Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fællesrepræsentation, den danske Handelsstands - Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart - Fællesrepræsentationen for de københavnske Handelsforeninger - Fællesskab (se Formuefællig) - Fællesskab (se Jordfællesskab og Udskiftning) - Fællesskabsforhold - fælles Testamente - Fællestid - Fællesudvalg - Fællig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fællesrepræsentationen i alt væsentligt er en
Haandværkerorganisation og blev stiftet og
endnu bestaar af Organisationer, der i overvejende
Grad tilhører Haandværket. Den dannedes paa
en Tid, da Haandværket endnu var optaget af
Virkningerne af den 1862 i Kraft traadte
Næringslov, og Arbejdet paa at faa denne
forandret i Retning af Indførelse af tvungne
Fagprøver og tvungne Mesterorganisationer gik i
lange Tider som en Understrøm gennem alt
Fællesrepræsentationens Arbejde. Efterhaanden
som Interessen for en saadan Forandring
imidlertid har tabt Terrain, har Fællesrepræsentationen
uden at fremsætte bestemte Teorier om
Næringsvæsenets Ordning med Held arbejdet
paa Løsningen af en Række konkrete Opgaver
til Gavn for Haandværket, saaledes
Organiseringen af frivillige Svendeprøver, Fremme af den
tekn. Skoleundervisning, Arbejde for Afholdelse
af Vandreudstillinger og lokale
Haandværksudstillinger, forøget Indflydelse paa
Administration og Lovgivningsmagt i
Haandværkerspørgsmaal m. m. Bl. fortjente Formænd for
Fællesrepræsentationen kan nævnes Rustmester G.
Christensen, Fabrikdirektør Philip Schou og
Fabrikant Axel Meyer. (Litt.: C. Nyrop,
»F. f. d. I. o. H. 1879—1904, et Afsnit af det
danske Haandværks Historie« [Kbhvn 1904]).
R. B.
Fællesrepræsentationen for dansk
Skibsfart, stiftet 1897, omfatter en Række
Enkeltorganisationer inden for dansk Skibsfart,
saasom Dampskibs- og Sejlskibsredere,
Søforsikringsselskaber, den alm. danske
Skibsførerforening, Maskinmestrenes Forening,
Skipperforeninger og Sømandsforeninger. Dens Opgave er
at værne om dansk Skibsfarts Interesser,
varetage Skibsfartens og Sømandsstandens offentlige
Anliggender, særlig som raadgivende
Forsamling for Handelsministeriet og at sikre
Skibsfartens Organisationer Indflydelse paa
Behandlingen af dem vedrørende Spørgsmaal.
R. B.
Fællesrepræsentationen for de
københavnske Handelsforeninger er stiftet 1890
og bestaar af en Sammenslutning af 25
københavnske Handelsforeninger med 6000
Medlemmer. Dens Opgave er at varetage den
københavnske Handelsstands, særlig
Detailhandlerstandens Interesser over for alle de
Spørgsmaal1, der har Interesse for den, særlig at være
dens Repræsentation i alle administrative og
legislative Spørgsmaal. F. har i høj Grad været
virksom for Handelsstandens Repræsentation i
Kommunalbestyrelse og Rigsdag og især for
en uden for de politiske Partier liggende
bestemt betonet Erhvervspolitik, der f. Eks. har
givet sig Udslag i »Borgerlistebevægelsen« i
Halvfemserne i forrige Aarh. og i Dannelsen
af det nye Erhvervsparti forud for
Rigsdagsvalgene 1918.
R. B.
Fællesskab (Formue), se Formuefællig.
Fællesskab (Bøndernes), se
Jordfællesskab og Udskiftning.
Fællesskabsforhold, se Sameje og
Interessentskab.
fælles Testamente, et af fl. Personer i
Fællesskab oprettet Testamente, navnlig
Testamenter, hvorved Ægtefæller disponerer over
den fælles Formue. En hyppig Form for f. T.
er det gensidige Testamente (s. d.).
N. C.
Fællestid benævnes Klokkeslættet, naar det
over et større Landomraade regnes efter en
bestemt Meridians Middeltid. Danmark
indførtes »F.« efter L. 29. Marts 1893 fra 1. Jan.
1894, og der regnes efter den 15° Ø. f. Grw.
liggende Meridian, hvorved Klokkeslættet i
Kbhvn bliver 9 Min. 41 Sek. forud for
Lokaltiden; for det vestligste Sted, Blaavandshuk,
er F. 18 Min. foran, for det østligste, Neksø
paa Bornholm, er den 10 Min. tilbage for
Lokaltiden. I Norge blev F. indført efter L. 29.
Juni 1894 fra 1. Jan. 1895, og lægges den samme
Meridian til Grund (denne gaar i Norge over
Hadsel, Steigen og Skjerstad til den sv. Grænse
ved Helgeland, i Danmark berører den ikke
Landet); Klokkeslættet i Kria bliver derved 17
Min. 6 Sek. forud for Lokaltiden. I Bergen er
F. 39 Min. foran, i Vardø 64 Min. tilbage for
Lokaltiden. (Litt.: »Naturen« [1895], S.
340—44). For andre Lande, hvor F. er indført,
se Dag.
J. Fr. S.
Fællesudvalg. De fleste Staters
Forfatninger, der principielt bygger paa
Tokammersystemet, tillader dog i større ell. mindre
Omfang, at de to Kamre kan opnaa en mere intim
Samvirken gennem nedsatte F. Undertiden
hjemler Forfatningen, saaledes den sv., at der
i en Række vigtige Sager altid skal nedsættes
permanente ell. staaende F. af begge Kamre,
men oftest, saaledes i Danmark, nedsættes F.
kun i den enkelte Sag, naar det begæres af et
af Kamrene. Oftest har slige F. ikke endelig
besluttende Myndighed, men nedsættes kun for
ved gensidig Forhandling at opnaa Enighed om
Affattelsen af et Lovforslag, hvorom Kamrene
ikke har kunnet blive enige, men saaledes at
den endelige Vedtagelse af Lovforslaget derom
maa finde Sted i hvert af Husene for sig. Dette
er Reglen efter den nugældende danske Grl.
5. Juni 1915 § 52, ligesom ogsaa tidligere efter
Grl. af 1849 og 1866. Undertiden finder dog den
endelige Vedtagelse Sted i selve F., hvorved en
endelig Afgørelse lettere kan sikres af saadanne
Love som den aarlige Finanslov, der
nødvendigt kræves vedtaget. Saaledes bestemte den
danske Fællesforfatning’s Grundlov af 18. Novbr
1863 § 56 at naar der ikke blev opnaaet
Enighed om en Tillægsfinanslov, skulde der altid
nedsættes et F., hvortil hvert Ting efter
Forholdstal valgte 15 Medlemmer, og dette F. skulde da
for Rigsraadets Vedk. fatte den endelige
Beslutning. Et ejendommeligt F. fandtes 1867—1918 i
Østerrig-Ungarn i Form af de to lige talrige
Delegationer, der valgtes henh. af det østerr.
Rigsraad og af den ung. Rigsdag til Behandling af
Rigernes Fællesanliggender. Disse Delegationer
skulde sammenkaldes til samme Sted, det ene
Aar i Budapest, det flg. Aar i Wien, men maatte
ikke forhandle sammen i Fællesmøder, og kun
naar det ikke lykkedes ved skriftlige
Budskaber at opnaa Enighed, traadte de sammen og
afgjorde Sagen uden Forhandling ved simpel
Afstemning.
K. B.
Fællig (gl dansk fælag, af fæ, Gods og lag,
den Handling at lægge), egl. Sammenlægning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
