Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 256 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dækkede Vej ell. Rondegang, der paa sine
St. udvider sig og danner Vaabenpladser,
hvor større Udfaldsstyrker kan samle sig.
Graven er tør, 8 m dyb, c. 10 m bred og forsynet
med Dechargebeklædning paa Kontreskarpen
og med en fritstaaende Mur ved Eskarpens Fod.
En saadan Mur ansaas endnu 1885 for fuldt
anvendelig, naar den ikke kunde rammes
af Projektiler, der i retvinklet Anslag
passerede Glaciskrêten under en Nedslagsvinkel
paa 22°, men maa nu betragtes som fuldstændig
forældet og er ogsaa som al Eskarpebeklædning
udeladt i nyere Konstruktioner.
Flankeringen af Graven sker fra en
Dobbeltkaponière, der ved en Poterne staar i
Forbindelse med en i Volden indbygget skudsikker
Bygning. Kaponièren har foran sig til Dækning
et stort Jordlegeme med trekantet Grundrids,
foran hvilket der findes en mindre Grav
flankeret fra en Dobbeltkaponière i Saillanten.

Fig. 9.

Som nævnt ovf. kan undtagelsesvis en Del af
Fortlinien være erstattet af en Enceinte, der
nu betegnes som Kampenceinte og
udbygges meget kraftig. Eksempel herpaa er
Enceinten paa Kbhvn’s Vestfront, hvis Vold har
et Profil omtr. som vist paa Fig. 6, men som
er forsynet med vaade Grave, og som i Alm.
har et halvbastionært Grundrids, se Fig. 7.
I dette Grundrids, der i Udlandet ofte betegnes
som »den danske Front«, foregaar Gravens
Flankering dels fra Eskarpekaponiérer K, der
er dækkede af en i Forlængelse af Nabofronten
liggende Jordmaske, Orillonen, O, og dels fra
korte Flanker, a—b, der kan beskyde Graven
foran Orillonen. Skulde Kaponièren blive
ødelagt, er det endnu muligt fra Flanken c—d
at faa flankerende Ild over hele Frontens
c. 600 m lange Grav.

C. Gruppefæstningen er en videre
Udvikling af Fortfæstningen og kom allerede
frem ved den Udvidelse af Paris’ Befæstning,
der blev paabegyndt 1879, idet Fortlinien
blev skudt saa langt frem, 10—15 km fra Byens
Omkreds, at man i St f. en Række Forter
foretrak at anlægge 3 store Fæstningsgrupper
med c. 15 km Mellemrum, der hver for sig
bestod af Forter og Batterier. Det er imidlertid
først ved den Udvidelse af Metz’ Befæstning,
der blev udført i Beg. af 20. Aarh., at den
for Gruppefæstningen karakteristiske
Pansergruppe ell., som den ogsaa i Tyskland
kaldes, »Feste« opstod. Pansergruppen, der er
vist paa Fig. 8, ligger ligesom Grupperne omkr.
Paris 10—15 km fremskudt, men bestaar
saavel af Forter og Panserbatterier som af
Fodfolksstillinger, hver især og alle
tilsammen omgivne af et Hindringsbælte.
Under Verdenskrigen høstedes ingen Erfaringer
m. H. t. Gruppefæstningen, men det er
sandsynligt, at den p. Gr. a. sin forholdsvis
store Udstrækning, de mange smaa Maal, der
hver for sig er meget modstandsdygtige og
lidet synlige, de dækkede og skjulte Opholdsrum
og Forbindelsesgange og endelig ved sin ret
rigelige Udstyrelse med Maskinskyts vilde
have vist sig i Besiddelse af en betydelig
Modstandskraft over for Nutidens svære
Artilleri, selv om Panserkonstruktionerne
rimeligvis ret hurtig vilde være blevet
bragt til Tavshed.

II. Landbefæstningens Spærrefæstninger
bestaar i Reglen kun af et ell. et Par Forter
i Forbindelse med nogle Batterier som den paa
Fig. 9 viste Spærrefæstning ved Molsheim, V. f.
Strassburg. P. Gr. a. disse Anlægs isolerede
Beliggenhed maa der stilles betydelige
Fordringer til deres Modstandsevne baade
i Retning af Stormfrihed og Skudsikkerhed,
ligesom de maa være rigelig forsynede med
Forraad af enhver Art. I øvrigt vil de i det
store og hele være konstruerede i Lighed med
de tidligere beskrevne Forttyper, idet der
dog ved Spærrefæstninger i Bjergegne, hvor
Skudretningerne vil være meget begrænsede, i
stor Udstrækning er anvendt Panserkasematter
i St f. Pansertaarne.

Historie. F. har været anvendt til alle
Tider og paa alle Steder, hvor Mennesket har
været bosat i sluttede Samfund, idet det for at
beskytte sig mod Angreb udefra har maattet
omgive Bopladsen med Fæstningsværker, lige
fra simple Indhegninger af Træ og Volde af
Jord til Mure af Ler ell. brændt Sten, og
overalt har de lige til Ildvaabnenes Indførelse
c. 1350 været konstrueret efter samme Princip:
en sammenhængende Hindring flankeret fra
fremspringende Punkter. Paa sidstnævnte
Tidspunkt bestod Fæstningsværkerne her i Europa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>