen af
de større Lærebygninger (Teorier), der søger at
samle Erfaringerne under fælles Synspunkter.
Herved benyttes ofte Matematik i et saadant
Omfang, at teoretisk F. bliver til
matematisk F.
F.’s Midler og Maal. To Hovedretninger
kan til alle Tider spores i Arbejdet for F.’s
Udvikling, om de end har været ulige stærkt
fremtrædende paa forsk. Tidspunkter. Den
filos. Spekulation, der søger efter Tilværelsens
Love i den menneskelige Bevidsthed og
interesserer sig mindre for at fremskaffe et bredt
Erfaringsgrundlag, var herskende i den græske
Filosofis Guldalder (se Anaxagoras,
Aristoteles, Demokritos) og strakte sine
Virkninger op gennem hele Middelalderen. En
ny Blomstringstid fik den i Slutn. af 18. og Beg.
af 19. Aarh., da den tyske Naturfilosofi
herskede i store Kredse (se Fichte, Hegel og
Schelling). For F.’s Udvikling har denne
Retning kun haft ringe Bet., om det end maa
indrømmes, at Betragtninger over Aarsagsloven
(Mayer) eller Verdens Hensigtsmæssighed og
Skaberens Visdom (Colding) har været
medvirkende ved Fremkomsten af ny, værdifulde
Tanker. En interessant Stilling til Retningen
indtager H. C. Ørsted, hvis Yndlingssætning
var, at »hele Tilværelsen er eet Fornuftrige« ell.
»Naturlovene er Naturtanker«, men som
samtidig var fuldstændig klar over Erfaringens
afgørende Bet. — En Retning af en helt anden
Farve kendetegnes ved den Opfattelse, at F.’s
Opgave bestaar i Iagttagelse og
Beskrivelse af Naturfænomenerne, og at F. egl. ikke
kan naa ud herover. Denne Synsmaade staar
i den nøjeste Forbindelse med hele den
moderne F.’s Arbejdsmaade og fortjener derfor
nærmere Omtale. Som Iagttagelsens
Genstand frembød sig først den umiddelbart
sanselige Natur. Nogle af de Fænomener, den
viser os, er saa iøjnefaldende regelmæssige,
at man allerede i Oldtiden til en vis Grad fik
Rede paa dem. Hertil hører Solens, Maanens
og Planeternes Bevægelser i Forhold til
Horisonten og til Fiksstjernehimlen samt en Del
simple Ligevægtsfænomener hos faste Legemer
og Vædsker. De alm. Love for Legemernes
Bevægelse blev først fundne efter Middelalderens
Slutn., og en Mængde af de Fænomener, som
den fri Natur byder os i Vind og Vejr og især
i den organiske Verdens Tilblivelse, Udvikling
og Undergang, er uberegnelige selv for den
nyeste Tids F. Først ved Indførelsen af
Eksperimentet lykkedes det at fremskaffe
Materiale, der paa een Gang er. saa rigt og saa
simpelt, at det kunde tjene som Hovedgrundlag
for vor Tids F. Ved et fys. Forsøg lægger man
nemlig Betingelserne saaledes til Rette, at det
Fænomen, man vil have Besked om, kommer
tydeligt frem, medens forstyrrende Fænomener
saa vidt muligt holdes ude. Faldbevægelsen og
elektriske Strømme f. Eks. forekommer i rigt
Maal i den fri Natur, men Faldet af en
Regndraabe ell. af et Blad fra et Træ er saa stærkt
paavirket af den Luft, hvori det sker, at
Lovene for »det fri Fald« umuligt kunde findes
heraf, og de fri elektriske Strømme i Jord,
Hav og Luft kunde man end ikke iagttage. Ved
Undersøgelsen af Faldet maatte man fjerne
Luften ell. gøre dens Indflydelse umærkelig,
og de elektriske Strømme maatte man spærre
inde i kendte Baner, før man kunde faa Rede
paa deres Virkemaade. Som Midler til
Iagttagelse behøves en Mængde forsk. Redskaber.
Skal Redskabet kun tjene til Paavisning af
Fænomenet, kan det ofte være simpelt og
billigt, men skal det tjene til nøjagtige
Udmaalinger, bliver det gerne sammensat og kostbart.
Der udvikler sig derfor en vis Arbejdsdeling,
hvorved nøjagtige Maalinger overtages af
større Institutter, der raader over de fornødne
Midler (f. Eks. Bureau international des poids et
mesures ved Paris; Reichsanstalt ved Berlin;
National Physical Laboratory, London; Bureau
of Standards, Washington), medens Opdagelsen
af ny Fænomener og Tydningen af dem mere
bliver den enkelte Videnskabsmands Sag. —
Alle Aflæsninger af Maaleredskaber o. a.
Iagttagelser, der gøres under Forsøget, noteres, og
herved har man skaffet sig Raastoffet til den
Beskrivelse af Fænomenet, der bliver
Undersøgelsens næste Led. Dette Stof skal ordnes,
dets Nøjagtighed skal bedømmes, og da det
som Regel kun danner en Samling af
usammenhængende Enkeltiagttagelser, søger man et
fælles Udtryk, gerne i Form af en mat. Formel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
