- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
239

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fænologi - Fænomen - Fænomenalisme - Fænomenologi - Fänrik Ståls sägner - Fænø - Fænø Sund - Færden, Anders

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frankrig saaledes kun een Maaned tidligere
end i Danmark. Andre Træer er derimod i
Stand til i meget højere Grad at forkorte
Vinterhvilen. Allerede i Belgien springer Asken
tidligere ud end Bøgen. Ved Dijon falder Egens
Løvspring før baade Askens og Bøgens. Paa
Madeiras Sydkyst, hvor den koldeste Maaned
(Febr.) har samme Middeltemp. som Aug. i
Danmark, er den gennemsnitlige Dato for
Løvspringets Beg. hos Egen (Quercus pedunculuta)
5. Jan., for Vinstokken (Vitis vinifera) 4. Marts,
hos Hestekastanien (Æsculus Hippocastanum)
17. Marts, for Hestekastaniens Vedk. altsaa kun
noget over 1 Maaned tidligere end i Danmark,
for Egen mere end 4 Maaneder tidligere.
Løvfaldet begynder for de fleste Træer omtrent
samtidig paa Madeira og i Danmark, men det
foregaar i Syden meget langsommere end her.
Selv om man saaledes maa renoncere paa at
kunne sætte de periodiske Fænomener i
Planteriget i direkte Forhold til de maalelige
klimatiske Faktorer, giver dog de fænologiske
Iagttagelser et værdifuldt Billede af Foraarets og
Sommerens Indtræden ved Siden af
Temperaturobservationerne. Mest overskueligt
fremstilles Resultaterne ved fænologiske Kort,
paa hvilke Steder med samtidig Indtræffen af
et ell. andet fænologisk Fænomen forbindes med
Kurver, Isofaner. Saadanne Kort er
fremstillede for fl. Fænomeners Vedk. i fl. Lande.
(Litt.: Samlede Fremstillinger af F. findes i
Drude, »Handbuch der Pflanzengeographie«
[Stuttgart 1890]; Günther, »Die Phänologie«
[Münster 1895]; Hann, »Handbuch der
Klimatologie«, Bd I [Stuttgart 1908]. Af andre,
vigtige Værker kan henvises til Hult,
Recherches sur les phénomènes périodiques des
plantes
[Nova acta R. Soc. Se. Upsalæ 1881];
Hoffmann, »Vergleichende phänologische
Karte von Mitteleuropa« [»Petermann’s Mitt.«,
1881]; Oppermann, »Skovplanternes
periodiske Livsytringer« [»Tidsskr. f. Skovvæsen«,
1890]; Angot, Resumé des études sur la
marche des phénoménes de vegetation et la
migration des oiseux
[Annales du bureau
central mét. de la France
1894]; Abbe, Relations
between climates and crops
[U. S. Weather
Bureau Bull.
1905]; Ihne, »Phänologische
Karte des Fruhlingseinzugs in Mitteleuropa«
[»Petermann’s Mitt.«, 1905]; Samme,
»Phänologische Mitteilungen«).
M. V.

Fænomen (gr.). Ordet kan betyde: Synsting,
Naturbegivenhed, Særsyn, Fremtoning,
Foreteelse, Tilsyneladelse. Særlig maa den Bet.
fremhæves, hvor F. betegner det tilsyneladende
i Modsætning til det virkelige. Naar en lige Stok
holdes ned i Vand, ser den ud, som om den
var knækket; dette Udseende er kun F., i
Virkeligheden er den lige. Det bringer bedre
Sammenhæng i vore Erfaringer at antage, at
der fra Tingene udgaar visse Svingninger, der
ved deres Indvirkning paa Øjet betinger, at vi
oplever Tingene som farvede, end at antage,
at Farven hører selve Tingene til; i
Virkeligheden er der Svingninger, Farven er kun F.
Denne Modsætning inden for Erfaringens
Verden mellem F. ell. Skin og Virkelighed kan
man forsøge at føre videre, saaledes at man
betragter alle Emner, som de træder frem
i vor Erfaring og derigennem præges af
Subjektets Virksomhed som F. i Modsætning til
Emnerne uafhængig af det erfarende Subjekt,
som de er i sig selv (Kant’s Ding an sich eller
Noumena). Medens det væsentlig synes at være
den større ell. mindre Sammenhæng med
andre Erfaringer, hvorved F. og Virkelighed
adskilles inden for Erfaringens Verden, synes det,
hvor man har villet adskille F. og Ding an
sich, væsentlig at være Afhængighed ell.
Ikke-Afhængighed af Subjektets Virksomhed, der har
været afgørende.
Edg. R.

Fænomenalisme (gr.) er Læren om, at vi
kun kan have at gøre med Emner, der hører
Bevidsthedslivet til, enten med den Tilføjelse,
at der overhovedet ikke findes andre Emner,
ell. med den, at der ganske vist findes Ting i
sig selv, men at der for vor Erkendelse kun
findes Ting, saaledes som de tager sig ud inden
for Bevidsthedslivet.
Edg. R.

Fænomenologi (gr.) benyttes nu mest som
Betegnelse paa en saadan Redegørelse for de
Emner, der hører et Omraade, f. Eks.
Bevidsthedslivet til, hvor man ikke vil fremkomme
med nogen Forklaring ell. Teori, men
udelukkende saa nøjagtigt og saa overskueligt som
muligt vil beskrive de rene Kendsgerninger.
Husserl og hans Elever har lagt Beslag paa Ordet
som Betegnelse paa deres Filosofi; til Dels fordi
de særlig interesserer sig for saadanne
Beskrivelser.
Edg. R.

Fänrik Ståls sägner [’fænrik-’stå.ls-’sägnər
ell. ’sæŋnər], se Runeberg.

Fænø (vistnok af Ordet fen. Mose ell. Mark),
lille dansk Ø i den nordlige Del af Lille Bælt,
c. 335 ha, hører til Odense Amt. Vends
Herred, Middelfart Købstads Landdistrikt. Den for
sin Skønhed kendte Ø er skilt fra Fyn ved det
c. 500 m brede F. Sund ell. Øjenæs Sund
og er en frugtbar, særlig paa Nordsiden stærkt
skovbevokset Ø med fl. høje Udsigtspunkter,
indtil c. 38 m; 1916 87 Indb. Paa Øen ligger
Hovedgaarden Fænøgaard under Stamhuset
Hindsgavl og et Badehotel. V. f. F. tigger den
lille ubeboede Holm F. Kalv (4,8 ha), hvor
Hertug Erik (Langben) til Langeland og Hakon
V af Norge sluttede et Forlig 1300, og hvor de
Svenske anlagde en Skanse 1658.
H. W.

Fænø Sund, dybt Sund mellem Fænø og
Fyns Kyst, kaldes ogsaa Øjenæs Sund,
Troldslykke ell. Lille Sund. Det har
en Dybde indtil 35 m, og man kan de fleste
Steder med store Skibe nærme sig Kysterne
ganske tæt.
G. F. H.

Færden, Anders, norsk Kriminolog og
jur. Forf., f. 22. Juni 1860 paa Familiegaarden
F. i Norderhov, Ringerike, Cand. jur. 1883,
ansat 1884 i Justitsdepartementet, hvor han
1896 blev Bureauchef, siden 1900 Assessor i
Kria Byret. F. tog omkr. 1900 Initiativet til
ogsaa i Norge at optage Arbejdet for at
bekæmpe »den hvide Slavehandel«, under
Samvirken med den internationale Organisation
mod la traité blanche og mødte som officiel
Udsending ved fl. internationale Konferencer
ang. denne Sag, første Gang i Paris 1902. Han
har desuden den hele Tid været Medlem af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free