- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
230

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slaveri var den alm. Frihedsstraf for grovere
mandlige Forbrydere og idømtes saavel paa
Aaremaal som paa Livstid. Fangerne
beskæftigedes med alle Slags offentlige Arbejder og
udlejedes stundom til Privatfolk. Tugthusstraf
anvendtes paa alle til Strafarbejde dømte
Kvinder, paa indfangede Betlere samt senere paa
alle til Strafarbejde dømte Mænd, for hvis
Forbrydelser Loven ikke foreskrev Slaveri, og
idømtes fra 1 Maaned til Livstid. Fra 1734
forekom tillige Rasphusstraf, der udstodes i
en særlig Afdeling af Børnehuset og anvendtes
paa de stærkeste mandlige Forbrydere, p. Gr.
a. Arbejdets Sundhedsfarlighed opr. kun, for
saa vidt de var dømte paa bestemt Tid, senere
ogsaa paa Livsfanger. 1790 indførtes i
Børnehuset paa Christianshavn endnu en
Frihedsstraf, Forbedringshusarbejde, for
Betleri og de for 1. og 2. Gang begaaet Tyveri
dømte Forbrydere. Samtlige Straffe udstodes i
ukontroleret Fællesskab, ikke engang Kønnene
var adskilte. Forskellen mellem Tugt- og
Forbedringshus, der 1822 overførtes til Tugthusene
uden for Kbhvn (Møens, Viborg og Odense
Tugthus), eksisterede kun paa Papiret. Indtil
1840 gjordes overhovedet kun lidet for F.
Anstalternes Overfyldning forhindrede al rationel
Klassifikation, Fangearbejdet var ikke
tilfredsstillende ordnet, idet Princippet var, at
Fængslerne skulde kunne bære sig selv, hvilket voldte
store økonomiske Vanskeligheder, Opsynet var
faatalligt, Forplejningen slet, Disciplinen
mangelfuld, Renlighed og Orden utilfredsstillende.
Mangel’ af en Centralledelse medførte stor
Uensartethed i Fangebehandlingen, idet de samme
Straffe udstodes efter ganske forsk. Regler i hver
enkelt Anstalt. 1840 nedsattes en Kommission,
hvoraf C. G. N. David (s. d.) var det ledende
Medlem, og paa hvis Indstilling Resol. 25. Juni
1842 udstedtes, der endnu danner Grundlaget
for Strafanstalternes Ordning. Herefter skal
Forbedringshusarbejde anvendes paa
de til kortere Tids Strafarbejde dømte
mandlige Forbrydere og som Regel udstaas efter det
filadelfiske System, og ellers
Tugthusarbejde efter det auburnske System.

Horsens Tugthus byggedes 1853 efter
det auburnske System, Vridsløselille
Cellefængsel paabegyndtes s. A. (fuldendt 1860), og
Grænsen mellem de to Strafarter præciseredes
(L. 30. Novbr 1857) saaledes, at Straffe under
6 Aar ikendtes som Forbedringshusarbejde,
længere Straffe som Tugthusarbejde. Derimod fik
David ikke reorganiseret Fangearbejdet, der
vedblivende var baseret paa at bære Anstaltens
Udgifter (efter Regiesystemet), en Ordning, der
førte til en akut Katastrofe 1857, da man efter
Handelskrisen ikke kunde afsætte Anstalternes
Produkter (Klædevarer) og saaledes stod uden
Midler til Driftens Fortsættelse og de daglige
Udgifters Bestridelse. En under
Tscherning’s Forsæde nedsat Kommission
foranledigede Overgang til Entreprise-Systemet,
der indtil den nyeste Tid har været gældende,
hvorhos Staten overtog samtlige Anstalters
Aktiver og Passiver, saa at Udgifterne til
Strafanstalterne fra den Tid er faste Konti paa de
aarlige Finanslove. Under Frederik Bruun,
som 1859 afløste David som Overfængselsinspektør,
udskiltes Betlere og Løsgængere fra
Strafanstalterne (L. 3. Marts 1860) og anbragtes
i særlige Tvangsarbejdsanstalter, hvorved
Strafanstalterne fik en mere ensartet Befolkning.
Cellesystemet gennemførtes ogsaa for
kvindelige Forbedringshusfanger i en 1861 nybygget
Strafanstalt paa Christianshavn, hvorhos en
Del Udvidelser foretoges i de bestaaende
Anstalter. — Strl. 10. Febr 1866 har fastslaaet
den nu gældende Ordning. De to ved Resol.
25. Juni 1842 fastslaaede Strafarter,
Forbedrings- og Tugthusarbejde, er bibeholdte, men
Grænserne er omlagte, idet Tugthusstraf nu kan
idømmes fra 2—16 Aar ell. paa Livstid,
Forbedringshusstraf fra 8 Maaneder til 6 Aar;
Domstolene har saaledes i Mangel af
udtrykkelig Lovudtalelse ved Strafarbejde fra 2—6 Aar
Valget mellem begge Strafarter. Tugthusstraf
skal i saa Fald idømmes de ældre og mere
forhærdede Forbrydere, ellers anvendes
Forbedringshusstraf. De bestaaende Strafanstalter
er — efter at de ældre Strafanstalter er
nedlagte — Horsens Strafanstalt for mandlige
Tugthusfanger, Vridsløselille Cellefængsel, i
Alm. for mandlige Forbedringshusfanger,
Nyborg Strafanstalt (fuldendt 1913) for mandlige
Forbedringshusfanger under 23 Aar samt
Christianshavns Strafanstalt (Børnehuset), der er
indrettet baade som Fælles- og Celleanstalt for
Kvinder. Tugthusstraf udstaas efter Anord. 13.
Febr 1873 efter det progressive System
i Fællesskab (irsk Mønster) i 4 Stadier:
Forberedelses-, Tvangs-, Overgangsstadiet og den
betingede Benaadning. Forberedelsesstadiet
varer 3 Maaneder og udstaas efter Fangens Valg
i Celle ell. Fællesskab. Arbejdet er let
Haandarbejde; Pligtarbejde foreskrives ikke,
Arbejdspræmie tilstaas ikke. De her opnaaede
Karakterer for Flid og Opførsel bestemmer, om
Fangen skal overgaa til Tvangsstadiets 1. ell. 2
Klasse. Dette omfatter 5 Klasser, der er
indbyrdes afsondrede; om Dagen arbejdes paa
Fællesstuer, Natten tilbringes i Celle. 1. Klasse er
kun en Straffeklasse for dem, der har udvist
slet Opførsel i Forberedelsesstadiet ell. af
samme Grund nedsættes fra de højere Klasser. De
øvrige Klasser skal gennemgaas. Oprykning
beror dels paa Erholdelse af et vist Antal Points,
dels paa at den foreskrevne Minimaltid er
forløben. Denne er i 2. Klasse 6, i 3. 9 Maaneder,
men afhænger i 4. og 5. Klasse af Straffetiden.
Dog gælder disse Tidsfrister ikke for
Livsfanger ell. for Fanger, der efter
Sammenstødsreglerne skal udstaa længere Straf end 16 Aar.
Kirkegang er tvungen, ligesom Undervisning,
der først gives i 4. Klasse, medmindre Fangen
er under 18 Aar. Progressionen bestaar i
mildere Opsyn, stigende Arbejdspræmier for
Overarbejde (4—16 Øre daglig) og større Adgang til
Læsning i Fritiden. Overgangsstadiet kan kun
naas af Fanger, hvis Straffetid overskrider 4
Aar. Fangens Dragt nærmer sig den fri
Arbejders, og Arbejdet sker ikke under Laas og
Lukke. Saa vidt muligt skal Fangen beskæftiges
med det Arbejde, hvormed han senere vil
fortjene sit Brød. Arbejdspræmien bestemmes i
Forhold til den fri Arbejders Fortjeneste og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free