Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 253 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det Sted, hvor det skulde br.uges, medens man
i de øvrige europæiske Lande i stor Udstrækning
gik over til at anvende Panserkonstruktioner,
idet der kun herskede delte Meninger om,
hvorvidt Fortet skulde være et Enhedsfort
d. v. s. indrettet baade til Fodfolk, let og svært
Artilleri, for hvilket særlig Belgieren
Brialmont var Talsmand, eller om Fortet
skulde være et Nærkampfort, hvor Hovedvægten
blev lagt paa Infanteriforsvaret i Forbindelse
med hurtigskydende Skyts i Forsvindingstaarne,
snart saaledes at Fortet fortrinsvis
var et Fodfolksværk som f. Eks. i
Frankrig og Tyskland, snart et Artilleriværk
som f. Eks. ved Kbhvn. Fælles for alle Forterne
var den udstrakte Anvendelse, der blev gjort af
Beton til alle skudsikre Konstruktioner, idet man
ved Anvendelsen af dette Materiale mente at kunne
nøjes med Dækningstykkelser paa 2—2,5 m, og derved
opnaaede at kunne give Forterne betydeligt
mindre Relief, saaledes at de blev mindre
synlige end de gl. Jordværker. Til alle Forter
stilledes Fordring om, at de skulde være stormfri,
hvorfor de altid er omgivne af en fra Kaponièrer
flankeret Grav.

Fig. 1.

Som Eksempel paa et Enhedsfort henvises til
Fig. 1 og Fig. 2, der viser en af Brialmont i
1890 foreslaaet Konstruktion. Fortet har
trekantet Grundrids og bestaar af en Betonkerne,
der danner Underbygning for det under Panser
opstillede Artilleri, nemlig 2 Stkr 15 cm
Kanoner i et Tokanons-Drejetaarn i Midten, 4 Stkr
12 cm Kanoner i 4 Drejetaarne, to paa hver
Side af Tokanontaarnet, og endelig 3 Stkr 21 cm
Morterer i 3 Pansertaarne i en Halvkreds foran
Tokanontaarnet, samt Standplads for en
pansret Observationspost og en elektrisk Projektør.

Betonkernen er omgivet af en Jordopfyldning,
i hvilken der findes et Brystværn med Standplads
for Skytter, og hvori tillige er indbygget 4 Stkr
hurtigskydende Kanoner i Forsvindingstaarne,
nemlig 2 i Saillanten og 1 i hvert Skulderpunkt.
Dækket af denne Jordmaske ligger paa Struben
en skudsikker Kasematbygning for Fortets
Besætning, og herfra foregaar Flankeringen
af Strubegraven, medens de to Facegrave
flankeres fra en i Saillanten paa
Kontreskarpen indbygget Dobbeltkaponière.

Fig. 2.

Gravene er c. 6 m dybe, 10 m brede og paa
Kontreskarpen forsynede med en Beklædningsmur,
som dog i Skulderpunkterne af Hensyn til
Flankeringen fra Dobbeltkaponièren er erstattet
af en Dechargebeklædning, og som paa Midten af
Strubelinien er forsynet med skudsikre
Kasematter til den Styrke, som skal bevogte
den her liggende Indgang til Fortet.

Fig. 3.

Fig. 3 og Fig. 4 viser et Nærkampværk efter
østrigsk Forbillede. Volden er indrettet til
Fodfolk og forsynet med Standplads for nogle
lette transportable Mitrailløser, medens der paa
hver Fløj er opstillet 2 hurtigskydende
Kanoner i Panserlavetter. I en bag Volden liggende
Jordopfyldning er indbygget en skudsikker
2-etages Kasematbygning for Besætningen, og
herfra fører Poterner frem saavel til Voldens
Ildlinie som til den i Saillanten paa Kontreskarpen
indbyggede Dobbeltkaponière, der flankerer
de ubeklædte og med et højt Jerngitter ved
Eskarpens Fod forsynede Facegrave.
Til Kasematten er endvidere knyttet en i
Strubegraven fremspringende Dobbeltkaponière til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>