- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
226

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselskongresser - Fængselsselskaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongres, og redigerer de indkomne Besvarelser.
Hermed har F. faaet en konstant Karakter
som periodisk tilbagevendende Samlinger, og
Kontinuitet i Forhandlingsemnerne er sikret. I
Overensstemmelse hermed er derefter F.
afholdte 1878 i Sthlm, 1885 i Rom, 1890 i
Petrograd, 1895 i Paris, 1900 i Bryssel, 1905 i
Buda-Pest og 1910 i Washington. Den til 1915
i London berammede F. aflystes p. Gr. a.
Krigen. De af F. udsendte Beretninger
indeholder, foruden Kongressens Forhandlinger og
Resolutioner om næsten ethvert pønitentiært
Spørgsmaal, et rigt Stof til Studium af
Fængselsvæsenets Historie og Tilstand i alle Lande.
A. Gl.

Fængselsselskaber er private Foreninger,
der virker for Fangers Vel. De ældste F., der
istiftedes i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh.,
havde til Opgave at søge tilvejebragt en
Forbedring af Fængslerne. Efterhaanden som
Staten begyndte at reformere Fængselsvæsenet,
blev imidlertid den Opgave ved privat
Virksomhed at forbedre Fængslerne mere og mere
overflødig. F. satte sig derefter som Opgave
en Virksomhed, der tog direkte Sigte paa
Fangerne, nemlig dels gennem moralsk og religiøs
Paavirkning og Undervisning at forbedre
Forbryderen, medens han endnu hensidder i
Fængslet, dels at støtte ham efter Løsladelsen.
Men under den videre Udvikling af
Fængselsvæsenets Reformering, under hvilken der fra
Statens Side gennemførtes en rationel
Fangebehandling, traadte den Opgave, gennem
Besøg i Fængslerne at søge at forbedre
Forbryderen under Fængselsopholdet,
efterhaanden i Baggrunden, og siden Midten af forrige
Aarh. lod F. denne Opgave ligge og helligede
sig udelukkende Forsorgen for de Løsladte.
Foruden denne Virksomhed, der jo kun
angaar Personer, som har afsonet Straf, har i de
senere Aar nogle F. endvidere optaget dels
den Virksomhed at hjælpe Fangens Familie,
medens han endnu sidder i Fængslet, dels
den Virksomhed at støtte og føre Tilsyn med
saadanne Personer, som er komne i Konflikt
med Loven, men — gennem en betinget
Benaadning, en betinget Dom ell. en betinget
Fritagelse for Tiltale — fritages for Straf paa
Betingelse af, at de i et vist Tidsrum viser
god Opførsel. F, findes nu i alle civiliserede
Lande, og i de fleste Lande modtager de
Statsunderstøttelse. I Danmark findes 8 F.,
nemlig Kjøbenhavns (stiftet 1843 ved
Englænderinden Elisabeth Fry’s Initiativ), det
fynske (1858), Horsens (1859),
Vridsløselille-Nyborg (1860), Viborg (1860),
det sjællandske (1889),
Lolland-Falsters (1892) og Fængselshjælpen
(1902). De 7 førstnævnte F. forenedes 1885
under en Fællesbestyrelse, der bl. a. har til
Formaal at være Mellemled mellem F. paa den
ene Side og den administrerende og
lovgivende Magt paa den anden Side, følge og fremme
F.’s Virksomhed, mellem disse fordele
Pengebidrag skænkede til Virksomheden i Alm. og
føre Overtilsyn med de af F. i Forening
oprettede Institutioner, nemlig Fælleskontoret i
Kbhvn og Optagelseshjemmet »Lyng«. Kbhvn’s
F. er delt i 3 Afdelinger: for Strafanstalten
paa Kristianshavn, Kbhvn’s Arresthuse og
Kbhvn’s Amts Arresthus paa Blegdamsvej.
Horsens og Vridsløselille-Nyborg F. understøtter
kun løsladte Fanger fra vedk. Strafanstalt.
De øvrige 4 ander Fælesbestyrelsen hørende
F. understøtter foruden de i vedk. Landsdel
hjemmehørende Strafarbejdsfanger tillige de fra
Arresterne udgaaede Fanger. Den Hjælp, de
nævnte 7 F. giver, bestaar i Anbringelse paa
Anstalter ell. i Pladser, Indkøb af
Arbejdsredskaber og Klæder, Betaling af Husleje eller
Rejsepenge m. m. Kun ganske undtagelsesvis
fører disse F. Tilsyn med Personer, der er
betinget fritagne for Straf. Nogle af disse F.
har Repræsentanter rundt om i Landet. Det
ovenn. Fælleskontor, der oprettedes 1892,
bistaar de 7 F. i .deres. Virksomhed og.
Fællesbestyrelsens Forretningsudvalg i dettes
Kontorforretninger. Optagelseshjemmet »Lyng« pr
Troldhede Station, der oprettedes 1904 og har
et Tilliggende af 368 Tdr Land, navnlig
Mose- og Hedejord, optager løsladte Mandsfanger og
betinget benaadede Mænd; det har Plads til 40
Optagne. Vridsløselille-Nyborg F. ejer et 1899
oprettet Optagelseshjem, »Assersbølgaard« i
Lindknud Sogn pr Brørup, der har et
Tilliggende af c. 335 Tdr Land, og i hvilket optages
Mænd, der løslades fra Vridsløselille og
Nyborg Straffeanstalter enten efter udstaaet Straf
ell. i Henhold til en betinget Benaadning,
hvorved de sidste Maaneder af Straffetiden
eftergives dem. Det har Plads til 36 Optagne. Til
de 7 F. yder Staten paa Finansloven et aarligt
Tilskud af 10000 Kr, som af Fællesbestyrelsen
fordeles mellem Selskaberne, samt 20210 Kr til
de to nævnte Optagelseshjem. I Finansaaret
1915—16 modtog de nævnte 7 F. Bidrag fra
40 Amtsraad, 401 By- og Sogneraad og 8123
andre Bidragydere og understøttede de 1348
Personer; den samlede Indtægt var 69501 Kr
03 Ore og den samlede Udgift 66026 Kr 14 Øre;
Formuen udgjorde 31. Marts 1916 170329 Kr 83
Øre, bortset fra; Værdien af de to ovenn.
Optagelseshjem. Om Fængselshjælpen, der er
uafhængig af de andre danske F., henvises til
Artiklen om samme. — I Norge findes —
foruden »Foreningen til Forsorg og Beskyttelse
af de fra Kria Strafarbejdsanstalter løsladte
Forbrydere« (stiftet 1849) og »Kria
Fængselsselskap« (stiftet 1876), der 1917 er
sammensluttede under Navn af »Kria Forsorgsforening«, og
som i Forening 1894 har oprettet et særligt
Arbejdskontor i Kria — 25 F. Bergen (stiftet
1877), Larvik (1877), Trondhjem (1878),
Fredriksstad (1879), Stavanger (1893), Hamar
Distrikt, Smaalenenes Amt, Nordlands Amt (1898),
Tromsø Amt (1907), Aalesund, Molde og
Romsdal, Kristianssund (1916), Haugesund,
Flekkefjord, Tønsberg, Kragerø, Kristianssand,
Stenkjær, Drammen, Skien, Notodden, Kongsberg,
Moss, Sandefjord og Sandeherred,
Fredrikshald (1917). De fleste af de i 1917 stiftede F.
betegner sig som »Forsorgsforening«. Alle de
nævnte 27 Selskaber blev 1917 sammensluttede
til »De norske Forsorgsforeningers
Landsforbund« og har i det væsentlige
overensstemmende Love, hvorefter Formaalet er at hjælpe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free