Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fægtning - Fægtningspatrouiller - Fægtningsskydning - Fægtningstrain - fækal - Fækalier - Fækar - Fækulometer - Fæld - fælde - Fælde - fældet - Fældning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da sætte Kræfterne ind paa at imødegaa
dette. Det naturlige Middel hertil er at møde
Fjendens Angreb med en kombineret
Fodfolks- og Artilleriild, men i øvrigt lader der sig ikke
opstille alm. Regler; for Forsvarerens
Optræden, og i mange Tilfælde vil han ikke nøjes
med en simpel Parade, men selv tilstræbe at
føre et afgørende Hug. Herved kan ogsaa
Rytteriet, der under Angriberens Fremrykning i
Reglen vil have været henvist til at trække sig
ud paa Fløjene, komme til Anvendelse.
Efter en for Forsvareren heldig Afgørelse
iværksætter han Forfølgning som efter en
heldig Angrebsfægthing. Er Forsvareren derimod
ikke stærk nok til at gennemføre Kampen til
en heldig Afgørelse, og har han rettidigt
erkendt dette, lader han sin Hovedreserve
indtage en Optagelsesstilling længere tilbage til
Dækning af Tilbagetoget. Her spiller Artilleriet
en fremtrædende Rolle, ligesom ogsaa Rytteriet
af al Magt skal søge at holde Fjenden fra Livet.
Betydelig vanskeligere bliver Tilbagetoget, hvis
Hovédreserven er opbrugt, og heldigst vil det
da være at holde ud, til Mørket indtræder.
B. P. B
Fægtningspatrouiller [-pa’truljər], se
Patrouiller.
Fægtningsskydning, Skydeøvelser ved
Fodfolket, ved hvilke der foretages Manøvrer i
Terrainet i Forbindelse med Skarpskydning
mod Figurer og Skiver, der giver et Billede
af en virkelig Modstander. F. er Toppunktet
af Fodfolkets Uddannelse, idet alle de tidligere
lærte Øvelser i Troppebevægelser,
Formationsforandringer og Fægtningsevolutioner bringes i
Forbindelse med Mandskabets Uddannelse i
Skarpskydning og Befalingsmændenes i
Ildledelse. F, kom først i Brug i Tyskland, efter
at det tyske Fodfolk, der i Forvejen var godt
skolet i Enkeltmandsskydning, i Krigen med
Frankrig 1870—71 havde gjort den Erfaring, at
Afdelingerne manglede en planmæssig, af
Befalingsmændene ledet Anvendelse af
Geværilden under Fægtningsforhold, og fra Tyskland
har F. efterhaanden vundet Indgang i de øvrige
Lardes Hære. — F. udføres i Reglen i Deling,
Kompagni og Bataillon og saa vidt muligt med
feltmæssig Styrke af disse Troppeled; ved
Anordningen af Øvelserne tilstræbes det at
komme Skydning under virkelige Kampforhold saa
nær som muligt; de Opgaver, der stilles
Førerne, og den Maade, hvorpaa Figurerne og
Skiverne opstilles og bevæges under
Skydningen, afpasses derfor efter Terrainets Former og
hele Beskaffenhed og gengiver et Afsnit ell. en
Episode, som kan tænkes at forekomme i den
virkelige Kamp, saasom Forsvar af og Angreb
niod en Slagstilling, en Feltvagts ell. et
Forpostkompagnis Stilling, Afvisning af et Rytterangreb,
Kamp med et Batteri, pludseligt Sammenstød
med Fjenden, Patrouillekampe, Afvisning af
fjendtlige Landgangsforsøg o. l. Figurerne, der
bruges ved F., er Billeder af Infanterister og
Ryttere, klæbede paa Pap og udhuggede efter
deres Omrids ell. opklæbede paa større
firkantede Skiver for at betegne Reserver og
sluttede Afdelinger. Saavel Figurerne som de
firkantede Skiver er indrettede til, efter den
ledende Officers Bestemmelse, at lægges ned og
rejses op, hvilket foretages af Markører, der er
anbragte i Dækninger i Nærheden, og som ved
Telefoner ell. elektriske Klokker er i
Forbindelse med den Ledende. Den fjendtlige
Fodfolks- og Artilleriild vises ved, at Markørerne
skyder ell. tænder lange Rækker af Gevær- og
Kanonslag, der er nedgravede tæt foran
Skiveopstillingerne og efterhaanden eksploderer, ved
at Ilden forplanter sig fra det ene til det andet.
Ved Hjælp af disse forsk. Arrangementer er den
ledende Officer i Stand til efterhaanden at
oprulle ret skuffende Billeder af en Fjende, der
manøvrerer og skyder i Terrainet. Til at vise
en fjendtlig Landgang bruges Baade ell.
Flaader med udhuggede Figurer og forankrede i
forsk/Afstande fra Kysten. — F. afholdes ogsaa
af Feltartilleriet og arrangeres paa tilsvarende
Maade.
(E. P.). C. Q.
Fægtningstrain [-træŋ], se Train.
fækal (lat.), Adjektiv til fæces ɔ:
Ekskrementer; det, der har Beskaffenhed som
Ekskrementer, ekskrementagtig.
Fækalier, se Ekskrementer.
Fækar, Fæbonde, Driftekar, Driftebonde, er
i Norge de gængse Benævnelser paa en
Fæhandler. Opkøbet af Storfæ foregaar væsentlig
to Gange om Aaret, nemlig som Vaarkøb
og Høstkøb. Vaarkøbet falder i Marts og
Apr.; især i Fjeldbygderne gaar F. fra Gaard
til Gaard og køber op Fæ af alle Slags. Han
tager dog ikke Dyrene med sig straks. Først
nogle Dage før Skt Hans (24. Juni) kommer han
igen og tager imod de indkøbte Dyr paa et
centralt Sted i Bygden, hvorhen da Sælgerne maa
bringe dem; dette benævnes Fæsamling ell.
Fæsank. Høstkøbet sker paa Sætrene, helst
i sidste Halvdel af Aug. med Levering en à to
Uger derefter. I Beg. af Septbr driver F. alle
de indkøbte Kreaturer i en Flok, som kaldes
en Drift, ned til de brede Bygder og Byerne,
hvor han afhænder dem igen.
K. Ø.
Fækulometer, Apparat til Bestemmelse af
Stivelsemængden i Kartofler.
Fæld, se Gaardfæld.
fælde (kem.), se Fældning.
Fælde, Redskaber til Fangst, navnlig af
Rov- og Pelsvildt. Deres Bet. er dog nu blevet
væsentlig indskrænket derved, at Jagtloven i
Danmark uden for Gaard, Gaardsplads og dermed
i Forbindelse staaende indhegnede Have- og
Lystanlæg forbyder »at indrette Faldgruber ell.
i Gærder tæt ved Jorden at opstille F. og
Sakse«. Som Følge heraf er Rævesakse næsten
blevne uanvendelige, og det sammer gælder
Oddersaksene, som det dog i Søer, Aaer, Bække
o. a. l. Vande er tilladt at anbringe af den ell.
de tilstødende Grundejere, hvem Retten til at
drive Fiskeri alene tilkommer.
(H. F. J.). S. F.
fældet. Det bekendte Billede af en Proces
som en Kamp mellem to Parter gav sig Udtryk
deri, at den gl. danske Proces kaldte den
Tabende for »fældt« ell. »lovfældt«, og man taler
endnu bestandig am den Domfældte.
(Ludv. H.). P. J. J.
Fældning (kem.), den Proces, hvorved man
i Kemien udskiller (fælder) et Stof af dets
Opløsning i Form af en i det anvendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
