Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstning - Fæstningsagat, se Agat - Fæstningsarbejde, se Fæstningsstraf - Fæstningsarrest - Fæstningsartilleri - Fæstningsblokvogn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Alm. af fritstaaende Mure af brændte Sten,
bag hvilke Skytset- nu blev opstillet paa
Jordopfyldninger, men efterhaanden som
Angrebsskytset blev udviklet, og navnlig efter at
Stenkuglerne c. 1470 var blevne afløste af
Jernkugler, med hvilke det var muligt at ødelægge
Murværket, maatte Konstruktionerne forandres.
I Løbet af de 3 flg. Aarh. opstod og udvikledes
i de forsk. Lande særlige Fæstningssystemer
ell. »Skoler«, af hvilke den ital., den holl. ell.
nederlandske, og den tyske Skole var de
betydeligste, hver især præget af Terrainforholdene
i det paagældende Land. Grundridset var
i Alm. bastionært og blev navnlig i Frankrig
ogsaa under Paavirkning af Hollænderen Coehorn
(1641—1704) bragt til saa stor Fuldkommenhed
af Vauban (1633—1707) og de efter ham
flg. Ingeniører: Cormontaigne, Bousmard,
Chasseloup, Carnot og Choumara, at det endnu
anvendtes ved Paris’ Befæstning (1840—46).
I Tyskland gik man derimod i Beg. af 19. Aarh.
over til det polygonale Grundrids, for hvilket
den fr. Ingeniør Montalembert først havde gjort
sig til Talsmand, og her udvikledes under Aster
og Brese det saakaldte ny-preussiske System
med en Række smaa Værker (Forter) foran
den sammenhængende Voldlinie, efter hvilket
Princip alle senere F. er byggede, saaledes som
det er beskrevet i det foregaaende, og ved
hvilket Forsvareren i den stadig staaende Strid
mellem Angrebs- og Forsvarsmidler mente at
være blevet den stærkeste, ikke mindst p. Gr. a.
den udstrakte Anvendelse af Panser og Beton.
Verdenskrigen har imidlertid vist. at Panseret
ikke kunde modstaa det ved Krigens Udbrud
fremførte svære Kasteskyts, der var af hidtil
ukendt Størrelse og Skudsikkerhed, at intet af
de hidtil anlagte Batterier kunde forblive skjult
for de i uanet Mængde optrædende
Flyverobservatører, og at de indtil da anvendte
Betontykkelser kun vanskelig udholder
Artilleriilden, selv om Betonen er udført af
de mest modstandsdygtige Materialer. Vi staar
over for en ny Epoke i Krigsbygningskunsten,
der muligvis vil resultere i meget udstrakte
sammenhængende Linier, rigt udstyrede med skudsikre
og skjulte Rum for Besætningen og med skjulte
Standpladser for Skytset, liggende langt fra
det Objekt, der skal sikres, og ofte langs
Landets ell. naturlige Terrainafsnits Grænser,
en Fremgangsmaade, som har sit Forbillede i de
milelange Skyttegrave, der ved Verdenskrigens
Afslutn. fandtes paa alle Centralmagternes
Fronter, og som i øvrigt har været kendt langt
tilbage i Hist.; her skal blot eksempelvis
nævnes den kinesiske Mur, Pictervolden i
England og Danevirke.
(Litt.: Brialmont. La fortification du temps présent [Bryssel 1885];
Schumann, »Die Bedeutung drehbarer Geschützpanzer »Panzerlafetten« für eine durchgreifende Reform der permanenten Befestigung« [Potsdam 1885];
Sauer, »Taktische Untersuchungen uber neue Formen der Befestigungs-kunst« [Berlin 1886];
Brialmont, L’influence du tir plongeant et des obus torpilles [Bryssel 1888];
Samme, Les régions fortifiées [Bryssel 1890];
Tychsen, »Krigsbygningskunstens og Fæstningskrigens Udvikling« [Kbhvn 1893];
V. Leithner, »Die bestand. Befestigung und der Festungskrieg« [Wien 1894—99];
Brialmont, La défense des etats et la fortification à la fin du XIX siècle [Bryssel 1895];
Brunner, »Leitfaden fur den Unterricht in der beständigen Befestigung« [Wien 1896];
Deguise, La fortification permanente [Bryssel 1896];
Brialmont, Progrès de la défense des Etats et de la fortification permanente depuis Vauban [Bryssel 1898];
»Mitteilungen des Ingenieur-Komitees«, 43. Hæfte: »Das Festungs- und Pionierwesen in der neuzeitlichen Literatur« [Berl. 1906];
Piarron de Mondesir, Fortification cuirassée [Paris 1909];
Brunner, »Die bestandige Befestigung« [Wien 1909];
G. P. Harbitz, »Europæiske Landbefæstninger i vor Tid«, Særtryk af »Norsk Artilleritidsskr.«, Hæfte 3—4 [1910];
Schroeter, »Die Festung in der heutigen Kriegfuhrung« [Berlin 1910];
Frobenius, »Unsere Festungen« [Berlin 1912];
»Leitfaden fur den Unterricht in der Befestigungslehre auf den königlichen Kriegsschulen« [Berlin 1914]).
Sch. P.
Fæstningsagat, se Agat.
Fæstningsarbejde, se Fæstningsstraf.
Fæstningsarrest forekommer som Frihedsstraf
i den tyske Straffelov af 15. Maj 1871 for
Duel og visse Statsforbrydelser. Den idømmes
fra 1 Dag til 15 Aar ell, paa Livstid og bestaar
i Frihedsberøvelse under Tilsyn med Fangens
Beskæftigelse og Levevis, men er ikke
forbundet med Arbejdstvang og medfører ikke
Forringelse i den dømtes borgerlige Rettigheder.
F. udstaas i Fæstninger ell. andre særlige
Anstalter. Tilsvarende er i Frankrig détention
(fra 5—20 Aar), i Danmark Statsfængsel.
A. Gl.
Fæstningsartilleri kaldes den Del af
Artilleriet (Skyts og Personel), der for Skytsets
Vedk. er bestemt til Bestykning af en Fæstnings
Forter, Batterier og Enceinte, for Personellets
Vedk. til Betjening af dette Skyts.
Det danske F. er m. H. t. Kommandoforholdene
inddelt i et Fæstningsartilleriregiment paa to
Batailloner. Hver Bataillon er inddelt i 4 Linie-
og 2 Forstærkningskompagnier. —
Det norske F. bestaar af 1 Skole, 6 Afdelinger,
1 selvstændigt Kompagni, 5 Signalafdelinger og
5 Mineafdelinger. Se i øvrigt Artilleri og
Fæstningsskyts. H. H.
Fæstningsblokvogn er Navnet paa en i det
danske Artilleri reglementeret Vogn, der er
bestemt til Transport af de sværere Kanoner ell.
deres Affutager. Den bestaar af en Forvogn og
en Bagvogn, der forenes ved, at en paa
Forvognen anbragt vertikal Bolt, Prodsbolten, gaar
op i et paa Bagvognen værende Hul, Prodshullet.
Forvognen bestaar af en Aksel med to
Hjul, hvorpaa hviler to Stangarme og to
Sidebomme forenede fortil ved en Hammel og
bagtil ved en Bro, der, da den i Midten er noget
ophøjet, gør Vognen underløbende. Bagvognen
bestaar ligeledes af en Aksel med to Hjul samt
to Bomme, Dragbommene, forenede ved de fornødne
Rigler og Bolte; Køretøjet styres ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
