- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
247

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færøerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa F.« [Kbhvn 1901] og »Folkesangen paa F.«
[Kbhvn 1908]; Sverre Patursson, »Nøkur
orð um hin føroyska dansin« [Thorshavn 1908]).
Omtales kan her ogsaa det store Folkestævne
i Thorshavn paa Olaidag (Skt Olav’s Dag,
Olavsøka), Aarets Hovedfest. Kong Olaf den Hellige
har været Øernes Skytspatron, og derfor har
denne Dag fra gl Tid været fejret med
Gudstjeneste i Kirken, Lagtingets Aabning,
Præstemøde, færøsk Dans o. s. v. En anden
Sammenkomst med Dans finder Sted ved »Varmekilde«
paa Østerø Skt Hansnat. Til denne Kilde har
Folk valfartet fra gl Tid for at nyde Lægedom
af dens — iflg. Traditionen helbredende —
varme Vand.

Klædedragt. Den nationale Dragt
bestaar for det mandlige Køns Vedk. af en brun
Kofte ell. Trøje, sorte Knæbenklæder, Sko af
barket Lammeskind ell. Kohud (formede af eet
Stykke, sammensyede paa Vristen og fastholdte
paa Fødderne med Tvinger), en stribet (som
Regel rød og blaa ell. mørke- og lyseblaa) Hue
(af Form som en Nathue.). Til Høj- tidsbrug
haves en mørkeblaa, alm. sølvknappet Trøje samt
den saakaldte sjóstúka, en sid sort Kofte, som
rækker et godt Stykke ndf. Knæet. — Den
kvindelige Nationaldragt bestaar af en kort
Trøje, spættet blaa og rød ell. mørke- og
lyseblaa, nedringet med korte Ærmer og snøret
sammen foran, et Tørklæde, sat saaledes om
Halsen, at det danner en Trekant for og bag,
et kort stribet (blaat og rødt ell. mørke- og
lyseblaat) Skørt, paa Hovedet en Kyse ell. et
Tørklæde; den gaar stadig mere og mere af
Brug, hvorimod Mandsdragten, som ogsaa var
i Tilbagegang, atter bliver mere og mere alm.

M. H. t. Undervisningen, da var i
den ældste Tid Præsteskolen i Kirkebø, hvor
Øernes Præster blev uddannede under
Biskoppen, den eneste Læreanstalt af Bet. Da
Bispestolen efter Reformationen blev nedlagt,
oprettede Christian III en Latinskole i Thorshavn;
den blev nedlagt 1804. 1861 oprettedes (til Dels
af den nedlagte Latinskoles Midler) i Thorshavn
en Realskole, som nu har 4 Lærere og en
Lærerinde. — Almuens Børn modtog i tidligere
Tid som Regel ingen anden Undervisning end
den, som Forældrene selv gav dem,. 1845 blev
et af Regeringen udarbejdet »provisorisk
Reglement for Almueskolevæsenet paa F.« forelagt
Stænderforsamlingen i Roskilde. Reglementet fik
Lovskraft og blev indført i de færøske Bygder,
men Befolkningens Uvillie over Tvangsskolevæsenet
var saa stærk, at der 1854 udkom en
ny Lov, hvorved det atter overlodes til
Forældrene selv at sørge for deres Børns
Undervisning, men under Tilsyn af en
Skolekommission for hver Bygd, bestaaende af Præsten og
2 valgte Mænd. Den gl. Hjemmeundervisning
havde imidlertid nu mistet sin rette Aand, og
Almuen blev efterhaanden gunstigere stemt for
et ordnet Almueskolevæsen. Ad frivillig Vej blev
der oprettet en Del Skoler, Regering og
Rigsdag traadte hjælpende til og bevilgede Tilskud
dels til Skolebygninger, dels til Lærerlønninger.
Et Kursus til Uddannelse af Skolelærere blev
oprettet i Thorshavn. Det ledes af Realskolens
Lærere og Førstelæreren ved Thorshavns
Almueskole. 1899 oprettede Rasmus
Rasmussen
og Simon av Skarði efter dansk
Mønster en færøsk Højskole, Føroya
fólkaháskuli. Den ligger i Thorshavn.

Litteratur og Sprog. Nogen egl.
Oldtidsliteratur blev ikke udviklet paa F. saaledes
som paa Island. Der er ingen Sagadigtning, og
om gl. Skindbøgers (Kvadbøgers) Tilværelse ved
vi heller intet. Øernes Lidenhed og
Indbyggernes Faatallighed maatte ganske naturlig lægge
Hindringer i Vejen for Udviklingen af nogen
større selvstændig Litt. I de ældste Tider har
Færingerne vel været delagtiggjorte i den isl.
Litt., efter Reformationen i den danske og
norske. Ikke desto mindre ejer Færingerne en
stor Skat af nationale Folkeviser og Kvad, som
er bevarede gennem Aarh. ved mundtlig
Overlevering. Det første nævneværdige Forsøg paa
at samle og opskrive disse Kvad blev gjort af
Færingen J. Chr. Svabo under en Omrejse
paa F. 1781—82. I hans Spor fulgte Danskeren H.
C. Lyngbye
(en Tid Præst paa F.), som 1822
udgav en Samling færøske Kvad under Titlen:
»Færøeiske Qvæder om Sigurd Fofnersbane og
hans Æt« med en Fortale af Biskop P. E.
Müller. Nu først kom der ret Gang i Arbejdet
med at samle de færøske Folkesange. Af de
Færinger, som har indlagt sig Fortjeneste paa
dette Omraade, kan nævnes Joh. Klemmensen
paa Sandø, Samler af de i den store
»Sandøbog« indeholdte Kvad, og Bonden Hans
Hansen
paa Fuglø, Samler af »Fugløbogen«’s
Kvad (begge de nævnte Samlinger opbevares
paa det store kgl. Bibliotek i Kbhvn); endelig
Provst V. U. Hammershaimb, som
afsluttede Samlerarbejdet og fik sat Udgivelsen af
disse Kvad i Gang. Alle de forsk. Samleres
Optegnelser er nu nedlagte i det haandskrevne
(i »Dansk Folkemindesamling« paa det kgl.
Bibliotek i Kbhvn opbevarede) Værk Føroya kvæði,
Corpus Carminum Færoensium
ved Svend
Grundtvig
og J. Bloch, 16 tykke
Kvartbind (hvortil senere er kommet to
Supplementsbind),, indeholdende i alt 236 Kvad, hvoriblandt
ogsaa nogle nyere tillige med en Del
Skæmteviser. Af nyere Digtere, som med Held har
efterlignet den gl. Folkevisestil,; skal fremhæves
Bonden Jens Christian Djurhuus.
Den ypperste Repræsentant for
Skæmtevisedigtningen er Poul Nolsøe, Djurhuus’ ældre
Samtidige.

Ogsaa af gl. Sagn, Eventyr og Ordsprog ejer
F. en rig Skat. Bl. Samlere af færøske Sagn
kan nævnes Johan Henrik Schröter
(Præst paa Suderø ved Slutn. af 18. og Beg. af
19. Aarh.) samt navnlig den ovf. nævnte V. U.
Hammershaimb. J. H. Schröter har ogsaa
besørget en færøsk Overs. af Matthæi Evangelium
samt af den ved C. C. Rafn udgivne »Færeyinga
saga«. Et Udvalg af gl. færøske Kvad,
Folkesagn m. m. er udg. ved V. U. Hammershaimb
under Titlen »Færøsk Antologi«, Bd I—II (1886
—91). Bd I: Tekst samt hist. og grammatisk
i Indledning; Bd II: Ordsamling og
Register. — Denne Ordsamling er hidtil den
eneste, der er udkommet over det færøske Sprog,
men er efter sit Anlæg ikke udtømmende. —
(I Haandskrift findes Svend Grundtvig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free