Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fædrelandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
desuden var Tscherning en flittig Medarbejder
indtil 1848. Medens Ugebladet udelukkende havde
behandlet politiske og finansielle Spørgsmaal og
særlig kæmpet for Frihed og for Folkets
Deltagelse i Statslivet, optog Dagbladet tillige med
Forkærlighed de nationale Spørgsmaal, Slesvigs
Danskhed og Nordens Enhed, og holdt fast ved
disse Formaal selv i de mørkeste Tider, da al
Udsigt syntes lukket. F. kan derfor ogsaa siges
at have udformet det nationalliberale Partis
Program og fik allerede 1843 den Ros, at det
havde fortjent sit Navn alene ved sin Holdning
i den slesvigske Sag. Omraadet for dets
Virksomhed var dog snævert og Vilkaarene trange;
det maatte ikke meddele politiske
Efterretninger ell. omtale politiske Forhold i Udlandet, og
i sin Omtale af indenlandske Forhold maatte
det vise stor Varsomhed og jævnlig tildække
sin Kritik ell. nøjes med at fremdrage
Kendsgerningen for ikke at falde ind under de
strenge Pressebestemmelser. Det kunde ikke optage
Bekendtgørelser, ej heller opnaa den lettede
Postforsendelsesret; derimod forfulgtes det med
Beslaglæggelser og Tiltaler, tit af meget
smaalige Grunde. Dets Redaktører dømtes en efter
anden til Censur (Ploug Juli 1842 og paa ny
Juli 1844, og Giødwad fik Juni 1845 paa een
Gang 4 Domme med 16 Aars Censur), hvorfor
Bladet maatte udgaa under Fremmedes Navne,
saaledes J. A. Hansen 1842—43 og i de sidste
1 1/2 Aar, 1846—48, tvende Typografer. Ogsaa
dømtes det i de 8 Aar under Christian VIII til
Bøder af omtr. 13000 Kr, som dog til Del’s
dækkedes ved Sammenskud af dets Meningsfæller.
I Beg. af 1848 indeholdt F. de kraftige
Indsigelser, som fra dansk Side gjordes mod
Regeringens Helstatssystem, hvorved
Slesvig-Holsten stilledes lige med Danmark, og i
Martsdagene var dets Kontor Samlingsstedet for de
liberale Førere; det blev derfor ogsaa det ny
Ministeriums fortrolige Organ. Da det i
Sommerens Løb vovede at optage Tanken om
Slesvigs Deling som det mindre Onde
i Sammenligning med et selvstændigt Slesvig (først V.
Rothe, senere Monrad), tabte det en stor Del af
sin Folkeyndest og mangfoldige af sine Holdere.
Dog var det under Helstatsministerierne
1852—54 og den da raadende Reaktion igen det
nationalliberale Partis Hovedorgan og blev til Straf
i næsten 2 Aar forbudt i Slesvig. Senere vandt
»Dagbladet« vistnok større Udbredelse, men F.
vedblev at være Ordfører for den Fløj af
Partiet, som ikke udelukkende vilde tage
Hensyn til de fra dets Midte udgaaede Ministre og
i tykt og tyndt godkende deres Færd, Det
gjorde saaledes skarp Modstand mod
Fællesforfatningen 1855 og forholdt sig stadig tvivlende over
for Helstatsforsøget, ligesom det 1859—62
gentagne Gange bittert klagede over Regeringens
Indrømmelser over for Tyskland og dens Lyst
til at trække Tiden ud med Underhandlinger og
halve Løsninger fremfor at vove et Brud.
Derimod dristede det sig ikke til at genoptage
Tanken om den eneste naturlige Løsning,
Slesvigs Deling, men satte desto mere Haab til
Hjælpen N. fra. Det stillede sig ikke i
Opposition til Rotwitt’s kortvarige
Venstreministerium Vinteren 1859—60, og saavel i Fæstesagen
som i Hævdelsen af den alm. Valgret var det
langt mere frisindet end dets ovenn. yngre
Medbejler. I første Halvdel af 1864, medens
Monrad var Førsteminister, indtog F. omtrent
samme Stilling som 1848 under Martsministeriet;
men over for det flg. Ministerium Bluhme
var det en meget skarp Kritiker, hvorhos det
kun viste liden Velvillie mod det ny Kongehus.
Efter Udstedelsen af Grundloven 1866 indtog det
i fl. Aar en Mellemstilling mellem Partierne,
men blev senere (omtr. 1873) snarere et
personligt Organ for Ploug end et Udtryk for en
politisk Retning, hvorhos den stadige Polemik
mod Folketingets Flertal drev det bestandig
længere over imod Højre. Idet Bladet saaledes
fjernede sig fra sine opr. Frihedsgrundsætninger,
fornægtede Parlamentarismen og vilde
stemme op mod den demokratiske Strømning,
tabte det baade i indre Værd og i ydre Magt,
især da dets nationale Formaal jo ogsaa var
bristede.
Ved Siden af sin politiske Rolle har F. haft
en væsentlig Bet. som det Blad, hvori fortrinsvis
alskens nationale og aandelige Spørgsmaal
(Slesvigs Sprogforhold, Kirke- og Skolesager,
Kunst og Litt.) drøftedes, dels af Redaktionens
egne Medlemmer, dels af talrige tilfældige
Medarbejdere; thi intet dansk Blad har i Rækken
af disse talt saa mange af Danmarks
betydeligste Mænd, ligesom ogsaa dets fleste Digtere har
ydet Bidrag til F.’s Spalter (især 1848—50 og
1863—64). Feuilleton indførtes 1844, men den
var kun til Dels novellistisk og indeholdt
derimod talrige værdifulde Afh., mest Overs. ell.
Bearbejdelser, om Personer og
Samfundsforhold i ældre og nyere Tider ell. af
populærvidenskabeligt og litterært Indhold. Mange unge
Forf. fandt først Husly her, og ligeledes tryktes
de fleste af Dickens’ Romaner først i F.’s.
Feuilleton. Fra Juli 1848 havde Bladet en
Oversigt over de udenrigske Tildragelser (i det
første Aar skrevne af H. Hage, senere af J. H.
Tauber og Emil Elberling), men i
Overensstemmelse med Bladets Navn og Formaal havde
den i en lang Aarrække ikke det Omfang som i
de fleste andre Blade. Ligeledes stod F. til
Dels med Villie tilbage for sine yngre Samtidige som
Nyhedsblad. Særlig Omhu vistes, derimod for at
udbrede Kundskab om Norge og Sverige. Jan.
1849 blev Bladets Format forstørret, og det fik
3 Spalter i St f. 2; Oktbr 1863 blev det
firspaltet og 1875 efter en ny Forstørrelse
femspaltet.
Skønt F. ofte vakte Harme ved sin skarpe
Tunge og sine voldsomme Udfald, sine
skaanselløse Domme og sine tit geniale Skældsord,
nød det dog i sine Velmagtsdage stor Anseelse,
selv bl. Modstandere. Derfor fejredes ogsaa 25
Aars Dagen, 7. Decbr 1864, med en stor Fest,
hvori Mænd af alle frisindede Afskygninger
deltog, og da dets fortsatte Tilværelse 1871 truedes
ved økonomisk Tilbagegang, viste den stærke
Tilslutning fra Læseverdenen baade
Paaskønnelse af dets tidligere Virksomhed og
Erkendelsen af, at dets Ophør vilde efterlade et
føleligt Savn. Fra 1. Oktbr 1881 solgte Ploug
(Giødwad var udtraadt af Redaktionen ved
Udgangen af 1877) F. til et Konsortium, som vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
