Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færgevæsen - Færing - Fært (se Fod) - Fært (Dunst ell. Duft) - Færø Banke - Færøelīt - Færøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik Færgelavene som Erstatning Halvdelen
af den Fragt, Dampskibet indsejlede udover
Posttransporten, men dette var ikke
tilstrækkeligt til at holde dem skadesløse, og
Færgelavene overtog derfor efter eget Ønske fra 1.
Jan. 1844 for et Tidsrum af 18 Aar
Posttransporten over Bæltet med Dampskib, til hvis
Anskaffelse de af Befordringsvæsenets Fond fik et
Laan af 52000 Rdl. Ved Lov af 16. Febr. og 1.
April 1856 blev imidlertid efter Overenskomst
med Lavene disses Eneret og Kontraktsforholdet
med Postvæsenet ophævet mod en
Erstatning af 40000 Rdl. og mod, at Staten overtog
Lavenes resterende Gæld til
Befordringsvæsenets Fond 27000 Rdl., hvorefter de Lavene
tilhørende Skibe, Baade m. v. blev Postvæsenets
Ejendom. Ved Lov 12. Mai 1882 blev Helsingørs
Færgelav ophævet og dets Interessenter og
disses Enker samt de Færgekarle, der havde tjent
over 20 Aar, tillagt Pension af Statskassen.
Færgelavet i Kbhvn blev ophævet ved Pl. 24.
Maj 1811, hvorefter Havnekaptajn Esskildsen fik
udelukkende Ret til at besørge Befordringen
mellem Toldboden og de paa Rheden liggende
Skibe samt Batterierne og mellem Nyhavn og
Christianshavn. I 1816 fik han tillige Eneret paa
Færgefarten til Sverige. Ved kgl. Resol. 7.
Novbr. 1834 blev dette Privilegium ophævet fra
1. Marts 1835 og Færgefarten her frigiven. Ved
Lov 14. Decbr. 1857 er det tilladt enhver for
Betaling at befordre Personer i Kbhvn.’s Havn
og paa sammes Rhed, naar han godtgør, at
han besidder et forsvarligt Fartøj, at han eller
den, som skal føre samme, er skikket dertil, og
at han har en Liggeplads for Baaden om
Natten, samt forsyner sig med
Havneadministrationens Adgangsbevis.
Af de i 1874 under Amtsraadenes Tilsyn henlagte
43 Færgesteder bestaar endnu c. 30, og
desuden ejer Postvæsenet Færgestederne Vildsund,
Koster Kallehave og Spodsbjerg Færgebro. Fl.
Færgesteder anløbes nu regelmæssigt af
Dampskibe. For saa vidt der derved gøres Indgreb, i
Færgernes Eneret, erlægger Ejerne af
Dampskibene en Afgift til Færgeriejerne. (Litt.: A.
W. Scheel, »Personretten« [Kbhvn 1876]; Fr.
Olsen, »Postvæsenet i Danmark 1808—48«
[Kbhvn 1908]).
Fr. O.
Færing, 1) Indbygger paa Færøerne.
2) F. ell. »Færingerbaad«, en Art lette aabne
Baade, der anvendes ved Færøerne. F. er
klinkbygget (se Baad) med høje
opstaaende Stavntræer; den er meget let i
Konstruktionen og vager særdeles godt i høj Sø,
uden at denne slaar ind i den; i Alm. drives den
frem ved Hjælp af mange, korte Aarer, ell. den
fører Luggersejl og Stagfok. — I Norge
er F. et, især paa Vestlandet, almindeligt Navn
for en lille Baad med 2 Par Aarer.
H. E.
Fært, se Fod.
Fært, den Dunst ell. Duft, der staar af
Vildtets Spor ell. af Vildtet selv.
S. F.
Færø Banke, c. 70 Sm. VSV. for Syderø
Sydende. Banken har størst Udstrækning i NNØ.
og VSV., hvor den inden for 200m Grænsen er c.
50 Sm. lang, medens Bredden er e. 25 Sm. Uden
for Grænsen tiltager Dybden pludselig til 300 m
og derover. Største Delen af F. B. indtages af
et nogenlunde jævnt Plateau med 100 à 140
m Dybde, paa hvilket Bundarten er Sand og
Skæl; men denne Bundart forandrer sig ud
mod Bankens Kanter, hvor der findes grovt,
sort Grus og Sten. Banken besøges aarligt
saavel af danske som af fremmede Fiskerskibe,
der her driver et hyppig rigt Torskefiskeri.
G. F. H.
Færøelīt, se Zeolitter.
Færøerne, Øgruppe i det nordlige
Atlanterhav paa 62. Breddegrad, mellem 61° 20’ og 62°
24’ n. Br. og mellem 18° 48’ og 20° 14’ v. L. for
Kbhvn, 6° 15’ og 7° 11’ v. L. for Grw., c. 675 km
V. f. Bergen og c. 375 km NNV. f. Skotland,
bestaar af 18 Øer (hvoraf 17 beboede) og en Del
Holme. Øernes Areal er 1406 km2. Den største
Længde fra N. til S. er c. 113 km, den største
Bredde fra Ø. til V. c. 75 km. Indbyggernes
Antal er (1916) henved 19700 (1901: 18000, 1801:
5265). Øernes Navne er: Fuglø (Fugloy), Svinø
(Svinoy), Viderø (Viðoy), Kuna (Kunoy), Kalsø
(Kalsoy), Bor(d)ø (Bor(ð)oy) — disse 6
sammenfattes under Benævnelsen: Norderøerne
(Norðuroyggjar); endvidere: Østerø (Eysturoy),
Strømø (Streymoy), Nolsø (Nólsoy), Vaagø
(Vágar, Vágoy) med Møgenæs (Mykines),Kolter
(Koltur), Hestø (Hestur), Sandø (Sandoy), Skuø
(Skuoy), Store Dimon (Stori Dimun), Lille
Dimon (Litli Dimun), Suderø (Suðuroy ɔ: den
sydligste Ø. Øen burde paa Dansk hedde Sydø ell.
Sønderø). Af de her nævnte Øer er alle beboede
med Undtagelse af Lille Dimon. Størst er Strømø
(over 396 km2, d. v. s. sammen med de til den
hørende mindre Øer, Strømø selv er c. 374
km2); dernæst følger Østerø (over 287 km2). De
største af de andre Øer er: Vaagø (189 km2),
Suderø (over 168 km2), Sandø (125 km2) samt
Bor(d)ø (henimod 95 km2). De øvrige Øer er
alle under 60 km2. I denne Forbindelse kan
nævnes de mange fritstaaende Klipper
(drangar, stakkar), som rager op af Havet tæt ved
Øernes Kyster; den mest bekendte af disse
Klipper, »Munken« (5 3/4 km S. f. Suderø), er nu
nedfalden.
Øernes Hovedstad er Thorshavn med
(1916: c. 2300, 1906: 1791) Indb., paa Østsiden af
Strømø. Byens centrale Beliggenhed i Landet
og dens forholdsvis jævne Opland har bidraget
meget til dens Opkomst, som paa den anden
Side er blevet en Del hindret ved den
Omstændighed, at Byen kun har en maadelig Havn. —
Lige over for Thorshavn paa Vestsiden af
Strømø ligger den lille Bygd Kirkebø,
bekendt som Øernes gamle Bispesæde. Af
betydeligere Handelspladser paa Øerne kan næst
efter Thorshavn fremhæves Trangisvaag og
Vaag paa Suderø, Klaksvig paa Borø
(blandt Norderøerne) samt Vestmanhavn
paa Vestsiden af Strømø og Fuglefjord paa
Østsiden af Østerø.
Terrainforhold. Øerne er gennemgaaende
af lang og smal Form, adskilte ved snævre
Sunde med rivende Strømme. Gennem det
Indre gaar store flade Fjeldstrækninger, som
danner en Højslette med en Gennemsnitshøjde af
315 m. Højest er Landet mod N. og V. med
Sænkning mod S. og Ø. Op fra Højsletten
hæver sig en Mængde Toppe, dels de spidse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
