Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselshjælpen - Fængselshygiejne - Fængselskongresser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er 469 Personer fritagne for Tiltale mod at
undergives F.’s Tilsyn og 1465 betinget
Domfældte henviste, til F.; af disse sidste er 144 ved
Dommen undergivne F.’s Tilsyn. 31. Marts 1917
er der til F, knyttet 754 Repræsentanter,
saaledes at F. har en Repræsentant i alle Landets
Købstæder og adskillige Sognerepræsentanter.
Repræsentanternes vigtigste Opgave er: at give F.
Meddelelse om Tilfælde, hvor dens Hjælp er
ønskelig, at medvirke til, at en af F. ydet Hjælp
kan blive saa frugtbringende som muligt, at
udbetale Overarbejdspenge til de fra
Straffeanstalterne løsladte Fanger, at bistaa F.’s Kontor
med Oplysninger, naar det paatænker at
anbringe en Klient i Nærheden af Repræsentantens
Bopæl, og at føre Tilsyn med de saaledes
anbragte Klienter. Denne sidste Virksomhed er
af særlig Bet. over for de Klienter, der har
opnaaet betinget Straffritagelse.
De af F. oprettede Institutioner er: 1)
»Kontorassistancen« — hvis Opgave er at skaffe
de Klienter, der er oplærte i Handels-,
Kontor- o. l. Virksomhed, Beskæftigelse, indtil de kan
faa Plads andet Steds —, 2) et Optagelseshjem
for 10 Drenge, 3) et Optagelseshjem for 20
Kvinder og 4) Skolehjemmet »Prøven« i
Rødovre. F.’s Kontor iværksætter hvert Aar en
systematisk Indsamling af brugte Klæder til
Fordeling bl. Klienterne. F. har foranlediget
Udfærdigelsen af en Del justitsministerielle
Skrivelser og Cirkulærer, som er af Bet. for
Foreningens Virksomhed; særlig skal nævnes
Anordningen om Straffangers oplagte
Overarbejdspenge af 8. Maj 1905, der bestemmer, at
disse Penge kan overlades Fængselsselskaberne
til Forvaltning. F. har i en Aarrække
foranlediget Afholdelsen i Juleugen af Kirkekoncerter
i Vridsløselille og Kristianshavn
Straffeanstalter. F.’s Aarsberetninger, hvori der gives
udførlige Oplysninger om Principperne for og
Omfanget af Virksomheden, indeholder mindre,
populære Afh. om Spørgsmaal vedrørende
Kriminalitetens Bekæmpelse. F. har 31. Marts 1917
8559 private Bidragydere; endvidere modtager
den Bidrag fra 401 offentlige Institutioner.
Staten yder paa Finansloven et aarligt Tilskud af
75000 Kr, og som Tilskud til Driften af
Skolehjemmet »Prøven« 23000 Kr. — I 1916—17 har
F. i 74 Tilfælde ydet »Familiehjælp« og
desuden bistaaet 2513 Personer. F.’s Bestyrelse
bestaar af 16 Medlemmer, hvoraf 8 udgør
Forretningsudvalget, der har den egl. Ledelse af
Virksomheden. (Litt.: »Dansk
Kriminalistforenings Aarbog for 1907« [Kbhvn 1908] og F.’s
14 Aarsberetninger).
Thorkil Fussing.
Fængselshygiejne [-gi’ajnə] er Omsorg for
Fangernes legemlige Vel. F. er af stor Bet., da
i Fængslerne et stort Antal Personer under
særlig ugunstige Livsforhold lever sammen paa et
sammentrængt Rum. Ved Valg af Byggeplads
maa paases, at Fængslet ligger frit, paa en sund
Grund med rigeligt og godt Drikkevand.
Bygningen maa være vel ventileret, Fangerummene
saaledes indrettede, at tilstrækkelig Luft og Lys
kan trænge ind. Hvor Celle findes, maa
Opholdsceller have mindst 25, Natceller mindst 16
m3 Luft, Klosetter bør altid findes i særlige
Rum, fælles for et vist Antal Fanger. Særlige
Sygeafdelinger med større Eneværelser (40 m3
Luft) og mindst 25 m3 Luft pr Seng i
Fællesstuer bør indrettes, i alle større Fængsler.
Fangearbejdet bør ikke være af sundhedsfarlig
Art; Arbejdstiden ikke over 10 Timer daglig,
Sovetiden 7—8 Timer. Hver Fange maa daglig
½ à 1 Time færdes i fri Luft. Opholdsrummene
maa være opvarmede (15° R.), Soverummene
holdes frostfri; Varmeapparater foretrækkes for
Kakkelovne. Fangens Kost maa svare til et
normalt Menneskes Behov, c. 118 g Æggehvidestof, 65
g Fedt og 500 g Kulhydrater for Mænd, noget
mindre for Kvinder og Børn, og leveres i let
fordøjelig Form med en Blanding af animalske
og vegetabilske Næringsstoffer. Beklædning bør
helst leveres af Fængslet, egne Klædningsstykker
i hvert Fald vaskes og desinficeres,
Linnedet forefindes 3 af hvert Stykke. De leverede
Klæder maa være rene og lette at rense;
Haandklæder og Lommetørklæder skiftes hver
Uge, Undertøj hver 14. Dag, Sengelinned hver
Maaned; Madrasser og Tæpper udbankes mindst
4 Gange aarlig. I alle Enkeltheder maa den
største Renlighed iagttages; Bygningen maa vel
vedligeholdes, Maling holdes hel og jævnlig fornys,
Metalsager holdes blanke, alt Støv afviskes.
Fangerne bør helst bades hver Uge og holdes
til omhyggelig Properhed med deres Person,
Klæder, Redskaber og Opholdsrum.
A. Gl.
Fængselskongresser. Hensigten med F. er
at give Fængselsmænd fra alle Lande Lejlighed
til Meningsudveksling og aandelig Befrugtning,
da Erfaringen viser, at Forbrydelsen er et
internationalt Onde, som hos alle Kulturfolk
udspringer af de samme Kilder og væsentlig maa
bekæmpes med de samme Midler. Den første
internationale F. afholdtes 1846 i Frankfurt a.
M., hvor de da kendte Reformsystemer
drøftedes, og det filadelfiske System, med gradvis
Formildelse efter Straffens Varighed samt for
Varetægtsfanger Enecelle, anbefaledes. En 1847
i Bryssel afholdt F. beskæftigede sig særlig
med unge Forbrydere, for hvilke Tvangsopdragelse
anbefaledes i Stedet for Straf, men
drøftede tillige en Række retlige og sociale
Spørgsmaal, der viste, at Straffuldbyrdelsen ikke
længere betragtedes som et teknisk Specialemne,
men som et vidtrækkende socialt Spørgsmaal.
Det samme fremtraadte i en 1857 i Frankfurt
afholdt »Velgørenhedskongres«, hvor særlig de
præventive Forholdsregler over for
Forbrydelsens Aarsager drøftedes; i Sektionen for
Fængselsvæsen vedtoges her Anvendelse af
Cellesystemet i dets strenge Form (se
Fængselsvæsen). Herefter indtraadte en Stilstand i F.,
der først genoptoges 1872 i London (314
Deltagere) paa Foranledning af Nordamerikas Regering;
Kongressens Opgave var at samle
Fængselsstatistik og undersøge Virkningerne af de
forskellige Fængselssystemer. Her enedes man i
Hovedsagen om Anvendelse af Cellesystemet for
kortere Frihedsstraffe, det progressive System
for Straffe af meget lang Varighed. Desuden
debatteredes 28 Spørgsmaal i Fængselsvæsenets
forskellige Grene, hvorhos den senere
opretholdte Ordning vedtoges, at en permanent,
international Kommission forbereder de
Spørgsmaal, som skal forelægges den kommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
