- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
265

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødemidler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plantesyrer og sammensatte Æterarter. Friske
Plantestoffer indeholder visse ubekendte
Stoffer, der beskytter mod Sygdommene Skørbug
og Beri-Beri m. m. (se under Folkeernæring).

a) Kornsorterne. Sammensætningen af
de vigtigste af disse ses af følgende Tabel:
I 100 Dele Hvede Rug Byg Havre Ris
Vand 13,6 15,3 13,8 12,4 13,1
Æggehvide 12,4 11,5 11,1 10,4 7,0
Fedt 1,8 1,8 2,1 5,2 0,9
Kulhydrater 67,9 67,8 64,9 57,8 77,4


I Korn findes som Regel et Par % Ukrudsfrø,
efter Rensning dog kun et Par ‰.

For at Korn imidlertid skal kunne blive tjenlige
som F. for Mennesket, er det nødvendigt at
finfordele det ved Formaling ell. Knusning.
Da desuden de enkelte Lag af Kornet ikke har
nøjagtig den samme kemiske Sammensætning, saa
vil de herved vundne Produkters Sammensætning
afvige lidt fra hinanden og fra Kornets.
Følgende Tabel viser den gennemsnitlige
Sammensætning af forsk. Melsorter:
Hvedemel Hvedemel
I 100 Dele fint groft Rugmel Byggryn Havregryn
Vand 13,3 12,7 13,7 14,8 10,1
Æggehvidestof 10,2 11,8 11,5 10,9 14,7
Fedt 0,9 1,4 2,1 1,5 5,9
Kulhydrater 74,8 72,2 69,7 71,7 64,7
Kalorier 355 360 350 350 390


Med Hensyn til Brød, dets Tilberedning og
Indhold af Næringsstoffer se Brød.

b) Bælgfrugter: Ærter, Bønner og
Linser udmærker sig ved deres for Plantestoffer
sjældent store Indhold af Æggehvidestof. For
enkeltes Vedkommende tillige ved relativ
betydelige Mængder af Fedt. De er overordentlig
værdifulde F. Sammensætningen ses af følgende
Tabel:
BønnerÆrterÆrter
I 100 Dele(tørrede)hele (gule)Split-LinserSojabønner
Vand 14,8 15,0 12,7 12,3 11,0
Æggehvide 24,3 22,9 21,1 25,7 33,0
Fedt 1,6 1,8 0,8 1,9 17,0
Kulhydrater 49,0 52,4 61,0 53,5 28,0
Kalorier 320 320


Som Plantefødemidlerne i det hele kræver
imidlertid disse en særlig omhyggelig
Tilberedning. Tilberedt som Suppe af Mel
bliver 85—87 % af Æggehvidestoffet udnyttede
i Tarmen, kogt hele er Udnytningen mindre.

I Japan tilberedes af Sojabønnen en Række
forsk. F., som tjener den store Befolkning i
Japan, Korea og Dele af Kina som Hovednæring
(Miso og Tofu, en Art vegetabilsk Ost).
Sojaolie og andre Plantefedtstoffer bruges nu
meget til Margarinefabrikation.
Tidl. fabrikeredes Margarine af Oksefedt.
Næringsværdien af Margarine er den samme som
Næringsværdien af Smør. I Danmark er det
lovbefalet, at Margarinen indeholder et kemisk
Kendingsstof.

c) Knolde og Rodfrugter. Rodfrugterne
udmærker sig fremfor de hidtil omtalte
Grupper af F. ved deres Rigdom paa Vand.
Deres Indhold af Æggehvide og Fedt er meget
ringe; derimod indeholder de ikke ubetydelige
Mængder af Kulhydrater, væsentlig som
Stivelse, men ogsaa, især for Roernes
Vedkommende, Dekstrin og Sukker. Sammensætningen
af 3 af vore vigtigste Repræsentanter for denne
Gruppe vil ses af flg. Tabel:
I 100 Dele Kartofler (raa) Gulerødder Kaalrabi
Vand 74,6 89,3 89,5
Æggehvide 1,7 0,6 1,7
Fedt 0,2 0,3 0,1
Kulhydrater etc 22,3 9,0 7,5
Salte 1,2 0,8 1,2
Kalorier 101,0 40,0 38,0


Af de i Gulerødder og Kaalrabi indeholdte
Kulhydrater er henh. 6,8 og 4,2 % Sukker.
For alles Vedk. er Indholdet af Cellulose
forholdsvis stort. Udnyttelsen ved Fordøjelsen er
for Kartoflens Vedk. meget stor (97 % af
Tørstoffet og Kalorieindholdet) efter Hindhede’s
Forsøg (1913). (Efter ældre Forsøg af Rubner
er Udnyttelsen kun c. 90 %).

d) Træfrugt og Bær er lige saa rige
ell. endnu rigere paa Vand end foregaaende
Gruppe. Deres Indhold af Æggehvidestof er
overordentlig ringe, og Kulhydraterne findes for
største Delen som forsk. Sukkerarter. Desuden
indeholder de Plantesyrer, æteriske Olier og
sammensatte Æterarter, der giver dem en
ejendommelig Aroma og Velsmag. Ogsaa Frugter
indeholder Beskyttelsesstoffer mod Skørbug,
særlig Citroner og Appelsiner. Sammensætningen
af nogle af de vigtigste vil ses af flg. Tabel:
Æbler Blommer Kirsebær Vindruer Ribs Tyttebær Blaabær
I 100 Dele frisk tør frisk tør frisk tør frisk tør frisk frisk frisk tør
Vand 84,8 28,0 84,9 29,3 79,8 49,4 78,2 32,0 84,8 89,6 78,4 9,0
Æggehvide 0,4 1,3 0,4 2,3 0,7 2,1 0,6 2,4 0,5 0,1 0,8 -
Sukker 7,2 42,8 3,6 44,4 10,2 31,2 24,4 54,6 6,4 1,5 5,0 20,1
Kulhydrater (andre) 5.8 16,9 4,7 17,9 1,7 14,3 1,9 7,5 0,9 2,1 0,9 -
Kalorier 41 270 50 240 70 170 70 260 32 - - -


Af disse Frugter tilberedes ved Presning
Safter, som indeholder 40—50 % Vand, 15-25 %
Druesukker og 25—40 % Rørsukker.

e) Grønsager. Herved forstaar man de
unge, endnu levende og voksende Plantedele,
hvad enten det nu er Blade, Rødder, Stængler
ell. Frugter. Det karakteristiske for denne
Gruppe i Forhold til Ernæringen er deres ringe
Indhold af virkelige Næringsstoffer og deres
store Vandmængde. Til Gengæld indeholder de
ikke ubetydelige Mængder af Syrer, Klorofyl og
en Række forsk, æteriske Olier og Smagsstoffer.
De har i Tarmen en vis Bet. som Irritament
saavel med Hensyn til Afsondringen af
Fordøjelsesvædsker som med Hensyn til Tarmens
Bevægelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free