Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jørgen Bloch, »Færøsk Ordbog«, 3 Foliobd
[1877—88] i »Dansk Folkemindesamling«, det
kgl. Bibliotek). — Endvidere er udg. »Færøske
Folkesagn og Æventyr« (Kbhvn 1898—1901).
Det Sprog, som tales af den færøske
Befolkning, staar de vestnorske Dialekter meget
nær, men indtager i øvrigt en Mellemstilling
mellem Norsk og Islandsk. Hvad Ordforraad og
Udtale angaar, staar Færøsk nærmest ved
Norsk; hvad Bøjningsformerne angaar,
nærmest ved Islandsk. Indtil Midten af 19. Aarh.
eksisterede der ingen fast Retskrivning for
Færøsk; enhver skrev i sin egen Dialekt og
fulgte Udtalen som Rettesnor. Først V. U.
Hammershaimb skabte en Normalortografi for
Sproget, idet han lagde den for Oldnordisk
normaliserede Skrivemaade til Grund og derved
nærmede Sprogets Udseende meget til Islandsk.
Hvad angaar det færøske Sprogs Stilling i
Forhold til Dansk, er det sidste det
autoriserede Skole-, Kirke- og Retssprog. I F.’s Lagting
høres imidlertid Færøsk næstenæ udelukkende.
Sidst i 1880’erne blev en Bevægelse rejst med
det særlige Formaal at arbejde for det færøske
Sprogs Fremme. Denne Bevægelse har ført til,
at der i Skolerne skal undervises i Færøsk
(Læsning) og kan undervises i færøsk
Retskrivning (Anrd. af 16. Jan. 1912 § 7). Som
særlig virksom i Arbejdet for det færøske Sprog
og navnlig i Arbejdet for at faa det indført i
Skolen maa nævnes Provst Andreas
Christian Evensen (1875—1917); han har bl. a.
udg. en Rk. færøske Læsebøger. — Om Brugen
af Færøsk i Kirkerne er udstedt Anrd. af
13. Novbr 1903 og 13. Decbr 1912, § 14 c; efter
denne sidste kan Menighedsraadene tage
Beslutning om, at Prædiken ved et vist Antal
Højmessegudstjenester kan afholdes paa Færøsk,
»naar Præsten deri er enig og Biskoppen
finder, at Omstændighederne taler derfor. De
øvrige Dele af Gudstjenesten kan under lgn.
Vilkaar foregaa paa Færøsk, naar Salmer og de
paagældende Dele af Ritualet foreligger
autoriserede paa dette Sprog«. Arbejdet for, at det
Løfte, der indeholdes i den citerede Paragraf,
skal kunne indfries, er i Gang; der arbejdes
med Bibeloversættelse — trykt foreligger
Johannes Evangeliet (ved A. C. Evensen)
og Davids Salmer (ved Provst Jacob Dahl)
— og en færøsk Salmedigtning er i sin Vorden.
Prøver af den nyere og nyeste færøske
Digtning findes i A. C. Evensen, »Lesibók«
(Thorshavn 1911). Blade: Øernes officielle
Organ »Dimmalætting« (stiftet 1878) udkommer paa
Dansk (to Gange ugentlig). Ugebladene
»Tingakrossur« (stiftet 1900) og »Føroyatiðindi«
(stiftet 1915) udkommer paa Dansk og Færøsk.
Endvidere udkommer Afholdsblad,
Kirketidende, Kristeligt Ungdomsblad (færøsk) o. a.
Historie. Det ældste Skrift, hvori F. findes
omtalt, skønt ganske løselig, er den irske Munk
Dicuil’s Værk De mensura orbis terræ, skrevet
825. Heri berettes, at nogle Irer af Lyst til
Eneboerlivet havde haft Ophold paa Øerne i c.
100 Aar, men at disse nu (altsaa c. 800) p. Gr.
a. de normanniske Sørøveres Indfald var
ganske forladte af Eneboerne. Videre fortæller
Dicuil, at skønt F. saaledes var aldeles ubeboede
af Mennesker, fandtes der en utallig Mængde
Faar. Ang. Oprindelsen af Navnet »Færøer«
(færøsk Førjar, forkortet Form af Føroyar) har
der hersket en Del Uenighed, og fl. Gisninger
er blevne fremsatte. Den sandsynligste
Hypotese er (med Dicuil’s Beretning som Støtte) den,
at Navnet, som er givet af de første norske
Nybyggere i 9. Aarh., og som i oldnordiske
Tekster skrives Færeyjar, stammer fra det
oldnordiske Ord fær, Faar, og bet. »Faareøerne«.
Skønt det alm. Navn paa »Faar« paa Færøsk
er seyður (oldnord. sauðr), findes fær i
Sammensætningen førilús (Faarelus), hvor altsaa
det samme Overgangsforhold mellem æ og ø
er til Stede.
Om Øernes Kolonisation og ældste Historie
findes Beretninger i isl. Sagaer vedrørende
Norges Historie. Disse spredte Beretninger blev
samlede og udgivne af C.Rafn (Færeyingasaga).
Her fortælles, at den første Mand, som bosatte
sig paa F., var Grimr Kamban. Denne
Bosættelse fandt Sted, nogen Tid inden den store
Udvandring V. paa fra. Norge paa Harald
Haarfager’s Tid begyndte, som førte til, at en hel
Del norske med Kongens Tyranni misfornøjede
Stormænd og Odelsbønder opslog deres Bopæl
paa F. Hovedindholdet i »Færeyingasaga« er
Fortællingerne om Sigmund Brestessøn og
Traand i Gøte (Gata), Øernes ledende Mænd
paa den Tid. Disse to Mænd var hinanden
ganske modsatte i Væsen og Tænkemaade.
Sigmund var Viking med Liv og Sjæl, gik efter
nogen Tids Ophold i Norge over til
Kristendommen, som han med Sværd i Haand
indførte paa F. (Aar 1000), og gjorde fl. Forsøg
paa at vinde disse sine Fødeøer, som Kong
Olaf Tryggvassøn havde lovet ham i Forlening.
Han stødte da sammen med den snilde Traand,
som ligeledes stræbte efter Overherredømmet
og ved List opnaaede at faa Bugt med
Sigmund. Efter Traand’s Død tog Leif Øssurssøn,
som da blev eneraadende paa Øerne, disse til
Len af Kong Magnus den Gode (1035), og fra
den Tid hørte Øerne til de norske Skatlande,
indtil de ved Norges Adskillelse fra Danmark
1814 knyttedes nærmere til dette sidste Land.
Med Oldtiden er Øernes egl. hist. Periode forbi.
Deres afsides Beliggenhed var en nødvendig
Aarsag til, at de i Længden ikke kunde holde
Skridt med Fastlandet i Kulturudvikling; thi,
da det omflakkende Vikingeliv ved den kristne
Aands Indtrængen efterhaanden forsvandt, blev
Forbindelsen med Fastlandet sparsommere, og
Øernes ringe Udstrækning og ringe
Folkemængde var i Vejen for Udviklingen af nogen
betydeligere selvstændig Kultur ell. Historie, som
kunde gøre Krav paa alm. Opmærksomhed.
(Litt.: Lucas Debes, Færoæ et Færoa
Reserata [Kbhvn 1673]; J. Landt, »Forsøg til
en Beskrivelse over F.« [Kbhvn 1800]; P. A.
Holm, »Skildringer og Sagn fra F.« [3. Udg.,
Kbhvn 1887]; N. Winther, »F.’s
Oldtidshistorie« [Kbhvn 1875]; N. Andersen, »F.
1600—1709« [Kbhvn 1895]; J. Lomholt, »F.«
i »Nord og Syd« [Kbhvn 1898]; J. F. Rønne,
»F.« [Kbhvn 1900]; T. E. Bang og C.
Bærentsen, »Færøsk Lovsamling« [Kbhvn 1901];
Daniel Bruun, »Fra de færøske Bygder«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
