Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i »Marker« (af meget forsk. Størrelse,
varierende fra under 4000 til over 8000 m2). En Mark
inddeles i 16 Gylden, en Gylden i 20 Skind. Af
det Jordegods, hvoraf Matrikelskat udredes —
Øerne udgør 4258 Skattemarker, hver ansat til
en Værdi af 1000 Kr — er over Halvdelen
Statsfæstegods (Kongsgods), Resten Odelsgods.
— Trævækst savnes næsten helt paa Øerne,
skønt den Omstændighed, at man ved
Tørvegravning hyppig støder paa Trærødder, tyder
paa, at Øerne i tidligere Tider har været
bevoksede med Skov. Denne Mangel paa Træer
bidrager vel til at give et færøsk Landskab et
vist bart Præg, men dette opvejes ved en stor
Rigdom paa afvekslende Formationer. Det er
et stemningsfuldt og imponerende Skue fra et
af de færøske Fjelde at se ud over Øerne med
deres Mylder af Bugter og Vige, Fjorde og
Sunde, Fjelde, Dale og Kløfter, Elve og Fosser,
de ensomme Bygder og saa det store
spejlblanke Hav derudenfor. Saa roligt og stille dette
er til sine Tider, saa rasende og vildt kan det
være til andre. Den færøske Kyst, navnlig
Vestkysten, som ligger aaben for Atlanterhavet,
bærer ved sine vildt sønderrevne Formationer
Vidne om Oceanets Magt. I den senere Tid
er Sans for Træplantning vakt, og der er flere
Steder plantet en Del, og Plantningerne er
lykkedes godt. Til en Plantage ved Thorshavn
er udlagt 10 Tdr Land.
Administrative Forhold. F. udgør
et Amt af det danske Rige. De øverste
Embedsmænd er Amtmanden, Landfogeden (kgl.
Oppebørselsbetjent og Politimester for Thorshavn)
og Sorenskriveren (alle bosatte i Thorshavn). —
Sorenskriveren er Dommer i første Instans.
Appel sker til Landsoverretten samt Hof- og
Stadsretten i Kbhvn, og derfra til Højesteret —
herfra undtages Justitssager, der gaar lige til
Højesteret, og alle Politisager, som kan
indankes for Amtmanden (Overpolitiretten), hvis
Afgørelse kan appelleres til Højesteret.
Underordnede Embedsmænd er de 6 (under Landfogeden
staaende) »Sysselmænd«, nærmest svarende til
danske Sognefogeder. — Det færøske »Lagting«
(oprettet i sin nuv. Skikkelse 1854) svarer til
Dels til et dansk Amtsraad, men har en videre
Myndighed, idet det fremsætter Forslag til Love
for F., hvilke Lovforslag forelægges for
Regering og Rigsdag i Kbhvn. Lagtinget tæller 22
Medlemmer (20 folkevalgte samt Amtmanden og
Provsten i Embeds Medfør). F. sender et
folkevalgt Medlem til det danske Folketing og et af
Lagtinget valgt Medlem til Landstinget. —
Lægevæsenet bestyres af en Landfysikus (med
Sæde i Thorshavn) og 3 Distriktslæger (med
Sæde henh. i Klaksvig paa Borø, Trangisvaag
paa Suderø og Vestmanhavn paa Strømø);
hertil kommer 3 kommunale Læger (i Thorshavn,
paa Sand [Sandø] og paa Ejde [Østerø]).
Kommunelægen i Thorshavn er Læge ved Færø
Amtskommunes Tuberkulose-Sygehus i Højdal.
— I gejstlig Henseende udgør F. et Provsti,
hørende til Sjællands Stift. — Øerne er inddelte
i 6 Sysler og 8 Præstegæld. Syslerne er:
Norderøsyssel, Østerøsyssel, Strømøsyssel (med Nolsø,
Hestø og Kolter), Vaagøsyssel (med Møgenæs),
Sandøsyssel (med Skuø og Store Dimon) og
Suderøsyssel (hvortil hører den ubeboede Ø
Lille Dimon). Præstegældene falder sammen
med Syslerne med den Undtagelse, at
Strømøsyssel og Suderøsyssel hvert er delte i 2
Præstegæld. — Øerne har i alt 44 Kirkesogne.
Politik. Paa F. findes to — nu lige store
— politiske Partier, Samband og
Sjálvstýri. Striden drejer sig om Lagtingets
Stilling og Myndighed. Sambandet vil
Bevaring af det Bestaaende, medens Sjálvstýri
kræver Amtmanden (Tingets Formand) og
Provsten fjernede som fødte Medlemmer (herom er
i øvrigt begge Partier enige i Princippet), Ret
til Udstedelse af særlige færøske Love og en
Nyordning af det økonomiske Forhold til
Staten. (Litt.: J. Patursson, »Færøsk
Politik« [Kbhvn 1903]).
Næringsveje. Som den vigtigste
Indtægtskilde maa nævnes Fiskeriet, navnlig
af Stortorsk. Da de opdyrkede Jordlodder er
saa smaa, at Færingerne vanskelig kan leve af
disse alene, er enhver færøsk Almuesmand ikke
alene Landmand, men ogsaa Fisker.
Dybsøfiskeriet drives hele Aaret rundt med aabne
Baade, om Sommeren mindre (i Reglen med en
Besætning af 4 Mand), om Vinteren større (i
Reglen med en Besætning af 8 ell. 10 Mand).
I de allerseneste Aar har Færingerne til
Fiskeriet anskaffet en Del Motorbaade. De
almindeligst forekommende Fiskearter ved de færøske
Kyster er: Torsk, Lange, Kuller, Sej, Sild og
Helleflynder. De Fiskegrunde, som søges, ligger
ofte indtil 30 km fra Land. Den tidligere til
dette Fiskeri benyttede Haandsnøre er nu afløst
af den paa Shetland brugelige Langline. Den
store Torsk (og Lange) gaar i Alm. til
Markedet, tilberedes til »Klipfisk« (ved Saltning og
Tørring paa Strandklipperne) og udføres
(fornemmelig til Spanien). Ved Kysterne fanges
navnlig Smaasej i stor Mængde med
Haandsnøre ell. Medestang; i Bugterne og Vigene
kommer ofte store Stimer af Smaasej og Sild,
som da fanges med Vod. Den Fisk, som ikke
gaar til Markedet, tørres i usaltet Tilstand dels
paa Stænger uden paa Husene, dels i (aabne)
Tremmehuse. I disse sidste ophænges ogsaa
Faarekødet, som i tørret Tilstand (usaltet) faar
Navnet »Skærpekød«. Skibsfiskeriet (ved F. og
navnlig under den isl. Kyst) er af overordentlig
Bet. for Befolkningen. Efter sidst foreliggende
Opgørelse (1916) ejede Færingerne 144 Kuttere
(10183 Reg.-T.), desuden 1442 Robaade og 192
Motorbaade.
I Sammenhæng med Fiskeriet kan nævnes
Fangsten af Grindehvaler (se herom
nærmere Delfiner). En anden Hval, som der
aarlig fanges en Del af, særlig paa Suderø, er
Næbhvalen. Sælhundefangsten, der
tidligere var en vigtig Erhvervsgren, er nu saa
godt som helt ophørt.
Af Ordsproget Seyða ull er Før ja gull ɔ:
»Faareuld er F.’s Guld« kan man slutte sig til
Faareavlens Bet. for F. Græsgangene er
fortrinlige, og p. Gr. a. Vintrenes Mildhed kan
Faarene gaa i den udstrakte fælles Udmark
(»Have«, færøsk hagi) hele Aaret rundt. 2
Gange om Aaret bliver de drevne i Fold: om
Foraaret, naar den løse Uld bliver plukket af dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
