Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fældning - Fældning - Fælg ell. Hjulfælg - Fælled
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opløsningsmiddel uopløselig Forbindelse. F.
anvendes overordentlig hyppig, da Fremstillingen
af de fleste uopløselige og tungtopløselige
Forbindelser beror paa denne Fremgangsmaade,
idet man blander to Opløsninger, af hvilke den
ene indeholder en af Forbindelsens Bestanddele,
medens den anden indeholder de øvrige.
Skal man f. Eks. fremstille Kalciumkarbonat
(kulsur Kalk) ved F., da tilsætter man en vandig
Opløsning af Ammoniumkarbonat (kulsur
Ammoniak) til en vandig Opløsning af
Kalciumklorid; der fremkommer da straks et
Bundfald af Kalciumkarbonat: (NH4)2CO3
+CaCl2=CaCO3+2NH4Cl, medens
Ammoniumklorid bliver i Opløsning. — I den kem.
Analyse sker den indbyrdes Adskillelse af de forsk.
Stoffer oftest ved en F. Hvorvidt F. skal
foretages i varm ell. kold Opløsning, ved Hjælp af
eet ell. fl. Reagenser, afhænger af den
udfældede Forbindelses Beskaffenhed; ofte er F. ikke
straks fuldstændig, men bliver dette ved
kortere ell. længere Tids Henstand. Som
Fældningsmiddel benyttes ikke alene Vædsker eller
Opløsninger, men ogsaa Luftarter, f. Eks.
Svovlbrinte og Kuldioxyd.
(O. C.). R. K.
Fældning kaldes den Proces hos Pattedyr
og Fugle, at hele Haar- ell. Fjerlaget til
bestemt Tid falder af og erstattes med nyt.
Fuglenes Fjer slides i Aarenes Løb ret stærkt,
saavel Dækfjerene som Sving- og Styrefjerene,
af hvilke en saa vigtig Del af Fuglenes
Bevægelsesevne afhænger; da Slid paa Fjerene
ikke kan erstattes paa samme Maade som Slid
paa Legemets øvrige Dele, fordi den udvoksne
Fjer sidder som en livløs Genstand i Huden
og ikke ernæres af Blodkar, maa den slidte og
beskadigede Fjer helt fornyes. Under F. træder
Fjerpapillen atter i Virksomhed; en ny Fjer
skyder frem paa den gamles Plads, og denne
løsnes og falder ud. Hovedreglen i F. er, at
Fjerdragten fornyes fuldstændig een Gang om
Aaret, i Alm. efter at Yngletiden er overstaaet;
i Løbet af 2—6 Uger skiftes saa alle Fjerene.
Svingfjerene fældes symmetrisk, da Flugt ellers
vilde vanskeliggøres, og den gl. Svingfjer
falder ikke ud, før den ny har naaet en anselig
Størrelse; den Orden, i hvilken de fældes, er
forsk. for de enkelte Grupper. Hos
Andefuglenes Hanner fældes alle Svingfjer samtidig, før
de ny er voksede ud; der er saa et Tidsrum,
i hvilket Fuglene ikke formaar at flyve
(Roandrikker). Hos en Del Fugle fældes
Ungedragten om Efteraaret (paa nær Sving- og
Styrefjer) og erstattes af Vinterdragten, medens
hos andre Ungedragten beholdes som første
Vinterdragt; der synes at kunne være
Forskelligheder heri, selv hos nærstaaende Arter.
Saa ligefrem F. er i sine ovf. skildrede
Hovedtræk, saa mange Forskelligheder frembyder
den hos de enkelte Grupper; den er forholdsvis
lidet studeret, og om mange Enkeltheder savner
vi ganske Kundskab. Nogle Ejendommeligheder
skal her anføres. Svalerne fælder ikke
om Efteraaret, hyad deres sene Ynglen ikke
vilde levne Tid til, derimod først Midtvinters.
En F. 2 Gange aarlig findes hos en Del Fugle,
bl. Smaafuglene saaledes hos Pibere (Anthus)
øg Vipstjerter (Motacilla). Hos Ænderne
antager Hannerne i Forsommeren en uanselig
Dragt, for hen paa Efteraaret at gaa over i
Pragtdragten. En F. 3 Gange aarlig findes hos
Fjeldrypen, der foruden sin hvide Vinterdragt
har 2 forsk., dog aldrig fuldkomne
Sommerdragter. — Ved disse gentagne F. saavel som
ved de ndf. omtalte delvise F. er det en
Hovedregel, at Sving- og Styrefjer kun fældens een
Gang aarlig.
Ved Foraarstid skifter de fleste Fugle
Udseende og anlægger deres Pragtdragt.
Fjerklædningen forandres ofte derved saa meget,
at Tanken om en fuldstændig Foraarsfældning
er nærliggende; denne er imidlertid kun delvis.
Hvor der om Foraaret vokser særlige
Fjerprydelser frem, f. Eks. hos mange Hejrer ell. hos
Brushøns, er det ny Fjer, der kommer, men
mange Fugle antager tilsyneladende en hel
anden Fjerdragt uden gennemgribende F.
Forholdet er imidlertid endnu ikke klaret, men det
synes at dreje sig dels om en Bræmmefældning af
Fjerspidserne, dels om Afstødning af Cellelag
paa Fjerens Overflade (hvor let Fjerens Farve
herved paavirkes, er omtalt under Fjer).
Foruden Fjerene kan ogsaa andre af
Overhudens Horndannelser fældes: Ryperne
fælder ved Foraarstid deres i Vinterens Løb stærkt
forlængede Kløer; Lunden (Fratercula
arctica) taber om Efteraaret de pragtfuldt farvede
Hornplader, der giver Næbbet dets
ejendommelige Udseende.
O. H.
Fælg ell. Hjulfælg, de Træstykker,
hvoraf Kransen paa et alm. Vognhjul dannes.
Materialet er oftest i Danmark Bøg, andre Steder
I forekommer Eg og Ælm, og til finere Hjul
bruges Hickory, Ask o. l. Træet maa tages ud, saa
at Spejlsiden er vinkelret paa Hjulplanen, og
være saa lidt overskaaret som muligt Paa den
mod Navet vendende Flade findes Taphuller
til to Eger for hvert F. Den modsatte Flade
dækkes af Hjulringen, som lægges varm paa og
derfor efter Afkølingen presser F. sammen. For
at hindre F. fra at gaa ud af Hjulplanen
anvendtes tidligere Dumlinger (se Dyber) i F.’s
Ender, nu ofte en Laas af Jern ell. haardt Træ,
som udvendig fra i Hjulplanen stikkes ned i
Fordybninger i to Nabofælg ved Stødet og
dækkes af Hjulringen, sjældnere udvendige Lasker
af Jern. Er Træet til F. ikke godt tørt, vil det
krybe ind under Brugen og Hjulet blive løst og
rasle.
F. W.
Fælled (gl dansk fælæth, af fæ, Kvæg og et
til oldnordisk láð svarende Ord med
Betydningen »Land«, »Jordstykke«) kaldtes i
Jordfællesskabets Tid den Del af Landsbyens Agerland,
som til enhver Tid var udlagt til Fællesgræsning
for Kreaturerne. Hvor Trevangsbruget var
I den herskende Driftsform, var F. altsaa den af
de tre Vange, der det enkelte Aar ikke
dyrkedes med Korn. Denne Vang sagdes at ligge
til F. ell. Fang. I videre Forstand brugtes F.,
i det mindste i senere Tid, ogsaa om
Overdrevet, d. v. s. de udyrkede Arealer, der henlaa
som permanente Græsgange og ligeledes
anvendtes af Lodsejerne i Forening til Græsning
i af deres Kreaturer. Den først angivne snævrere
Bet. er dog vistnok den opr. Den videre Bet.
kan hænge sammen med, at man overhovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
