Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysiokrater - Fysiologi, Planternes - fysiologisk Kemi - fysiologisk Kogsaltopløsning - fysiologisk Laboratorium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Bestyrer af: det fysiol. Institut, hvis
Organisation ogsaa skyldes ham.
Af de sv. Universiteter blev i Upsala 1862 af
daværende Adjunkt i Medicin, A. F.
Holmgren (1839—1907) istandbragt en Undervisning
i moderne F. og indrettet et lille Laboratorium.
Det ordinære Professorat i F. blev her oprettet
1864, og Holmgren udnævntes Sommeren s. A.
til denne Post.
Ved Carolinska Instituttet i Sthlm blev C.
Lovén 1874 udnævnt til Prof. i F. I Lund
oprettedes 1885 et eget Professorat i F. og
Embryologi, i hvilken Post udnævntes M. Blix
(1849—1904). (Litt.: Større Haandbøger i
Fysiologi: Textbook of Physiology by british
Physiologists edited by E. A. Schäffer [1900]; Ch.
Richet, Dictionnaire de physiologie (ikke
fuldendt endnu); W. Nagel, »Handbuch der
Physiologie des Menschen« [1909].
Lærebøger: Arthus, Précis de physiologie [1913];
E. H. Starling, Principles of human
physiology [1913]; R. Tigestedt, »Lehrbuch der
Physiologie« [1912]; W. M. Bayliss,
Principles of general physiology [1915]; N. Zuntz und
A. Loewy: »Lehrbuch der Physiologie« [1913]).
(S. T.). L. F.
Fysiologi, Planternes, se Plantefysiologi.
fysiologisk Kemi eller Biokemi er den
Del af Fysiologien, der særlig beskæftiger sig
med Stofomsætningen i de levende Organismer
i Modsætning til den fysiol. Fysik ell. Biofysik,
der behandler Energiomsætningen og de
fysikalske Forhold i Organismen. Denne Deling er
mere betinget af Vanskelighederne for den
enkelte Forsker ved at skulle beherske hele det
fysiol. Arbejdsomraade og den mangeartede
Metodik og Teknik end af rent saglige Grunde. I
Virkeligheden har begge Omraader mange
Berøringspunkter. Der er fra de forsk. Sider inden
for Fysiologernes Kreds rejst Indvendinger mod
Hensigtsmæssigheden af en saadan Deling, idet
man har hævdet, at Fysiologien er Indbegrebet af
de levende Væseners Fysik og Kemi. Imidlertid
har f. K. nu udviklet sig til et særligt Fag, der
har sin egen Litt. og til Dels egne Læreposter
ved Universiteterne.
Af Haandbøger i f. K. foreligger der ældre af
Gorup-Besanez, Hoppe-Seyler, Bunge,
Halliburton og fl. a. Bl. nyere Carl Oppenheimer,
»Handbuch der Biochemie« (1909). I den
nordiske Litt. udgav allerede 1806 Berzelius sit
klassiske Arbejde: »Föreläsningar i Djurkemien«,
og fra de sidste Aar foreligger Hammarsten’s
»Lärobok i fysiologisk Kemi« (Upsala 1889;
sidste tyske" Udg. fra 1913). Baade i Tyskland,
Amerika og England findes der særlige Tidsskr
for f. K.
(S. T). L. F.
fysiologisk Kogsaltopløsning. En
Opløsning i destilleret Vand af Kogsalt (Klornatrium)
vil paa røde Blodlegemer af Pattedyr, Fugle,
Fisk etc. have en meget forsk. Virkning efter
sit Indhold af Salt. Indeholder Opløsningen
mindre Salt end det paagældende Dyrs Serum,
vil Blodlegemerne tiltrække og optage Vande i
sig saa længe indtil Blodlegemernes flydende
Indhold er i Besiddelse af samme vandsugende
Evne som den omgivende Saltopløsning, m. a.
O. indtil det osmotiske Tryk er lige stort paa
begge Sider af den Membran, som omgiver
Blodlegemet. Under denne Proces vil
Blodlegemet bulne ud, og Følgen vil snart blive, »at dets
Indhold af Farvestof, Hæmoglobin, i større ell.
mindre Grad afgives, hvilket viser sig ved, at
den omgivende Vædske farves deraf. Anbringes
Blodlegemerne i en Kogsaltopløsning af større
Saltindhold end Dyrets Serum, vil
Blodlegemerne afgive Vand og vil herved skrumpe ind og
antage Form som Morgenstjerner ell. Pigæbler.
En Opløsning af Kogsalt, som udøver nøjagtig
samme osmotiske Tryk som Dyrets Serum,
forandrer ikke Blodlegemerne i nogen Henseende.
En saadan Opløsning benævnes en f. K. Den
maa for at være »fysiologisk« for Pattedyrsblod
paa det nærmeste indeholde 0,9 %
Klornatrium, for Fugle, Fisk, Amfibier etc. noget
mindre, for Frøblod saaledes 0,6 %.
I Lægekunsten anvendes en saadan f. K.
meget til at erstatte akut opstaaede Blodtab ved
Fødsler, Operationer,: voldelige Læsioner af
større Kar etc., endvidere hvor man ønsker at
faa en rigelig Urinudskillelse i Gang som ved
mange Forgiftninger, Infektioner o. l.
O. T.
fysiologisk Laboratorium. Efterhaanden
som Fysiologien udviklede sig til en
eksperimentel Videnskab, blev det nødvendigt at skaffe den
Institutter, i hvilke der var samlet de
Instrumenter og Apparater, som indgaar i de fysiol.
Undersøgelsesmetoder. Da disse kræver et
Udstyr saavel med kem. som med fysikal.
Instrumenter og Apparater, og desuden mikroskopisk
Undersøgelse hyppig bliver nødvendig, saa maa
de fysiol. Institutter være udstyrede i disse
forsk. Retninger. Desuden kræves der til
Eksperimenterne en Operationsstue til
Dyreoperationer indrettet efter de samme Principper som
Hospitalernes Operationsstuer. Dyrestalde maa
ogsaa være knyttet til Laboratorierne. I de
større Laboratorier i Europa er de forsk.
Arbejder samlede i særskilte Afdelinger. Enkelte
Steder er der oprettet fuldstændig selvstændige
Laboratorier for fysiol. Kemi og fysiol. Fysik.
I Frankrig og enkelte andre St. findes ved de
større Univ. f. L. saavel for generel Fysiologi
som for speciel med. Fysiologi, Desuden findes
f. L. knyttede til Veterinærskoler,
landøkonomiske; Forsøgsstationer o. s. v.
I Danmark blev det første f. L. indrettet
efter Initiativ af Prof. Panum og fik sin egen
Bygning ved kirurgisk Akademi 1867. Foruden
Bestyreren, Prof. i Fysiologi, er ved dette
ansat to Assistenter. 1893 indrettedes et fysiologisk
Laboratorium ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole, 1911 et dyrefysiologisk Laboratorium
ved Univ. Desuden findes f. L. ved
Carlsberglaboratoriet og Finsen’s Institut.
I Norge blev 1873 oprettet et fysiol.-kem.
Laboratorium, som 1877 blev udvidet til fysiol.
Institut. Ved dette er ansat foruden Bestyreren
to Assistenter.
I Sverige blev det første f. L. indrettet i
Upsala af Prof. Frithiof Holmgren 1862. 1867
blev det betydelig udvidet 1892 blev et nyt og
udmærket Institut færdigt, som i alle
Henseender er fortræffelig indrettet og udstyret.
Foruden dette findes ved Upsala Univ. et særligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
