Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysik (Læren om Naturen) - fysikalsk - fysikalsk Undersøgelse - Fysikomagi - Fysikoteologi - Fysikus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grundlaget for en uoverskuelig Række
Anvendelser af Elektricitet og Magnetisme. Hertz’
Undersøgelser over elektromagnetiske
Svingninger (1888) og Röntgen’s
Opdagelse af en ny Art Straaler (1895) med
højst mærkelige Egenskaber gav Stødet til en
lang Række værdifulde fys. Arbejder, ligesom
de dannede Grundlaget for en ny Teknik. —
1896 fandt Zeeman, at naar et stærkt
Magnetfelt bringes til at virke paa en Flamme, vil
Spektrallinierne i dens Lys spaltes og
polariseres. Heraf kan drages visse Slutninger om
Bevægelserne af de Elektroner, der udsender
Lyset. Ved Paavisning af lgn. Forhold i
Solpletternes Spektra har man fundet, at der paa
Solen findes Magnetfelter af uhyre Udstrækning
og betydelig Styrke. 1913 fandt Stark, at et
elektrisk Felt ligeledes paavirker det udsendte
Lys, dog efter andre og uventede Love. 1912
lykkedes det Laue at paavise Røntgenstraalers
Slægtskab med Lyset, idet han fandt, at de
paavirkes paa lgn. Maade af en Krystals
regelmæssige Struktur som de c. 50000 Gange længere
Lysbølger af de fineste Gittere, man kan
fremstille ved Kunst. Herved blev omvendt
Røntgenstraalerne et Middel til dybere Indsigt i
Krystallernes Bygning. Ogsaa Opdagelsen af
positive Straaler (se Anodestraaler) og det
vidtspændende Studium af Radioaktiviteten
har udvidet vor Viden om de mindste
Dele, hvoraf alt Stof er bygget. — I Midten
af 19. Aarh. opstilledes Princippet for
Energiens Vedligeholdelse (Mayer 1842,
Colding og Joule 1843, Helmholtz
1847), der bragte en hidtil ukendt
Sammenhæng mellem F.’s forsk. Grene, og i
Forbindelse med en Lære (se Carnot’s Princip),
der er grundlagt af Carnot 1824 og ført
videre af Clausius (1850) o. a., blev
vejledende paa store Omraader baade i Kemi og F. —
Optikken blev i 19. Aarh. Genstand for en
stor Udvikling. Young (1773—1829) optog
Kampen for den halvforglemte Bølgeteori mod
Newton’s Emissionsteori, og Fresnel
(1788—1827) førte den igennem. Opdagelsen af
Grundlovene for Spektralanalysen
(Bunsen og Kirchhoff 1860) stillede et nyt og
mægtigt Hjælpemiddel til Raadighed baade for
Kemi og Astronomi, og efter lang Tids forgæves
Arbejde er der i den nyeste Tid kommet Gang
i Tydningen af de Talmasser, som nøjagtige
Maalinger af Lysbølgelængder efterhaanden har
ophobet. — Som Bærer for Lysbølgerne og alle
andre elektromagnetiske Bølger antager man et
Medium, Æteren, der fylder hele
Verdensrummet og gennemtrænger alle Legemer. Men
Studiet af dette Mediums Egenskaber har ikke vist
sig saa frugtbart som Studiet af det materielle
Stofs Bygning. Det laa nær at antage, at Jordens
Bevægelse gennem Æteren maatte kunne
paavises ved visse optiske Interferensforsøg.
Saadanne blev udført af A. A. Michelson
(1881 og 1887), men gav negativt Resultat, og
det samme har været Tilfældet med alle senere
Forsøg paa at finde Virkningen af et Legemes
Bevægelse i Forhold til Æteren. Dette har givet
Anledning til mange Spekulationer, bl. a. til
den saakaldte Relativitetsteori, af hvis
Tilhængere nogle ligefrem nægter Æterens
Eksistens. (Litt.: Haandbøger etc:
Winkelmann, »Handbuch der Physik«, 2. Udg., 6 Bd
[Leipzig 1905—09]; Poynting og
Thomson, A Textbook of Physics [5 Bd, London 1900
ff.]; Chwolson, Traité de Physique
[bearbejdet efter de russ. Udg., 4 Bd, Paris 1906 ff.];
Christiansen, »Lærebog i F.«, 4. Udg., 2
Bd [Kbhvn 1915]. — Historie: Fischer,
»Geschichte der Physik«, 8 Bd [Göttingen
1801—08]; Poggendorff, »Gesch. der Physik«
[Leipzig 1879]; Rosenberger, »Gesch. der
Physik«, 3 Bd [Braunschweig 1882—90];
Gerland, »Gesch. der Physik« [Leipzig 1892];
Samme, »Gesch. der Physik von den ältesten
Zeiten bis zum Ausgange des achtzehnten
Jahrhunderts« [München og Berlin 1913];
Whewell, History of the inductive sciences [ny
Udg. London 1847, 3 Bd, Suppl. Bd 1857];
Montigny, Les grandes découvertes faites en
physique depuis la fin du XVIII siècle [Bryssel
1882]; A. Schuster, The Progress of Physics
during 33 Years 1875—1908 [Cambridge 1911];
La Cour og Appel, »Historisk F.«, 2 Bd
[Kbhvn 1896—97; Ny Udg. i 5 Bd 1906—09].
Tidsskrifter: »Annalen der Physik«
[tidligere: »Ann. d. Ph. u. Chemie«], grundet 1790
som Gren’s »Journal d. Ph.« og fortsat af
Gilbert, Poggendorff [1824—77], Wiedemann o. a.;
f. T. 3 Bd aarlig; »Beiblätter zu den Ann. d.
Ph.« [Leipzig, 1 Bd aarlig fra 1877. Oversigt
over den hele fys. Litt. med Referater]; Journal
de physique [Paris, 1 Bd aarlig fra 1872];
Annales de chimie et de physique [Paris, fra 1816,
3 Bd aarlig]; Philosophical Magazine [London,
fra 1832, 2 Bd aarlig]; »Fortschritte d. Ph.«
[Berlin, fra 1847. Aarlig Oversigt over F.’s
Fremskridt]; »Fysisk Tidsskrift« [Kbhvn, fra
1902, 1 Bd aarlig. Fortsættelse af »Tidsskrift i
F. og Kemi samt disse Videnskabers
Anvendelse« (1862—94) og »Nyt Tidsskr. f. F. og Kemi«,
(1896—98)]. — Litteraturoversigter
etc: Poggendorff, »Biographisch-Litterarisches
Handwörterbuch zur Gesch. d. exakten
Wissenschaften« [Leipzig fra 1858. 4. Bd indtil
1904. Fortsættes med Suppl.-Bd]; Royal Societys
Cataloque of Scientific Papers [London, 4. Rk.,
der er under Udgivelse, omfatter Tidsrummet
1884—1900]).
K. S. K.
fysikalsk, som angaar Fysik.
fysikalsk Undersøgelse, se Diagnose.
Fysikomagi, se Magi.
Fysikoteologi betegner det Forsøg, som
man fra gl Tid af har gjort paa at bevise en
intelligent Skabers Tilværelse ud fra den
Orden og Hensigtsmæssighed, som man finder i
den fys. Verden. Se nærmere herom under
Gud.
F. C. K.
Fysikus (gr.) kaldes fra gl Tid den øverste
Embedslæge i et større Distrikt i Danmark og
Norge. Der var, indtil Medicinalreformen af
1914 traadte i Kraft, 11 Fysikater i
Danmark foruden eet paa Færøerne og eet paa
Island, og desuden udførte Stadslægen i Kbhvn
tillige Fysikatsforretningerne her. Fysici er nu
afløste af Amtslægerne (se Embedslæge),
men Amtslægekredsene svarer ikke til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
