Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstningskrig - Fæstningspionerkompagni - Fæstningsport
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skal Stormen lykkes for Angriberen, er det
en Hovedbetingelse, at den kommer overraskende,
og at han har erhvervet sig et saa nøje
Kendskab til Forsvarerens Stillinger, at
han kan udgive en Stormbefaling, som
indtil de mindste Enkeltheder bestemmer,
hvordan Artilleriilden skal ledes og
Stormkolonnerne forholde sig, ikke alene før
Stormen, men ogsaa under og efter denne.
Stormen, der af Hensyn til Ledelsen bedst
foregaar om Dagen, rettes ikke alene mod
Støttepunkterne i Stillingen, men ogsaa mod
de mellemliggende Linier, og Støttepunkterne
søges angrebne ikke alene frontalt, men ogsaa
fra Siderne og om muligt fra Struben.
Stormkolonnerne, der bestaar af Fodfolk med
Artillerister og Pionerer til Hjælp, gives i Reglen
en saadan Størrelse, at hver Kolonne er mindst
lige saa stor som Besætningen i det Værk, der
skal angribes, og da der altid sættes fl.
Kolonner mod det samme Værk, vil Angrebsstyrken
være meget overlegen. Kolonnerne maa ofte
medføre et betydeligt Stormmateriel for let
og hurtig at kunne passere de Hindringer,
de støder paa, og som det ikke har været
muligt at gøre passable før Stormen, f. Eks.
Flydebromateriel til Overgang over vaade Grave,
Kastebroer til tørre Grave ell. Klatrestænger,
ad hvilke der kan glides ned i Graven,
endvidere Skanseværktøj og Sandsække, for
hurtig at kunne skaffe sig Dækning, og for
Pionerernes Vedk. Sprængammunition,
Haandgranater, Flammekastere og Røgbomber
til Ødelæggelse af mulig endnu eksisterende
Flankeringskonstruktioner og for at kunne drive
Besætningen ud af skudsikre Rum. Saa kort Tid
som mulig før det til Stormen fastsatte
Tidspunkt samles Stormtropperne i Stormstillingen,
hvor de holder sig fuldstændig skjult. Paa det
givne Tidspunkt forlægger Artilleriet den forud
for Stormen gaaende Trommeild til Naboværkerne
og lægger Spærreild over det bagved liggende
Terrain, Kolonnerne bryder frem og rykker
med Pionerer i Spidsen i Ilmarch frem mod
Hovedstillingen, de forreste Delinger udvikler
sig i Kæde og beskyder Forsvareren, saa snart
han viser sig ved Ildlinien, medens Resten
fortsætter Fremrykningen for til sidst ved
Bajonetangreb og i Haandgemæng at kaste ham
ud af Stillingen. Er Stormen lykkedes, sætter
Stormtropperne sig fast i de tagne Stillinger,
der straks vendes om, d. v. s. indrettes til
Forsvar med modsat Front af, hvad de hidtil
har haft, medens Reserverne, der har været
holdt tilbage, rykker frem for at tage imod
mulige Modstød. Er ogsaa disse afslaaede, vil
Forholdene afgøre, om Kampen skal fortsættes
mod den af Forsvareren muligvis anlagte
tilbagetrukne Linie, ell. om Fremrykningen
skal fortsættes ind i Fæstningen.
Historie. I Oldtiden og Middelalderen
begyndte Angrebet med, at Angriberen byggede en
Indeslutningslinie, Kontravallationslinien
af Jord ell. Træ og uden for denne, for
at beskytte sig mod Undsætningsforsøg, en
lgn. Linie, Cirkumvallationslinien.
Fra Indeslutningslinien rykkedes frem mod
Fæstningsmuren, der søgtes ødelagt ved
Anvendelse af Væddermaskiner og senere, efter
Ildvaabnenes Indførelse c. 1350, ved Beskydning,
samtidig med, at Angriberen ved Hjælp,
af Trætaarne (Katte), der stod paa Ruller,
søgte at naa ind til Muren, for derefter ved
Hjælp af Kastebroer at naa over paa denne.
Med Jernkuglernes Indførelse c. 1470 forandrede
Fæstningerne Karakter, og Angrebene paa
Fæstningerne var i en Overgangstid ret
vanskelige, indtil Vauban (1633—1707) og til
Dels ogsaa Coehorn (1641—1704) fik Angrebet
sat i System, hvorved dette i lange Tider var
Forsvaret overlegent. Karakteristisk for
Vauban’s Angreb er Anvendelsen af Paralleller
i Forbindelse med Batterianlæg, saaledes at
disse stadig var beskyttede af Fodfolk mod
Udfald fra Fæstningen. Samtidig gav han
Batterierne bestemte Opgaver at løse, og det er
fra hans Tid, Benævnelserne Bombardements- (mod
Fæstningsbyen), Demonter- (mod Skyts),
Demoler- ell. Breche- (mod , permanente
Konstruktioner), Enfiler- (mod længere Linier) og
Kontrebatterier (mod Flankeringskonstruktioner)
stammer. Ved Indførelsen af det riflede Skyts
blev Skudafstandene forøgede, saaledes at det
ikke længere var nødvendigt at føre Artilleri
frem i Parallellerne, og mange mente, at det
Vauban’ske Angrebs Dage var talte, særlig den
tyske General Sauer gjorde sig til Talsmand
for det saakaldte afkortede Angreb, hvor hele
Nærangrebet var bortfaldet. Selv om det
afkortede Angreb, der i øvrigt mislykkedes for
Japanerne 1904, med Held har været anvendt
af Tyskerne 1914, dog nærmest i Form af
voldsomt Angreb, maa det dog erkendes, at
Verdenskrigen førtes i Vauban’s Tegn, og
Vauban’s Nærangreb vil sikkert ogsaa komme
til Anvendelse i Fremtidens F.
(Litt.: v. Sauer, »Über Angriff und Vertheidigung fester Plätze« [Berlin 1885];
Müller, »Geschichte des Festungskrieges seit allgemeiner Einfuhrung der Feuerwaffen bis zum Jahre 1892« [Berlin 1892];
v. Leithner, »Die bestandige Befestigung und der Festungskrieg« [Wien 1894—99];
Tychsen, »F.« [Kbhvn 1908];
Frobenius, »Kriegsgeschichtliche Beispiele des Festungskrieges aus dem deutsch-französischen Kriege von 1870—71« [Berl. 1899—1903];
Schwarte, »Festungskrieg« [Berlin 1905—06];
Schroeter, »Die Festung in der heutigen Kriegfuhrung« [Berlin 1910];
E. Legrand-Girarde, H. Plessix, Manuel complet de fortification [Paris 1909];
»Leitfaden für den Unterricht in der Befestigungslehre auf den königlichen Kriegsschulen« [Berlin 1914];
»Tidsskrift i Fortifikation« [Sthlm 1915-163).
Sch. P.
Fæstningspionerkompagni eller
Fæstningsingeniørkompagni er et
Pionerkompagni, der er særlig uddannet til
Udførelse af de Arbejder, som forekommer under
Fæstningskrigen i Mineanlæg, Sapearbejder
m. m.
Sch. P.
Fæstningsport er Betegnelse for de aabne
Gennemskæringer i en Fæstningsvold, ad
hvilke Forbindelsen med Omverdenen skal finde
Sted i Fredstid. Da Aabningen i Volden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
