Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen - Fængsling - Fængslingskendelse - Fænologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til en fælles, moderne Straffelov er udarbejdet
1896).
Italien. Strfl. 22. Novbr 1888, der traadte
i Kraft 1. Juli 1889, foreskriver flg.
Frihedsstraffe: 1) ergastolo, der erstatter Dødsstraffen
og følgelig er livsvarig. Den udstaas i en
særlig Anstalt. Den Dømte holdes 7 Aar i Celle,
derefter i Fællesskab under streng Tavshed. 2)
reclusione (Tugthus) fra 3 Dage til 24 Aar. Er
Straffen under 1 Aar, udstaas den i lokale
Retsfængsler i Celle og forkortes med 1/3, ellers
i særlige Tugthuse i Celle for 1/6 af Straffetiden,
mindst 6 Maaneder, højest 3 Aar; den øvrige
Tid i Fællesskab om Dagen. Overskrider
Straffen 5 Aar, kan Forbryderen efter at have
udstaaet den halve Straf overføres til en
Mellemanstalt, hvor han sysselsættes med Jordbrug
ell. industrielt Arbejde; ved slet Opførsel
sendes han paa ny tilbage til den egl.
Straffeanstalt. 3) detenzione (Fængsel) fra 3 Dage til
24 Aar udstaas i særlige Fængsler i Fællesskab
om Dagen. De indtil 6 Maaneders Straf dømte
Personer holdes i specielle Afdelinger.
Samtlige de nævnte Straffe er forbundne med
Arbejdstvang, ved detenzione bestemmes dog
Arbejdets Art efter den Dømtes eget Valg. De til
reclusione og detenzione fra 3 Aar dømte kan
løslades paa Prøve, naar henh. 3/4 og Halvdelen
af Straffen er udstaaet. Endelig findes 4)
Arrest fra 1 Dag til 2 Aar, der udstaas i
særlige Anstalter med natlig Adskillelse.
Arbejdstvang hersker; Straffen kan af Kvinder og
yngre Personer udstaas som Husarrest, hvis
den ikke overstiger 1 Maaned. Og 5) confino,
der bestaar i en Domfældte paalagt Forpligtelse
til i et Tidsrum af 1—3 Maaneder at tage
Ophold i en af Dommeren angivet Kommune. —
F. er i de senere Aar væsentlig forbedret, en
Del Cellefængsler for Varetægtsfanger og korte
Frihedsstraffe er opførte, særlige Anstalter for
aandssvage og arbejdsudygtige Fanger samt for
de til reclusione over 5 Aar dømte Forbrydere
er indrettede, men en gennemført Reform er
ikke sket. Der findes 281 større Anstalter
og 1548 mindre Fængsler. F. sorterer under en
Generaldirektør under Indenrigsministeriet.
Landet er delt i 4 Kredse, der hver har sin
visiterende Inspektør under Generaldirektøren.
En for Italien særlig Frihedsstraf er domicilio
coatto, idet Indenrigsministeriet kan anvise
dømte Røvere, Lommetyve, Hælere, Smuglere
o. l., der paa ny mistænkes for slige
Forbrydelser, Tvangsophold fra 6 Maaneder til 5
Aar paa ensomt liggende Øer, hvor de sættes
til Arbejde. Denne Indretning er dog bestemt
til Ophør.
Rusland. Foruden Deportation til Sibirien
forbundet med Arbejdstvang i Bjergværker o. l.
(Katorga) forekommer 3 Frihedsstraffe (L. 11.
Decbr 1879). Forbedringshusstraf indtil 6 Aar
i 3 Afdelinger, Celle, Fællesskab og efter mindst
2 Aars Forløb de Forbedredes Stadium, hvor 10
Maaneder regnes = 1 Aar; Fængsel fra 2
Maaneder til 2 Aar i Reglen i Celle med Reduktion
af Straffetiden, i det første Aar efter Forholdet
3—4, derefter som 2—3. Ved begge Strafarter
er Arbejdet obligatorisk; de til Fængsel dømte
faar Arhejdspræmier (4/10 af Fortjenesten).
Endelig forekommer Arrest fra 3 Dage til 3
Maaneder uden Arbejdspligt, med Ret til
Selvforplejning og egne Klæder. F. sorterer under en
Centraladministration, tidligere under
Indenrigsministeriet, nu under Justitsministeriet.
Denne har eksekutiv Myndighed. Et Fængselsraad
er Ministeriets sagkyndige Tillidsorgan.
Rejsende Inspektører visiterer uregelmæssig
Fængslerne.
Nordamerika. Strafferettens Ordning er
som i Schweiz. Unionen har kun givet
Straffelove for Militærvæsenet og politiske
Forbrydelser, i øvrigt er Strafferetten overladt de enkelte
Stater, under hvem ogsaa Fængslerne sorterer
(Unionen som saadan ejer kun ganske faa
Strafanstalter). Trods den store Rolle, Landet har
spillet for F.’s Udvikling, staar dette
gennemgaaende langt tilbage. Enkelte Stater, som New
York, Pennsylvanien og New Jersey har
systematisk F. (progressivt System i New York,
derunder Elmira-Systemet, se foran, delvis
Cellesystem i Pennsylvanien og New Jersey),
men i øvrigt hersker intet System. Lovene
foreskriver i Reglen 2 Frihedsstraffe, hard labour
og imprisonment. Den første fuldbyrdes i
Straffeanstalter (state prisons), den anden i
kommunale Fængsler (county jails). En fælles
Organisation findes i Rhode-Island og Maine, i
øvrigt forvalter hver Direktør sin Anstalt, som
han vil. I samtlige Anstalter hersker som Regel
ukontroleret Fællesskab; county jails findes
hyppig i gl., usunde Bygninger. 2 Momenter har
været ødelæggende for Udviklingen af et
velordnet F.: dels det Princip, at Fangearbejdet
skal bære Anstalternes Udgifter (»Det billigste
Fængsel er det bedste«), hvorfor Entreprisesystemet
i Reglen hersker i dets alleruheldigste
Former, dels Fængselsbestyrelsernes
fuldstændige Forandring ved de politiske Partiers
Skiften uden alt Hensyn til! Kvalifikationer. I det
herskende Virvar har Fængselsselskaberne
hidtil forgæves søgt at tilvejebringe Orden. (Litt.:
Holtzendorff og Jagemann,
»Handbuch des Gefängnisswesens«, I—II [Hamburg
1888]; Krohne, »Lehrbuch der
Gefängnisskunde« [Stuttgart 1889]; v. Liszt, »Das
Strafrecht der Staaten Europas« [Berlin 1894];
»Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen« [Kbhvn];
Torp, »Om Straffen« [Kbhvn 1894];
Kriegsmann, »Einführung in die Gefängnisskunde«
[Heidelberg 1912] og den i nævnte Værker
anførte Litt).
A. Gl.
Fængsling, se Varetægtsfængsel.
Fængslingskendelse, d. s. s. Arrestdekret
(s. d. og Varetægtsfængsel).
Fænologi, den Videnskabsgren, som
behandler Tidspunkterne for de periodiske
Fænomeners Indtræden hos Dyr og Planter og søger
at udforske Sammenhængen mellem disse og de
klimatiske Faktorer. Dyre-F. er meget lidet
studeret, og der foreligger ingen samlet
Behandling af den. Derimod findes talrige Iagttagelser
over Trækfuglenes Ankomst og Afrejse fra
forskellige Steder og af enkelte andre Fænomener.
Plante-F. er grundlagt af Linné og har
været omfattet med vekslende Interesse. Der
foreligger et betydeligt Iagttagelsesmateriale fra
forsk. europ. Lande og uden for Europa fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
