Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færden, Anders - Færden, Michael Johan - Færder Fyr - Færeyingasaga - Færge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Styret for den 1899 oprettede. 1905 omorganiserede
»norske Nationalkomité« til Fremme af
dette Formaal. Han er desuden Medlem af
Société de législation comparée og Société
générale des prisons, begge med Hovedsæde i
Paris. Foruden mange Afh. i norske og
udenlandske Fagtidsskrifter og i Dagspressen har
han bl. a. udg. Exposé des dispositions pénales
concernant des délits contre les moeurs dans
divers pays (1891) og de paa et bredere
Publikum beregnede Haandbøger. »Norsk
Lovsamling fra 1660 indtil Nutiden« (2 Bd, 1904—05)
og »Praktisk jur. Formularbog« (2. Udg. 1917).
K. V. H.
Færden, Michael Johan, norsk Præst
og Forf., f. i Norderhov paa Ringerike 24.
Decbr 1836, d. 17. Juni 1912. Han blev Student
1855, Cand. theol. 1861 og var saavel tidligere
som senere en anset Lærer ved Nissen’s
Latinskole i Kria. 1867 blev han Præst og var fra
1890 Sognepræst og Provst i Norderhov.
Foruden ved forsk. Smaaskrifter (bl. a. de to
Biografier af »Hanna Vinsnes« [1873] og »Peter
L. Hærem« [1878]) har han gjort sig bekendt
ogsaa uden for Norge ved sin fremtrædende
Deltagelse i den politiske og kirkelige Presses
Diskussion, især om sociale og litterære
Spørgsmaal, stadig fra et meget konservativt
Standpunkt. I fl. Skr har han givet populære
Fremstillinger af den gammeltestamentlige
Bibelkritik: »Det gl. Testamente i Lyset af den nyere
Bibelforskning« (1902); »Kampen om det gamle
Testament« (1903); »Aandsbrytningerne inden
for Israel«, I (1908); »Aandsbrydninger inden
for urkristendommen« (1912). En kort Tid
redigerede han »Folkevennen«, 1876—80
Ugebladet »Hjemmet«, Tillæg til »Fædrelandet«, og
fra 1881 var han en af Redaktørerne af det
højkirkelige »Luthersk Ugeskrift« til dettes
Standsning 1893. Af hans Artikelrækker i dette
Tidsskrift, hvoriblandt adskillige Recensioner
af den nyere norske Digtning, er i Særtryk
udgivne de to Skr »Pressen og Vantroen« (1881)
og »Kvindespørgsmaalet« (1881).
(J. B. H.). K. F.
Færder Fyr. Ved Mundingen af
Kristianiafjorden hæver sig paa en lille Holm, Lille
Færder, et 43 m højt, rødt Jerntaarn med et
bredt hvidt Bælte. Det er F. F., et af Norges
største Fyr, taget i Brug paa sin nuv. Plads
1857; det lyser med 3 hurtig paa hverandre
flg. Lynblink hvert 10. Sekund med en Lysstyrke
af c. 200000 Normallys i 20 Kvartmil og har
som Taagesignal en Sirene, der giver to hurtig
paa hinanden flg. Stød hvert andet Minut. Paa
Holmen er der Semaforstation og fra 1897
Telefonstation. Tidligere laa Fyret paa den N. f.
liggende Ø Store Færder; det bestod da
af et Stentaarn, der var bygget 1696 og var
Norges næstældste Fyr.
(J. F. W. H.). M. H.
Færeyingasaga [’faî.ræ^ieŋa’saga], Sagaen
om Færingerne, haves ikke som et selvstændigt
for sig opbevaret Sagaværk, men kun stykkevis
i den store Olafssaga (bl. a. i Flatø-Bogen). De
enkelte Stykker er samlede og udgivne som et
Hele med færøsk, dansk og tysk Overs. af C.
Rafn (Kbhvn 1832). Der er næppe nogen Tvivl
om, at der i Virkeligheden har eksisteret en
saadan Saga, hvis Hovedpersoner var den gl.,
listige Høvding Traand i Gata og den unge,
ridderlige Sigmund Brestessøn; det er Forholdet
mellem disse to, samt den sidstes til Hakon Jarl
og senere til Olaf Tryggvason, der tillige med
Øernes Kristning skildres. Tiden er Slutn. af
10. og Beg. af 11. Aarh. Der er ingen Tvivl om,
at Sagaen for det meste er hist.; den stammer
fra Tiden omkr. 1200. Norsk Overs. af O. Rygh
(1861). (Litt.: W. Golther i
»Germanistische Abhandlungen« [Göttingen 1893]; F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.«, II).
F. J.
Færge, et Fartøj, der benyttes til at
iværksætte en Forbindelse over en Flod, Sø, Havarm
e. l. F. kan anvendes baade for alm. Vejfærdsel
— Personer og Køretøjer — og for Jernbaner.
Hvis der kun er Tale om Persontrafik, kan
Færgefartøjet være en alm. Baad ell. et Skib;
naar tillige Køretøjer ell. endog Jernbanevogne
skal kunne befordres, maa det være specielt
indrettet for Formaalet. F.’s Dæk er da
beregnet paa Optagelse af Vognene — paa
Jernbanefærger forsynet med Spor — og løber ved
den ene ell. begge Ender ud i en Platform,
der ved Landingsstedet kan sættes i Forbindelse
med en Anlægsbro ell. paa anden Maade gøre
det muligt for Vognene at køre ud paa F.
Bevægkraften for F. kan være Haandkraft,
Vind ell. Strøm ell. Maskinkraft, som Maskineri
anvendes i Alm. Dampmaskiner, men
undertiden ogsaa Forbrændingsmotorer. Aarer og Sejl
anvendes nutildags kun som Drivkraft for smaa
F., der benyttes ved lidet trafikerede Overfartssteder.
Benyttelsen af Aarer og Sejl er som i alm
Fartøjer. Strømmens Kraft i Floder kan paa forsk
Maade udnyttes: Fartøjet kan f. Eks. ved et
langt Tov eller en Kæde være forbundet med
et Anker, der er lagt ud i Floden lidt oven for
Overfartsstedet, saaledes at det maa bevæge
sig i en Cirkelbue om Ankeret som Centrum, og
naar F. da stilles noget skraat mod Strømmen,
vil en Komposant af dennes Tryk fremkalde
Bevægelsen; ell. lidt oven for Overfartsstedet
kan der mellem to Master paa Bredderne være
udspændt et Staaltraadstov, hvorpaa løber et
lille Hjul, som ved et andet Tov er forbundet
med F.; ved at stille denne skraat mod
Strømmen bevirkes Bevægelsen som ovenfor. — Ved
alle lidt betydeligere Færgeanlæg benyttes
imidlertid Maskinkraft, og hyppigst saaledes, at F.
bevæger sig fuldkommen frit og drives frem
ved Hjul ell. Skruepropeller ligesom et
Dampskib; undertiden bruges ogsaa en paa Bunden
udlagt Kæde, der er gjort fast i Land paa
begge Sider og løber op om en Skive paa F.,
der drejes rundt af Maskinen (samme Princip,
som ofte anvendes for Slæbedampere paa
Floder). Ikke sjælden er selve F. kun en Ponton
med den fornødne Plads for Vognene, men
liden Midler til selv at bevæge sig frem; den
slæbes da af en særlig Dampbaad (f. Eks.
Jernbanefærgerne ved New York). — Selve
Færgefartøjet maa naturligvis være konstrueret med
de specielle lokale Forhold for Øje, derfor ofte
med ringe Dybgaaende; hvis det drives frem
ved Skrue, maa man p. Gr. a. ringe Vanddybde
ofte anvende Tvillingskruer, og for at skaffe let
Manøvrering under de ofte knebne Pladsforhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
