Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modermunden saa meget, at Fosteret kan
passere, og ved den samlede Fødselskraft
skrues derpaa Fosteret ned gennem og ud af
Fødselsvejen. Denne dannes af den bløde
Fødselsvej der til dels omsluttes af den haarde
ell. benede Fødselsvej, nemlig det lille Bækken.
Den bløde Fødselsvej dannes af nederste Del
af Livmoderen, Moderskeden og de udvendige
Kønsdele (der ogsaa benævnes Fødselsdele).
Efter Fosterets F. uddriver den samlede
Fødselskraft Efterbyrden. Man deler herefter
F. i fl. Afsnit, først i de to Hovedafsnit,
Fosterets F. og Efterbyrdens F., og derpaa atter
Fosterets F. i 2 Afsnit: Udvidningsperioden
og Uddrivningsperioden.
I Udvidningsperioden udvides lidt efter lidt
Modermunden. Først udvides den indre
Modermund, og Moderhalsen kommer til uden Grænse
at gaa over i den øvrige Del af Livmoderen.
Til sidst udvides den udvendige Modermund
mere og mere, og naar den er fuldstændig
udvidet (»udslettet«), er denne Periode forbi. Paa
dette Tidspunkt plejer Fosterhinderne at briste
og Fostervandet at afgaa (»Vandet gaar«).
Dog kan dette ogsaa ske tidligere, ja F. kan
begynde hermed. Det er dog bedst, naar Vandet
ikke afgaar for tidlig, da det lader Fosterhinderne
danne en elastisk Blære, der paa en heldig
Maade bidrager til Udvidningen, ligesom
det beskytter Fosteret mod et ensidigt Tryk.
Saa længe Fosterhinderne er hele, har den
ydre Luft heller ikke Adgang til Æggets Indre,
saa at der ikke let kan opstaa Forraadnelse.
Men er Modermunden udslettet, gør Hindeblæren
ingen væsentlig Nytte, kan undertiden hindre
Uddrivningen; brister Hinderne ikke af sig
selv, kan derfor Lægen ell. Jordemoderen
(i det flg. under eet kaldet Fødselshjælperen)
nødes til at »sprænge« dem (med en Negl ell.
spids Genstand). Efter Vandets Afgang optræder
der gerne en kortvarig Pause, hvorefter
Veerne atter tager fat, oftest med forstærket
Kraft. Ved den samlede Fødselskraft drives nu
den forliggende Fosterdel ned, den kommer til
Syne i den ydre Fødselsaabning (Indgangen til
Moderskeden), denne udvides mere og mere, og
til sidst udskydes hele Fosteret, der derpaa ved
»Navling« (ɔ: Ombinding og Gennemklipning af
Navlesnoren) maa skilles fra Efterbyrden, der
endnu er i Livmoderen. Efterbyrdens Fødsel
benævnes Efterbyrdsperioden. Efter en Pause
af forsk. Længde begynder Veerne paa ny, hvorved
Efterbyrden løsnes, hvorefter den udskydes
af den samlede Fødselskraft. Hermed er F.
forbi, og Barselsengen begynder.
Vekraften (se Fødselsveer) udvikles
af Livmoderens Muskulatur, der danner
Hovedmassen af dens Væv. Den virker uvilkaarlig,
ganske uafhængig af Villiens Indflydelse. Ved
Muskulaturens Sammentrækning opstaar en Ve,
der afløses af en Vepause, og disse afveksler
uafbrudt. I F.’s Beg. er Veerne kortvarige
(1/4 — 1/2 Minut), Vepauserne lange (10 Minutter
ell. mere); men lidt efter lidt forandres Forholdene,
Veerne følger hurtigere paa hinanden, til
sidst Slag i Slag og faar en Varighed af 1—2
Minutter. Veerne er smertefulde (deraf Navnet);
Smerterne begynder gerne over Lænderne,
strækker sig ned mod Isbenet, Straaler ofte
ud i Laarene. Jo længere F. skrider frem, desto
smertefuldere bliver de, og medens Kvinden i
Beg. gerne kun stønner lidt ved hver Ve, stiger
dette oftest lidt efter lidt til Skrig, der mod
Slutn. (de »rystende Veer«) kan blive til
gennemtrængende Hvin og dumpe Brøl, saa at hun
ofte er hæs fl. Dage herefter. I F.’s sidste
Stadium skyldes Smerten for en stor Del
ogsaa den voldsomme Udvidning af den nederste
Fødselsvej, der, navnlig hos Førstefødende, kan
tage lang Tid. Ved hver Ve ser man
Mellemkødet udspiles (»det presser paa«) og
Fødselsaabningen gabe lidt, men i Vepausen viger
Fosterdelen atter tilbage. Under Veen kommer dog
efterhaanden mere og mere af denne til Syne
(»det viser sig«), til sidst bliver den staaende
og viger ikke tilbage i Vepausen (den »staar i
Gennemskæringen«), og ved et Par Veer fødes
den. — I Uddrivningsperioden understøttes
Vekraften stærkt af Bugpressen (se Bug); ogsaa
denne sættes uvilkaarlig i Virksomhed, men
den kan ogsaa anvendes vilkaarlig, ligesom man
noget kan hindre den i at virke. For ret at
anvende Bugpressen søger den Fødende at fiksere
Ekstremiteterne; hun stemmer Fødderne mod
Sengens Fodende og griber med Hænderne fat
i dens Sider ell. i et Sengebaand.
Under F. forholder Fosteret sig ganske
passivt. Den Maade, paa hvilken det uddrives,
er forsk, efter den Del, der »stiller sig til F.«,
ɔ: den Del, der er forliggende. Findes Skraaleje,
kan F. ikke finde Sted, før det er forandret
til et Længdeleje, af hvilke Hovedstillingen,
specielt Issestillingen, er den hyppigste
(se Fosterlejer). Idet Fosteret uddrives,
drejes det tillige efter bestemte Regler (skrues
ned gennem Fødselsvejen), hvorved opnaas, at
den forliggende Fosterdels forsk. Diametre
stadig kommer til at passere de tilsvarende
gunstigste Diametre i Fødselsvejen. Ved
Issefødslen drejes Nakken fortil, ved
Ansigtsfødslen Hagen, ved Sædefødslen og
Fodfødslen Ryggen, og det selv om denne
Del fra først af har vendt bagtil. Naar Fosteret
er født, begynder det snart at aande og at
skrige. Ang. Efterbyrdens F., se Efterbyrd.
F.’s Varighed er meget forsk., næsten
altid meget længere hos Førstefødende end hos
Flerfødende. Navnlig Uddrivningsperioden kan
være kort hos sidstnævnte (3/4 Time ell.
mindre), medens den hos de første gerne varer
1 1/2 — 3 Timer, ofte længere. Udvidningsperioden
varer hos Førstefødende i Reglen 12—24 Timer,
hos Flerfødende ofte meget kortere. Disse Tal
er dog kun Gennemsnitstal; de enkelte F.
frembyder overordentlig store Variationer i denne
Henseende. Efterbyrdens F. vil i Reglen være
tilendebragt (i alt Fald ved Hjælp) i Løbet af
en halv Times Tid efter Fosterets F.
Kvindens Befindende under F. frembyder
store individuelle Forskelligheder.
De fleste, især Førstefødende, angribes ret
stærkt af den. I Beg. kan dog mange være oppe
og gaa omkr., men senere hen foretrækker de
fleste at ligge. For Befindendet er det af stor
Bet., om der er fuldstændig Smertefrihed i
Vepausen, ell. om der ogsaa under denne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
