Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Tinder«, dels de oventil mere flade »Fjelde«.
I den nordlige Del af Landet (særlig paa de
høje og klippefulde Norderøer) er
Tindeformationen fremherskende, paa de lavere sydlige
Øer derimod Fjeldformationen. Disse Toppe
naar, navnlig i den nordlige Del af Landet, en
ret anselig Højde; højeste Punkt er
Slættaratindur (882 m) nordlig paa Østerø.
Bekendt for sin smukke Udsigt er Fjeldet
Skalingur (768 m) paa Strømø. Det højeste
Forbjerg er Mýlingur (564 m) paa Nordenden
af Strømø. Øernes Overflade er i Alm.
græsgroet lige ud til Kystkanten, hvorfra den nøgne
Bjergvæg gaar stejlt ned. Klipperne er for
største Delen vulkanske Bjergmasser og
bestaar saa godt som udelukkende af Trap og
Basalt. Ejendommelige for det færøske
Landskab er de saakaldte »Hamre« eller stejle
Klippeterrasser, den ene oven over den anden, otte
med større flade Afsatser imellem. Disse
»Hamre« er opstaaede derved, at de blødere Lag i
Trapporfyren er forvitrede, hvorefter
Stenmasserne er styrtede sammen. Dalene er i det hele
meget snævre og kan, i alt Fald for
Norderøernes Vedk., lignes ved dybe Kløfter. En
særegen Art Dale er de saakaldte »Bunde«
(botnar), halvrunde hesteskoformede Fordybninger
ud mod Søen og med terrasseformet Baggrund
(de ovenfor omtalte »Hamre«).
Klimaet er, da Øerne ligger midt i
Golfstrømmens Fortsættelse, meget mildt med
forholdsvis ringe Forskel mellem Sommerens og
Vinterens Gennemsnitsvarme. Varmen kan om
Sommeren stige til 20° og om Vinteren falde til
÷ 12°. Thorshavns Middeltemperatur er c. 6°
(Sommerens Middel varme c. 10°, Vinterens 3°).
Vejret er i det hele ustadigt og stormfuldt,
Taage og Fugtighed meget fremherskende, navnlig
om Sommeren. Klimaet maa i det hele anses
for sundt; dog leverer blandt de kroniske
Sygdomme Lungetuberkulose et forholdsvis lige saa
stort Bidrag til Dødeligheden som i det øvrige
Kongerige. En fremtrædende Dødsaarsag kan
sættes i Forbindelse med det ustadige og
stormfulde Vejr; omtr. Halvdelen af Dødsfald blandt
Mandkøn mellem 15 og 60 Aar skyldes
Ulykkestilfælde til Fjelds og navnlig til Søs.
I geologisk Henseende er F. af
temmelig ringe Alder. I Forbindelse med Island og en
Del af Skotland synes de at udgøre de
tilbagstaaende Rester af en Landmasse, som i
Tertiærtiden forbandt Amerika med Europa. F. har
samme geologiske Bygning som Island og
bestaar af mægtige oven paa hinanden lejrede
Basaltbænke. Paa F. mangler dog saa godt som
ethvert Spor af posttertiær vulkansk
Virksomsomhed, som paa Island spiller saa stor en
Rolle. I Blærerum i Basaltlagene findes flere
Steder udskilt en Del Zeolitter, ligesom der
ogsaa forekommer indsprængt gedigent Kobber,
Kalcedon og Opal, dog uden praktisk Bet. Det
er derimod muligt, at de visse Steder — især
paa Suderø — forekommende tertiære Kul vil
faa nogen praktisk Bet. Til Iværksættelse af
Kulbrydning bevilgedes der 1917 af Staten
74000 Kr. (Litt.: I. G. Forchhammer,
»Om F/s geognostiske Beskaffenhed« [1824;
Særtryk af Vid. Selsk. Skr, II, 1822]; J.
Geikie, On the Geology of the Faroe Islands.
Transactions of the R. Soc. of Edinburgh, Vol.
XXX, part I [1880]; A. Heiland, »Om F.’s
Geologi«. [Geogr. Tidsskr., IV, 1886]; Hans
Rudolphi, »Die Färöer« [»Zeitschr. der
Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin«, 1913]).
F.’s Vegetation er gennemgaaende
fattig og for øvrigt nær beslægtet med de nær:
meste Landes, Islands, de britiske Øers og
Skandinaviens. Særlig iøjnefaldende er den
næsten fuldstændige Mangel paa Træer og Buske.
Alm. Enebær forekommer faa Steder i
Dværgformen (var. nana), voksende tæt trykt til
Jordens Overflade; endvidere findes fl. Arter Pil,
af hvilke Salix phylicifolia (L.) Sm. naar en
Højde af c. 2/3 m. I enkelte Haver med gode
Læforhold har Pilearter, Ær og Alm. Røn dog
naaet en ret kraftig Udvikling. For øvrigt
bestaar Vegetationen væsentlig af fleraarige
Urter og en forholdsvis stor Mængde
Kryptogamer, navnlig Mosser. Der findes af
Blomsterplanter noget over 300 Arter, af Kryptogamer
mere end dobbelt saa mange. Vegetationen er
frodigst i de lavest liggende Egne indtil c. 70 m
o. H., og her paa Markerne, der omgiver
Landsbyerne, kun lidt forsk. fra den i Danmark.
Højere oppe træffes et ikke ringe Antal arktiske
Planter; paa Fjeldryggene er Bevoksningen i
alt Fald af Blomsterplanter yderst sparsom.
Kun faa forvildede Planter og Ukrudsplanter
findes, da Plantedyrkning ikke kan være af
større Bet. (Litt.: Botany of the Færoes, based
upon Danish investigations, I—III [Kbhvn
1901—08]; R. Rasmussen, »Plantulæra«
[Thorshavn 1910]).
F.’s Fauna er i zoogeografisk Henseende,
for saa vidt den for Øjeblikket er kendt, af et
noget højnordisk Præg med stærk Iblanding af
sydligere Former, ligesom ogsaa Øgruppens ringe
Størrelse og isolerede Beliggenhed paa mange
Maader har præget den. Padder og Krybdyr
mangler; der er iagttaget c. 140 Fuglearter,
hvoraf c. 1/3 yngler. Af Landpattedyr findes
kun den sorte og brune Rotte samt Mus, men
den brune Rotte har ogsaa her stærkt fortrængt
den sorte. Man har desuden forsøgt at indføre
norske Harer. Den lavere Landfauna er kun
til Dels kendt og lidet sammenlignet med de
nærliggende Landes ogsaa kun delvis kendte
lavere Landfauna. Havfaunaen om F.’s Kyster
er i mange Henseender interessant, fordi
Færøkanalen er Nordgrænsen for mange sydligere
særlig pelagiske Dyreformer. (Litt.: H. G.
Müller, »F.’s Fuglefauna« [1862] og Knud
Andersen, »Meddelelser om F.’s Fugle«
[1898—1902. 1905]. Alle Afh. trykte i »Vidensk.
Meddel, fra den naturhist. Forening i Kbhvn«).
For den, som nærmer sig Øerne fra Havet,
viser sig, efterhaanden som Øernes Omrids
træder skarpere frem, lidt efter lidt en hel Del
grønne Pletter, spredte langs med Kysten. Det
er Bygderne med deres omliggende opdyrkede
Jorder, de saakaldte »Bøer«. Bygderne ligger
p. Gr. a. den store Rolle, som Baadfiskeriet
spiller for Befolkningen, gerne ved Bugter og
Vige, hvor der er gode Landingssteder. Kun en
meget ringe Del — c. 3 % — af Landet er
opdyrket og indhegnet. »Bøen« er matrikuleret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
